Forskellige elpærers lyskvalitet

Der er mange lyspærer på markedet i dag. Nogle lamper kan kun bruge de traditionelle lyspærer, andre kan udskiftes til LED. Få overblik over de forskellige typer og deres anvendelsesmuligheder.

Hvad er lyskvalitet?

På blot 100 år er belysningen i boligen blevet revolutioneret. Foto: FLOS

Hvad er lyskvalitet?

Før 1900-tallet begrænsede belysning sig stort set til stearinlys. Senere kom belysning ved hjælp af gas, siden kom elektriciteten, og mulighederne for at skabe forskellig slags lyssituationer blev flere.

I dag kan man regulere lyset i styrke og farve, og man anvender lys for at skabe en bestemt stemning i og udenfor boligen.

I takt med den teknologiske udvikling og alle de nye muligheder indenfor belysning, lyspærer og styring af lyset, er det også blevet mere komplekst at arbejde med lys.

Lysdesign er blevet en disciplin, som ligger sig imellem ingeniørens og arkitektens viden. Lysdesigneren sørger for, at både funktion, sundhed, stemning og den arkitektoniske intention bliver taget i betragtning, når belysningen bliver planlagt.

Hvad der er lyskvalitet, kan være individuelt. Nogle har brug for mere lys end andre, både i det daglige og til fx læselys eller arbejdslys. Men vi har alle brug for belysning, som kan følgende:

  • Hjælpe til at vi kan orientere os.
  • Give et godt og funktionelt arbejdslys.
  • Skabe stemning.

Tilsvarende kan man sige, at belysningen er dårlig, når lyset:

  • Blænder
  • Distraherer
  • Forstyrrer
  • Er utilstrækkelig, så vi skal anstrenge øjnene.
  • Ikke gengiver farverne korrekt
Hvad er forskellen på de forskellige lyspærer?

De forskellige typer pærer har forskellige egenskaber, kvaliteten af lyset afgivet fra en traditionel glødepærer, en sparepærer, en halogenpære og en LED pære er meget forskellig. Foto: Mette Hvass

Hvordan måles lyskvalitet?

Når man skal vurdere kvaliteten af det lys, der kommer fra en elpærer, er der 3 ting, der spiller ind:

  • Lysstrømmen – dvs. den samlede mængde lys, en kilde udsender.
  • Lysets farvegengivelse – dvs. den evne til at gengive lyset så naturtro som muligt sammenlignet med dagslys.
  • Lysets farvetemperatur (lysfarve) – dvs. er lyset koldt eller varmt?

Lysstrømmen

Lysstrømmen siger måske mere om kvantiteten af lyset end selve kvaliteten, men den er alligevel et vigtigt parameter.

Tidligere målte man lysstrømmen i watt, men efter den traditionelle glødepære er kommet under udfasning i EU, måler man nu lysstrømmen i lumen (lysstrøm).

Lumen er et udtryk for, hvor meget lys en lyskilde udsender. For eksempel udsender en 60 watts glødepære ca. 800 lumen og en 11 watts LED pære udsender ca. 800 lumen. Lysstrømmen må ikke forveksles med lysstyrken, som er et udtryk for lyskildens intensitet i en bestemt retning.

Farvegengivelse

Hvor god lysets farvegengivelse er, måles i forhold til dagslyset. Det kaldes en lyskildes "Ra-værdi", og er et udtryk for lyskildens evne til at gengive farver korrekt.

Dagslysets farvegengivelse er 100 procent, dvs. dagslys har en Ra-værdi på 100.

Hvis lyskilden fx gengiver 80 procent af farverne i forhold til dagslyset, er Ra-værdien altså 80.

En glødepærers Ra-værdi ligger fx omkring 99. En god farvegengivelse betyder, at det, vi ser i den kunstige belysning, gengives i samme farve, som hvis lyskilden var dagslys. Der er fx tale om dårlig farvegengivelse, når vores ansigter fremstår i en grøn tone, når vi sidder om spisebordet. Omvendt er farvegengivelsen og dermed lyskvaliteten god, når kødet og grøntsagerne på køkkenbordet fremstår i naturtro, tiltalende farver.

Farvetemperatur

Farvernes temperatur måles i kelvin (K) på en skala fra 0 til 11.000 K. Jo lavere farvetemperatur, jo mere hælder lyset i retning af den gul-røde del af farveskalaen.

En høj Kelvin-værdi angiver derimod, at lyset hælder mod de blå-hvide toner og opfattes dermed som "koldere".

Dagslys varierer også i farve og dermed temperatur i løbet af dagen. Lyset sydpå har en anden temperatur end lyset mod nord.

Dagslyset om morgenen er varmt og har stort set samme værdi som en glødepære, nemlig 3.000 Kelvin, mens nordisk himmellys ligger på 8.000-11.000 Kelvin. Midt på dagen har dagslyset en temperatur på 5.500 Kelvin. En glødepæres farvetemperatur er på ca. 2.800 Kelvin. Generelt opfattes lyskilder med højere Kelvin-værdi end 3.500 som uegnet til indendørs belysning.

Hvilken lyskvalitet har de forskellige lyskilder?

Der findes mange forskellige pæretyper. I boligen er det hovedsagelig glødepærer, halogen, lysstofrør (neon), A-pærer (sparepærer) og LED-pærer, der anvendes. Lyskvaliteten for forskellige pærertyper varierer en del.

Samtidig gennemgår teknologien inden for belysning for tiden en betydelig udvikling i bestræbelserne efter at lave nye energibesparende løsninger, og billedet ændrer sig derfor hele tiden.

Giver glødepærer godt lys?

Glødepæren giver et hyggeligt og varmt lys. Arkivfoto.

Glødepærer

Glødepærer er kendetegnet ved en god lyskvalitet med en god farvegengivelse, der ligger tæt på 99 Ra. Farvetemperaturen ligger i den varme ende, og glødepæren er kendt for at give et varmt og behageligt lys, der er anvendeligt til mange forskellige formål. Glødelampers lysstyrke varierer alt efter, hvor mange watt pæren er på. Fordelen ved glødepæren er, at den kan dæmpes med en lysdæmper. Af ulemper kan nævnes, at den afgiver meget varme og dermed er knap så energieffektiv, og samtidig har den en kort levetid.

Glødepæren er udfaset i EU, og derfor er det efterhånden begrænset, hvad der fås af glødepærer i handelen. Forbedrede halogenglødepærer i energiklasse B, som bl.a. erstatter glødepæren, fås med en lumen, der svarer til lysstyrken ved en traditionel 60 watts pærer med en Ra-værdi på omkring 98-99. Den har samme fatning som de traditionelle glødepærer, men som navnet antyder, er den baseret på halogenteknologi.

LED pærer kan også erstatte glødepærerne, men de fås i forskellige kvaliteter. Vil du have den høje farvegengivelse bliver prisen på lyspæren ofte forhøjet, men energibesparelserne er stadig store.

Halogenpærer

Halogenlampens lys har en god farvegengivelse med en Ra-værdi tæt på 99.

Lyset fra en halogenpære er meget klart og er derfor meget præcist i sin angivelse af lys og skygge.

Farvetemperaturen ligger typisk mellem 2.500-3.000 grader Kelvin, hvilket vil sige, at de oftest giver et varmt og behageligt lys, der er godt til mange formål.

Ulempen ved halogenpære er, at de ikke er så energieffektive og dermed også afgiver en del varme. de har en begrænset levetid på ca. 2000 timer. Sammenlignet med sparepærer og LED pærer er de derfor dyre i drift.

Halogenpærer virker, i modsætning til fx LED pærer, altid med de gamle typer dæmpere, der er beregnet til glødepærer. Anvender du dæmper på en halogenpære skal du sørge for at køre med fuld lysstyrke engang imellem for at bevare en lang levetid.

Lysstofrør

Lysstofrør er velkendte, og de er blevet brugt i rigtig mange år. De egner sig mest til steder, hvor der er brug for meget lys, da de afgiver meget lys og kan dække en stor flade. Farvetemperaturen kan variere fra varmt lys på 2700 til koldt lys på 6.500 Kelvin.

Farvegengivelsen, Ra-værdien, er afhængig af, om det er et 3- eller et 5 pulverrør. Værdien kan ligge mellem 80-95 Ra, bedst for et 5-pulverrør.

Du kan aflæse, hvor god farvegengivelsen er og farvetemperaturen bag på lysstofrøret. Her er der angivet et nummer, hvor det tredjesidste tal viser farvegengivelsen, de to sidste tal angiver farvetemperaturen.

Eksempel: L18W/41- 8 27

Ottetallet betyder, at 80-90 procent af farverne bliver gengivet korrekt.

Tallet 27, betyder at lysstofrøret har en farvetemperatur på 2700 kelvin.

Hvorfor vælge en sparepære?

Sparepæren er, som navnet antyder, energibesparende, men den er ikke god til at gengive farver. Foto: Kravetsky Gennady

Sparepærer (A-pærer)

En sparepære er meget lig et lysstofrør - blot har pæren form som en glødepære. Sparepæren imponerer som oftest ikke med sin lyskvalitet, da lyset kan virke lidt dystert og farveløst med en Ra-værdi på 80-85. Farvetemperaturen ligger typisk mellem 2.500-3.000 Kelvin.

Især er lyset lidt dunkelt, når man tænder en A-pære, da den har en optændingstid. Men faktisk giver en A-pære meget lys - ca. 4-5 gange så meget lys pr. tilført watt som en glødepære.

Ikke alle typer sparepærer kan anvendes med dæmper. Sørg for et tjekke, hvad der står på emballagen, før du køber.

Skal du vælge LED-pærer?

LED lyspærer kan købes i mange forskellige udformninger med forskellig lyskvalitet og en forskellig måde at fordele lyset på. Foto: Philips

LED pærer

LED pærer findes i dag i en rigtig god kvalitet. De kan fås med forskellige farvetemperaturer og med forskellig kvalitet af farvegengivelse. Er farvegengivelsen høj, bliver prisen på lyspæren ofte højere.

De har en forventet levetid på mellem 10.000 – 25.000 timer, enkelte LED lyspærer kan holde i op til 50.000 timer. De kan fås i den bedste energiklasse som hedder A++

Der findes dæmpbare LED lyspærer i handlen, men det er ikke alle lysdæmpere, der virker sammen med lyspærerne.

Farve-gengivelse Farve-gengivelse i Ra-skala Farve-temperatur i kelvin
Glødepære Rigtig god 99 2.700
Halogenpære Rigtig god 99 2.500-3.000
Lysstofrør Mindre god/OK 80-95 2.700-6.500
A-pære Mindre god/OK 80-85 2.500-3.000
LED-pære God 80-99 2.600-3.500
Dagslys Rigtig god 100 1800-11.000

Kilde: Uddrag fra Sparenergi.dk 

Hvordan overskuer du lettest markedet for de forskellige elpærer?

Du kan få et godt overblik over, hvad de forskellige pæretyper kan på Sparenergi.dk.

Her kan du skabe dig et godt overblik over farvegengivelse, farvetemperatur, lysstyrke, energiforbrug, levetid, sokkeltyper m.v. på de forskellige pæretyper.

Under alle omstændigheder skal du holde dig for øje, at de opgivne specifikationer på en pære er producentens egne, der ikke efterkontrolleres af uafhængige eksperter (medmindre andet angives i produktbeskrivelsen).

Kilder og henvisninger

Kilder:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab