• Gennemgå din terrasse grundigt for råd og svamp. 
    Brug en syl til finde ud af om træet er mørt og om der er gået råd i det. Brug ikke en skruetrækker; den gør for stor skade. Husk også at bruge øjnene, da det tit er til at se. Udskift rådne dele af terrassen hurtigst muligt, da de rådne dele kan knække sammen, og du kan komme skade.
  • Tjek, om alle søm og skruer er ordentligt sømmet og skruet fast.
    Det er vigtigt, da terrassebrædderne ellers med tiden vrikker sig løs og vipper. Brug en hammer og en dyknagle til at slå sømmene fast, men slå dem ikke for langt ned, idet hullet da kan tiltrække fugt. Brug en skruemaskine til skruerne.

  • Spænd efter.
    Gå brædder, bolte og møtrikker under terrassen eller i konstruktionen under overfladebrædderne igennem. Spænd løse bolte og møtrikker efter med en svensknøgle eller et topnøglesæt. Er det ikke muligt at komme ind under terrassen, må det vente til terrassebrædderne skal skiftes.
  • Støb bærende stolper fast, hvis de har løsnet sig, og kontroller opklodsningen.
    Brug en ny omgang stolpebeton. Blandingen kan købes i de fleste byggemarkeder og skal blot iblandes vand og hældes ned omkring de løse stolper. Er terrassen opklodset på fliser skal det tjekkes at fliserne ligger godt og stabilt, hvis det er muligt.

  • Rens og fjern alger. 
    Fjern den olie, maling eller træbeskyttelse, som din terrasse er behandlet med. Brug trærens, en grov skurebørste og skrub igennem, indtil al belægning er løsnet. Lad terrassen tørre i minimum 6 timer. Har afrensningen fået træet til at rejse sig enkelte steder, kan du slibe efter med en klods og sandpapir korn 100. Brug IKKE en højtryksrenser til at rense træterrassen, da strålen er for kraftfuld og vil skade træværket. Hvis højtryksrenseren alligevel bruges, skal der anvendes en patio cleaner, som er specielt designet til at skåne træterrassen, når der benyttes højtrykspuling.
  • Giv terrassen træbeskyttelse.
    Men vent, til vejret er tørt, og træet gennemtørt. Påfør terrassen et lag olie, maling eller træbeskyttelse med en bred pensel. Normalt kan du gøre det fra maj-september, hvis det ikke har regnet en uge. Tjek med en fugtighedsmåler, om fugten i træet er under 15 procent. Enderne på træplankerne suger ekstra meget og bør behandles minimum 4 gange.

Se videoen 'Gør terrassen forårsklar med 6 trin'

Hvad synes du om Husets Kalender?

Vi arbejder løbende på at gøre Husets Kalender bedre, så du som bruger får endnu mere ud af appen. I den forbindelse vil vi bede dig om at svare på dette korte spørgeskema.

På forhånd tak

Deltag i undersøgelsen