Forsikringsselskaber vil begrænse skader med mere overvågning

Tryg tilbyder sine kunder alarmer for at forebygge skader, og de fleste siger ja tak. Der er både fordele og ulemper, siger eksperter.

Tegning viser par i badetøj i i liggestole med en palme i baggrunden. Manden ser på sin telefon og siger: - Jeg kan se, at der er en oversvømmelse hjemme i kælderen, men jeg kan også se, at der er hjælp på vej.

Sensorer og alarmer kan bl.a. give besked via en sms, hvis der er indbrud, vandudslip eller brand, og nu tilbyder forsikringsselskaber, eller overvejer at tilbyde det, dem i forbindelse med forsikring.

Alt for mange husejere har oplevet det, og endnu flere frygter det. Sidste år var der indbrud i flere end 23.000 danske villaer. Dertil kommer tusindvis af indbrud i sommerhuse og lejligheder samt tyvetogter på landejendomme. 

Men måske vil der i fremtiden være færre familier, der begræder, at tyven er løbet med arvesmykkerne eller designermøblerne. Sådan lyder det i hvert fald håbefuldt fra forsikringsselskaberne.

Allerede i dag satser forsikringsbranchen på, at kombinationen af internettet, alarmer, sensorer og vores smartphones kan få antallet af indbrud til at falde endnu mere i fremtiden, end det trods alt er sket de senere år. 

Alarmer og sensorer til Internet of Things

Fænomenet kaldes Internet of Things eller IoT. Det handler eksempelvis om, at husejerne får installeret alarmer og sensorer, der kan registrere indbrud. Men det stopper ikke med indbruddene og tyvene. 

Andre sensorer kan registrere vandskader, oversvømmelser i kælderen eller røgudvikling. Nogle følere kan måle, at luftfugtigheden konstant er så høj, at der er risiko for skimmelsvamp i kælderen eller på loftet. Det smarte er, at alle alarmerne og sensorerne kan kobles på nettet, og at det hele dermed også kan følges af husejerne på smartphones via diverse apps. 

Hvem har gavn af IoT?

Men er denne installation af alarmer og sensorer i vores huse i kombination med forsikringer noget, vi som boligejere skal hilse velkommen? Eller er det noget, som især forsikringsselskaberne vil få gavn af?

Man må respektere kundens ret til selv at vælge, hvor meget man vil overvåges

Seniorjurist Anette Høyrup, Forbrugerrådet Tænk

Meningerne er delte alt afhængigt af, om man spørger forsikringsselskaberne eller de uafhængige rådgivere. Sikkert er det dog, at IoT og forsikringer af vores villaer og lejligheder er noget, vi vil komme til at se meget mere af de kommende år.

Alarmer med tryghedspakke hos Tryg 

Danmarks største forsikringsselskab, Tryg, er et af de forsikringsselskaber, som er længst fremme, når det gælder IoT i forhold til husejere og forsikringer. Siden november sidste år er selskabet begyndt at sælge forsikringer, som kombinerer sensorer og alarmer med kundernes smartphones. 

Over 2.000 kunder har allerede installeret en alarm, som automatisk følger med, hvis kunden køber en såkaldt tryghedspakke hos Tryg, som samler indbo-, rejse- og ulykkesforsikring. Der kan kobles seks forskellige alarmer til, og kunderne kan frit vælge, hvilken de foretrækker. Den første er gratis, men ønskes der flere alarmer, koster det ekstra. Tryg regner med, at omkring 10.000 kunder har alarmen installeret i hjemmet, når vi går ud af 2018.

Hvis der sker et indbrud eller opstår brand i boligen, så udløses alarmen ikke kun lokalt med en kraftig sirene i hjemmet – kunden får også direkte besked via en app på sin mobiltelefon. I tilfælde af vandskade orienteres kunden ligeledes straks via push-beskeder på mobilen. Desuden kan kunden tilmelde naboer og lignende, så de får en sms, når alarmen går inde ved siden af. 

– På den måde er det muligt at opdage skaden og reagere med det samme, hvorved ødelæggelserne kan begrænses, ja måske endda forhindres. Tyven bliver stresset og tilbringer kortere tid i boligen, mens brand og vand kan stoppes hurtigere, forklarer Frederik Sjørslev Søgaard, direktør for pris- og produktudvikling hos Tryg. 

– For os handler det om at begrænse og i bedste fald undgå skaderne, siger Frederik Sjørslev Søgaard.

LÆS OGSÅ: Alarm til hjemmet

IoT kan stoppe eller begrænse skader

Han forudser en fremtid, hvor man enten opdager, stopper eller i hvert fald begrænser skaderne hos husejerne meget tidligt med de nye teknologier. Altså at det er muligt at gribe ind, inden skaderne er blevet store og dyre for såvel husejerne som forsikringsselskaberne.

– På sigt er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad den her teknologi kan bruges til. Men på nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige noget om, hvor meget det kommer til at begrænse skaderne. Vi kan heller ikke sige noget om, hvor mange skader vi kommer til at undgå. Men vi har en formodning om, at det vil begrænse skaderne for kunderne, og at vi i bedste fald kan undgå nogle af skaderne, siger Frederik Sjørslev Søgaard.

Det mener Bolius' følgere på Facebook:

Topdanmark har forsøg med sensorer på vandrør

Hos konkurrenten Topdanmark fortæller underdirektør Thomas Enna Larsen, at man følger det nye forretningsområde tæt og med stor interesse – for potentialet er stort. Men Topdanmark sælger ikke et produkt til private kunder, der ligner Trygs. Lige nu har Topdanmark kun forsøg med sensorer på vandrør, som skal være med til at spore og dermed forebygge vandskader.

Forbrugerrådet Tænk: Det skal være frivilligt

I Forbrugerrådet Tænk vil seniorjurist Anette Høyrup ikke på forhånd tage afstand fra det nye forsikringsprodukt. 

– Men det er vigtigt, at det bliver frivilligt set fra forbrugerens side, om man ønsker de her produkter ind i sit hjem. Forsikringsselskaberne må ikke stille det op som betingelse for, at man kan blive forsikret, siger Anette Høyrup. 

Koster det mange tusinde kroner at få overvågning af dit hjem med sensorer, skal der virkelig være en besparelse på forsikringen

Tine Rensch Sode, fagekspert i Bolius

– Man må respektere kundens ret til selv at vælge, hvor meget man vil overvåges. Og det må ikke være sådan, at det koster, hvis ikke vi deler vores data med forsikringsselskaberne, understreger Anette Høyrup.

Forbrugerrådet mener, at data fra vores hjem er forbrugernes ejendom, og fastslår også, at vi som forbrugere får styrkede rettigheder med EU’s nye databeskyttelsesforordning, der trådte i kraft for lidt over en måned siden. Disse nye regler skal forsikringsselskaberne også respektere.

Fordele og ulemper ved IoT og forsikring

Tine Rensch Sode er fagekspert i Bolius på forsikringsområdet. Hun siger om det nye produkt: 

– Det er ikke alle tiltagene, der er helt åbenlyse for mig. Det er jo rart for forsikringsselskaberne, at de kender de forskellige risici ved de forskellige huse. Så ved man, hvor man kan sætte ind. Men forsikringsselskaberne kan jo også vælge at sige, at der er huse, som de ikke vil forsikre, fordi risikoen her er for stor.  

Tine Rensch Sode understreger dog, at det godt kan vise sig, at den nye teknologi og de nye intelligente løsninger giver fordele for husejerne. 

– Derfor er det godt, at vi får flere erfaringer på området. Fx bliver det interessant at finde ud af, hvor meget det koster. Det kan blive så bekosteligt for forsikringskunderne at få alle disse alarmer og sensorer, så det slet ikke er en god idé. Koster det mange tusinde kroner at få overvågning af dit hjem med sensorer, skal der virkelig være en besparelse på forsikringen, før det kan betale sig, siger fageksperten fra Bolius.

Hertil svarer Frederik Sjørslev Søgaard fra Tryg:

– Vi tror på, at intelligente løsninger til hjemmet har et stort potentiale i fremtidens forsikring. Derfor vil vi gerne introducere vores kunder for de nye muligheder på en måde, som er både enkel og billig for dem.

Forbrugerrådets krav til IoT og forsikringer

  1. Det skal være et frivilligt valg set fra forbrugerens side, om man ønsker at få IoT – Internet of Things – i kombination med forsikringer ind i sit hjem. 
  2. Forsikringsselskaberne må ikke stille det som betingelse, at man har IoT, før man kan få sin bolig forsikret. 
  3. Forsikringspræmien må ikke være afhængig af, hvor mange alarmer og hvor meget overvågningsudstyr man vil have i sit hjem.
  4. Man må respektere kundens ret til selv at vælge, hvor meget man vil overvåges.
  5. Det må ikke være sådan, at det koster penge, hvis ikke vi deler vores data med forsikringsselskaberne.
  6. Ejerskabet til data fra vores hjem er forbrugernes – ikke forsikringsselskabernes.
  7. Kameraer og sensorer fra private hjem, der er koblet på internettet, kan hackes. Forbrugerne kan ikke gennemskue konsekvenserne, hvis det nye udstyr bliver hacket. Derfor må forsikringsselskaberne have styr på sikkerheden.

Kilde: Seniorjurist Anette Høyrup, Forbrugerrådet Tænk

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab