I rækværket på it-konsulent Peter Ravn-Olesens terrasse mangler hver anden planke, da vi besøgte ham og skrev denne artikel i 2017. Dem fjernede han, da han flyttede ind for to år siden, så han bedre kan kigge ud og hilse på folk, der går forbi ude på vejen. I baghaven har han lavet et firkantet hul i hækken, så datteren kan løbe ind til legekammeraten, der bor i huset bagved. Og står han oppe på sin altan, kan han se lige ned i naboen John Grøndahls udestue. De vinker til hinanden, for de kender hinanden godt. John Grøndahl er nemlig sådan en, der kender alle i kvarteret.

Han har boet i huset på Milanovej i Italienskvarteret på Amager, siden han blev født i 1947. Han er tredje generation i huset, som hans bedsteforældre købte. I dag bor han der med sin tredje kone, Annette Grøndahl. Alle tre hustruer er flyttet ind i huset på Milanovej, for huset og John Grøndahl kan ikke skilles ad.

Fra bådebygger og maler til kontorchef og lektor

John Grøndahl er et levende vidne til den udvikling, steder som Italienskvarteret på Amager er gennemgået de sidste årtier.

- Før boede der en jord- og betonarbejder i det hus, hvor Peter bor i dag. I det næste hus boede en bådebygger fra B & W, og i det næste igen en maler.

I dag kan han konstatere, at de nye husejere typisk har titler som kontorchef, konsulent, lektor eller selvstændig. Kvadratmeterprisen på de klassiske villaer på vejen fra 1920'erne og 1930'erne ligger i dag på over 40.000 kr. og sælges typisk til priser på mellem 5 og 6 millioner kr.

Bedre nabofællesskab i 2017

Selvom John har boet hele sit liv på Milanovej, er han dog ikke typen, der bare hylder de gamle dag. Hvis du spørger ham, var der ikke den samme form for fællesskab dengang, selvom beboerne var mere hjemme i dagtimerne.

- Der boede en grosserer derovre, fortæller John og peger over på et af husene på vejen.

- Ham kaldte vi Skrubben. Når vi spillede bold ude på vejen, så tog han bolden. Kort tid efter osede det fra hans skorsten, for han brændte bolden.

I dag er der ingen, der kunne finde på at brænde børnenes legetøj. Der er mange børn på vejen, og det er en af de ting, der bringer folk sammen. For John Grøndahls vedkommende er de nye husejeres baggrund som akademikere faktisk også en af grundene til, at han har lært dem at kende. Han er nemlig handy, og det er de ofte ikke.

- Jeg går rundt i kvarteret og fælder træer og klipper hække for dem, derfor får jeg også kendskab til mange mennesker. Jeg hjælper også med at passe huse og katte og har ekstranøgler til flere af husene, fortæller pensionisten John.

- Det giver mig lidt mere arbejde med at hjælpe dem. De er ikke så handy, har vi fundet ud af. Der bliver tænkt mere, end der bliver lavet noget.

Fra andelsbolig til villavej

John Grøndahl smiler, når han fortæller om sine nye naboer. En af dem er Peter Ravn-Olesen, der for to år siden købte huset lige ved siden af Johns.

Når Peter Ravn-Olesen bruger udtrykket vores Milanovej taler han om stykket, der ligger mellem Neapelvej og Sorrentovej. Milanovej er så tilpas lang, at sommerfesterne bliver splittet op i tre forskellige fester, og det er beboerne på ens egen strækning, man lærer at kende bedst. Peter Ravn-Olesen omgås syv af de nærmeste husstande og er blevet meget overrasket over fællesskabet på vejen.

Han og hustruen Svava kom fra en andelsboligforening på Islands Brygge, hvor de var meget engagerede i det fælles liv. Da de valgte at købe hus på Milanovej, skyldtes det først og fremmest drømmen om barfodede børn, der løber rundt i en have.

- Vi måtte synke en ekstra gang, for det er lidt ego sådan med hæk, hegn og låge. Og meget voksent. Vi vidste ikke noget om, hvordan det var med fællesskabet på vejen her. Det har været overvældende positivt, at vi er dumpet ned på en vej, hvor vi har mindst lige så meget at gøre med folk, som vi havde med folk i opgangen før, fortæller Peter.

Han er it-konsulent, og hustruen er lektor på universitetet. De er meget bevidste om, at de med købet af murermestervillaen med den filtsede facade skriver sig lige ind i tendensen med akademikere, der køber de huse, som mange andre befolkningsgrupper ikke længere har råd til.

- Jeg kan i virkeligheden godt lide en større bredde i beboersammensætningen og kan godt tvivle på, om den bredde bliver ved med at være her med tiden, funderer han.

De seneste par år er der blevet solgt en del huse på vejen, og den gamle garde er ved at blive erstattet med børnefamilier, der har solide indkomster.

Fællesbad ved Amager Strandpark

Milanovej ligger ti minutters gang fra Amager Strandpark. Beboerne bruger stranden flittigt året rundt.

Peter Ravn-Olesen vinterbader fra Helgoland Badeanstalt - en skik, han har taget op, efter at han flyttede ind, hvilket gælder for de fleste af tilflytterne. Men vinterbadning er langtfra noget nyt fænomen på Milanovej.

- Jeg har vinterbadet i 40 år, men vi går i Lille Helgoland, det rå sted uden sauna og varme, fortæller John Grøndahl.

For ham er vinterbadning dog ikke bare et hipsterfænomen - derimod er det hans psoriasis, der har holdt ham nede i de kolde bølger størstedelen af hans voksenliv.

Johns største ønske er at blive på Milanovej, indtil han skal bæres ud. Selvom hans to voksne børn bor lige i nærheden, tyder intet på, at hans hus vil gå i arv til fjerde generation.

- Det tror jeg ikke, de har råd til, siger han tørt.

Hvorfor bliver et helt kvarter populært?

Der kan være mange forskellige årsager til, at et kvarter pludselig bliver populært – og dyrt. Måske er området blevet byfornyet. Andre gange bliver der anlagt et stort naturområde, fx en strandpark. Derudover kan de fleste godt lide at bo i nærheden af nogen, der minder om dem selv og er i samme sociale lag.

Kilde: Claus Bech-Danielsen, professor, SBi

Hus er blevet 30 gange mere værd

Han købte huset af sin far for 180.000 kr. i 1970; i dag er det vurderet til omkring 6 millioner. De flytbare vægge på 1.-salen i huset er der blevet rykket rundt på, hver gang et familiemedlem er flyttet ind i kortere eller længere tid. I hans barndom kom hele moderens familie til kaffe, cigarer og kortspil hver søndag. Efter at han overtog huset, har skiftende familiemedlemmer boet der, hvis de i perioder manglede tag over hovedet.

Inde hos Peter Ravn-Olesen kan man på 1. sal se nogle koboltblå malingsrester på væggen fra et tidligere køkken. Efter krigen blev det nemlig påbudt, at folk i huse med mange kvadratmeter skulle leje ud for at afhjælpe bolignøden, der var stor på det tidspunkt. I dag er det anderledes. Beboerne på Milanovej er blandt de københavnere, der har mest plads at boltre sig på per person. Men det skiller ikke de forskellige generationer ad.

- Det var et held, at vi flyttede ind ved siden af sådan en som John, der er bedstefar for hele området. Han hjælper os og har styr på alting, siger Peter Ravn-Olesen.