Flyt væggen i dit bryggers

Læserne kårede et bryggers med en mobil væg som vinder af Bolius Idépris. Læs mere om vinderen og de andre utraditionelle ideer til bryggers, der blev nummer 2 og 3.

Pladsen i bryggerset er udnyttet "med stor konsekvens og designmæssig enkelhed og raffinement", skriver dommerne i Bolius Idépris om Jonas Hjortshøj Sørensens og Mathilde Gludsteds idé om en skydevæg i bryggerset.

Pladsen i bryggerset er udnyttet "med stor konsekvens og designmæssig enkelhed og raffinement", skriver dommerne i Bolius Idépris om Jonas Hjortshøj Sørensens og Mathilde Gludsteds idé om en skydevæg i bryggerset.

Sådan - Anette Tukjærs strygebræt kan klappes sammen i en skuffe og giver mere plads i bryggerset.

Sådan - Anette Tukjærs strygebræt kan klappes sammen i en skuffe og giver mere plads i bryggerset.

Hvis du vil slippe for at se på vaskemaskinen eller rod i dit bryggers, kan det godt lade sig gøre. I hvert fald med Jonas Hjortshøj Sørensens og Mathilde Gludsteds ”opfindelse”, hvor et såkaldt skydeelement – en slags mobilvæg – kan skydes ud i rummet og fungere som rumdeler. Vil du omvendt have dit bryggers/entré til at være større og se mere indbydende ud, kan du skyde væggen til side igen.

Læserne har kåret forslaget som den bedste idé til bryggers i Bolius Idépris i april 2011. Dermed vinder Jonas Hjortshøj Sørensen og Mathilde Gludsted 30.000 kr.

Læs mere om den spændende idé om nogle få dage på Bolius.dk.

Strygebræt gemt i skuffe

Der er 20.000 kr. på vej til Anette Tukjær i Svendborg. Hun har været med at skabe et funktionelt bryggers, hvor strygebrættet er gemt i en skuffe og kan klappes ud, og hvor en plexiglasplade med dekorativt papir både ser flot ud og skåner væggen for beskidt arbejdstøj.

Bryggers i garagen

Thomas Petersen fra Højbjerg ved Århus belønnes med 10.000 kr. for sin idé om at lave et bryggers i den gamle garage, mens det gamle bryggers i huset bliver til legerum.

30.000 kroner for det bedste naboskab

Se og læs mere om de 3 vindere på bolius.dk/idepris.

Her kan du også læse om den nye konkurrence i maj, hvor kategorien er ”Naboskab” – her kan du og alle andre interesserede deltage og vinde store pengepræmier. Sidste frist for at være med i konkurrencen er 11. maj 2011.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab