Forbrugeraftale ved håndværkerarbejde

Forbrugerrådet har lavet en forbrugeraftale til brug for indgåelse af aftaler om håndværkerarbejde. Aftaleskabelonen er udarbejdet af Forbrugerrådet i samarbejde med Dansk Byggeri, Tekniq, Håndværksrådet og Energistyrelsen.

Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og den virksomhed, som skal udføre arbejdet, i højere grad end tidligere får udfærdiget en skriftlig kontrakt for håndværkerarbejdet. Dette sikrer desuden, at aftalens parter samtidig får afstemt de forventninger, de har til arbejdets udførelse. 

Forbrugeraftalen er lavet for at sikre forbrugeren bedre beskyttelse ved indgåelse af aftale om håndværkerarbejde, end hvis de ikke havde nogen aftale.

Pas på 'regningsarbejde'

Forbrugeraftalen skal dog samtidig opfattes som et kompromis mellem interesseorganisationerne, idet der fortsat er behov for en bedre beskyttelse af forbrugerne end den beskyttelse, som forbrugeraftalen giver.

Eksempelvis lægger forbrugeraftalen om håndværkerarbejder op til, at arbejdet kan udføres som regningsarbejde, hvilket der på det kraftigste må advares imod. Arbejde, der udføres som regningsarbejde, er nemlig i praksis ensbetydende med, at du efter arbejdets udførelse vil være forpligtet til at betale den pris, håndværkeren forlanger - hvis prisen vel at mærke ikke kan betragtes som urimeligt høj. 

Regningsarbejde kan altså blive en dyr fornøjelse, hvis eksempelvis håndværkere på timebetaling af en eller anden grund er længere tid om at udføre arbejdet end oprindeligt skitseret. Derfor bør du altid aftale en fast pris på forhånd.

Hvilke standardaftaler kan du med fordel bruge?

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der i Danmark er aftalefrihed, hvad angår indgåelsen af aftaler med håndværkere. Som minimum bør du dog sikre dig, at aftalen med håndværkeren definerer:

• Hvilket arbejde der præcist skal udføres.
• Hvor arbejdet skal finde sted.
• I hvilken kvalitet arbejdet skal udføres.
• Hvem der udfører arbejdet.
• Hvornår arbejdet skal begyndes, og hvornår det skal være færdigt.
• Eventuelt dagbod, hvis tidsfrister ikke overholdes.
• Prisen for arbejdets udførelse.
• Hvordan betalingen finder sted.
• Hvilke garantier du har på det udførte arbejde.
• Hvilke sanktioner der skal træde i kraft, såfremt aftalen ikke overholdes.

Desuden skal du være opmærksom på, at selvom standardaftaler om store eller mindre håndværkerarbejder dækker mange eventualiteter, vil der alligevel ofte opstå behov for, at aftalen suppleres med en række vilkår, der er specifikke for netop det arbejde, du skal have udført. 

Få alt på skrift

Det er værd at huske, at selvom mundtlige aftaler principielt er lige så bindende for aftalens parter som skriftlige, er det klogt at få aftaler skrevet ned, så indholdet ikke er til at misforstå. Ikke mindst, fordi det tvinger både dig og håndværkeren til at tage stilling til eventuelle tvivlsspørgsmål, inden det første søm slås i. 

Endnu mere afgørende er det måske, at hvis der senere skulle opstå uenigheder mellem dig og håndværkervirksomheden, er det svært at bevise, hvad I helt præcist aftalte, hvis du ikke har aftalen på skrift. Den skriftlige aftale skal som minimum indeholde en beskrivelse af det aftalte arbejde, og så skal du som bygherre altid spørge ind til prisen, og om evt. ekstraarbejde har betydning for tidsplanen.

Forbrugeraftale er velegnet til små byggeopgaver

Forbrugeraftalen er et regulært dokument, (word/pdf) som du udfylder sammen med håndværkeren. Dokumentet udgør kontrakten mellem forbruger og håndværker.

Selve kontrakten bygger på de betingelser, som er beskrevet i AB Forbruger. Dokumentet har selvfølgelig sine begrænsninger. Det er tænkt som et nemt redskab til at indgå aftaler efter. AB forbruger er mere end kun dette dokument. Det er et helt aftalesæt, som naturligvis kan udbygges efter behov.

Overordnet tjener forbrugeraftalen som et ganske godt redskab til at indgå kontrakter om almindelige, private byggeopgaver.

I AB Forbruger-aftalesættet står der, at håndværkeren skal råde og vejlede forbrugerne, (§14 i AB Forbruger). Men håndværkeren har ofte en interesse i at vælge den - for ham - billigst mulige løsningsmodel. Og i den forbindelse kan du ikke automatisk gå ud fra, at den valgte løsning er den bedst tænkelige for dig som forbruger.

Det er derfor en god idé, at du konsulterer en byggesagkyndig, inden du indgår en aftale - også om mindre byggeopgaver. På den måde får du selv viden om, hvordan arbejdet bør udføres, og skal ikke læne dig op af håndværkerens vurdering. En udgift til byggesagkyndig rådgivning på 5.000 kr. kan derfor i nogle tilfælde være givet ganske godt ud, selv i forbindelse med aftaler om mindre håndværkerarbejde.

Hvilke aftaler er velegnede til større byggeopgaver? 

Ved større byggeopgaver i størrelsesordenen kan det være en fordel, at aftalegrundlaget reguleres mere detaljeret end det, der lægges op til i forbrugeraftalen.

Det kan således være en god idé, at du får udarbejdet en mere detaljeret entreprisekontrakt, hvori det aftales, at ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed” (AB 18) skal indgå i reguleringen af parternes indbyrdes aftaleforhold. Det var ikke hensigten at benytte dette aftalesæt til opgaver i den størrelsesorden. Men de fleste større entreprenører er i forvejen vant til at arbejde i AB92-systemet, og for dem er det mere naturligt at fortsætte med AB18.

I særlige tilfælde kan det også anbefales, at du søger advokatbistand til udfærdigelse af entreprisekontrakter.

Ligeledes må det her - i endnu højere grad end ved udførelsen af mindre håndværkerarbejder - anbefales, at du gør brug af byggeteknisk rådgivning i forbindelse med planlægningen af og ved arbejdets udførelse. Du bør søge denne rådgivning, inden du underskriver den endelige aftale med håndværkeren/entreprenøren. 

Husk professionel rådgivning til store byggeprojekter

Ved store byggeprojekter/entreprisearbejder over 150.000 kr. må det anbefales, at der udarbejdes en detaljeret entreprisekontrakt. Her kan det med fordel aftales, at der tages udgangspunkt i AB 18eller ABT 18 (Almindelige betingelser for totalentreprise). 

Det kan fx være tilfældet, hvis du skal have udført større ombygninger eller tilbygninger, eller hvis du for den sags skyld skal have bygget et helt nyt hus.

ABT18 kan anvendes i de situationer, hvor der er tale om såkaldt totalentreprise. Det vil sige de situationer, hvor entreprenøren ikke alene udfører det praktiske byggearbejde, men også varetager den væsentligste del af projekteringen (tegninger og beregninger). 

Omvendt er AB 18 mest velegnet som aftalegrundlag, hvis entreprenøren alene forestår udførelsen af entreprisen - altså det praktiske arbejde.

Ved indgåelse af entreprisekontrakter ved store opgaver bør du under alle omstændigheder søge bistand hos en advokat med speciale i entrepriseret. Advokaten vil nemlig ofte være i stand til at se, hvilke juridiske problemstillinger der kan opstå i forbindelse med entreprisens udførelse. Det giver dig den bedst tænkelige sikkerhed for, at der tages højde for disse eventuelle problemstillinger - og andre, potentielt kostbare - overraskelser i forbindelse med entreprisekontraktens indgåelse.