Hvad får forsikringsselskaber ud af skyggerapporter?

Med de oplysninger, som en skyggerapport indeholder, kan forsikringsselskaberne skræddersy en stribe tilbud på andre forsikringer, som intet har med salget af huset at gøre. På den måde kan forsikringsselskaberne forberede sig på at sælge produkter til boligens næste ejere.

Oplysningerne kan ifølge Frank Borkfelt, leder af  Danske Bygningskonsulenter afdeling for huseftersyn, også bruges til at begrænse ejerskifteforsikringens dækning.

Topdanmark har en anden forklaring.

- Årsagen til, at vi i nogle tilfælde anvender eksterne bygningssagkyndige til at udfylde de interne indtegningsskemaer, er for at spare tid, så kunderne hurtigst muligt kan få et tilbud på en ejerskifteforsikring, siger bygningsskadechef Stefan Gravang fra Topdanmark til Politiken

Når du får lavet en tilstandsrapport på din bolig, kan du ikke være sikker på, at det er det eneste, den byggesagkyndige rådgiver laver. I flere tilfælde har den byggesagkyndige også en skjult dagsorden, skriver dagbladet Politiken.

Når du sælger din bolig, er der typisk behov for at få udarbejdet en tilstandsrapport, så du kan få udarbejdet en ejerskifteforsikring. Ofte vil din ejendomsmægler sætte dig i forbindelse med et forsikringsselskab, som sender en byggesagkyndig ud til dit hus. Her vil den byggesagkyndige udarbejde både tilstandsrapport, energimærkning og elinstallationsrapport. Tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten udarbejdes, så der kan gives et tilbud på en ejerskifteforsikring, der vil fritage dig fra evt. skjulte fejl og mangler i huset i 10 år efter salget.

Forsikringsselskaber kan bruge skyggerapporter

Ifølge dokumenter, som Politiken er kommet i besiddelse af, kan den byggesagkyndige således være hyret af forsikringsselskabet til at indsamle detaljerede oplysninger om din boligs generelle stand og indretning. Oplysningerne bruges af forsikringsselskabet til at udarbejde en såkaldt skyggerapport, hvis formål er at designe og sælge en række forsikringer til boligens kommende ejer. Det kan eksempelvis være husforsikringer, som intet har med salget af boligen at gøre. 

Byggesagkyndige må ikke misbruge boligejeres tillid

Landets boligadvokater og sammenslutningen af mindre byggesagkyndige, Danske Bygningskonsulenter, anklager flere forsikringsselskaber og byggesagkyndige for at udnytte boligejernes tillid, når de udarbejder skyggerapporterne.

- Disse skyggerapporter er ydelser, der ikke har noget at gøre med den opgave, som den bygningssagkyndige skal varetage, nemlig en tilstandsrapport, siger boligadvokaternes formand, Jan Schøtt-Petersen, til Politiken.

Formanden understreger, at de byggesagkyndige er beskikket af staten i en offentlig ordning, hvor de ikke må være domineret af private forsikringsselskaber eller misbruges til at pleje disse selskabers økonomiske interesser.

Informationer skal frem i lyset

Også fagekspert i Videncentret Bolius, Tine R. Sode, mener, at det er et problem, når byggesagkyndige holder deres dagsorden skjult.

- Hvis byggesagkyndige registrerer ting i mit hjem, vil jeg gerne have det at vide. Uanset, hvad informationerne bruges til, er det rart at vide, hvad der foregår. Det skal frem i lyset, siger Tine Sode.

For at undgå skyggerapporterne råder hun til, at du spørger den byggesagkyndige, når vedkommende er på besøg.

- Hvis du spørger direkte, om der laves en skyggerapport over din bolig, så svarer den byggesagkyndige forhåbentligt sandt, siger Tine Sode.

Forsikringsselskab kan ikke se problemet

Skyggerapporterne har siden 2012 været diskuteret, også blandt landets politikere. By- og Boligudvalget i Folketinget var allerede for fem år siden bekendt med, at i hvert fald ét større forsikringsselskab lavede skyggerapporter. Der kan være tale om flere forsikringsselskaber. Det er dog kun dokumenteret, at forsikringsselskabet TopDanmark samt konsulentfirmaet Ebas udarbejder skyggerapporterne.

Forsikringsbranchen har gentagne gange afvist eksistensen af skyggerapporterne, men Politikens dokumenter viser, at de byggesagkyndige på vegne af Topdanmark skal udfylde et 8-siders skema.

Topdanmark kalder det supplerende oplysninger og bakkes op af Ebas, som er en af landets største leverandører af tilstandsrapporter.

Ebas vil fortælle kunder om dataindsamling

Begge parter kalder praksissen uproblematisk. 

- Årsagen til, at vi i nogle tilfælde anvender eksterne bygningssagkyndige til at udfylde de interne indtegningsskemaer, er for at spare tid, så kunderne hurtigst muligt kan få et tilbud på en ejerskifteforsikring, siger bygningsskadechef Stefan Gravang fra Topdanmark til Politiken.

Samme melding kommer fra Ebas, men fordi der rejses tvivl om deres arbejde, har Ebas besluttet sig for at fortælle boligejerne, når firmaets byggesagkyndige får til opgave at indsamle ekstra data til forsikringsselskaberne i forbindelse med huseftersyn.

Det vækker glæde hos Danske Bygningskonsulenter, der i flere år har forsøgt at få myndighederne til at gribe ind.