- Hver morgen, når vi går herind i opholdsrummet og møder det indrammede landskab i vinduespartierne, er her bare to procent skønnere end i går.

Sådan siger Kira Snowman, mens hun viser rundt i de rum, der siden januar 2016 har dannet hjem og ramme om hendes, manden Uffe Topsøe Jensen og deres to børns liv. 

Fakta om den nye Rødbøgegård

Ejerne: Kira Snowman, 36 år, projektchef i en større virksomhed inden for scenografisk udvikling og produktion. Uffe Topsøe-Jensen, 38 år, selvstændig arkitekt, driver tegnestuen Monomal fra gården. Vilma, 7 år og Arthur, 10 år.
Kira og Uffe skaber kunsthåndværk under fællesnavn Monomade, hvor de designer tilbehør til boligen, køkkener og smykker. Se mere på Monomal.dk og Monomade.dk

Bolig: 240 m2 bolig og 80 m2 lejlighed, der lejes ud. 80 m2 tegnestue og værksted. 65.000 m2 marker på fordelt på økologisk jord, fredet mose og skov.

Processen: Kira og Uffe har tegnet og projektledt transformationen fra nedslidt gård og lader til moderne familiebolig, inkl. tegnestue, værksted og udlejningsdel. Parret hyrede en entreprenør til at stå for selve byggeriet.

Materialer indvendigt: Polerede betongulve, pudsede vægge, ubehandlede, synlige saksespær, træfiberbetonplader i lofter.
Materialer udvendigt: Indfarvet puds på ydermure, metalpladetag, usprossede vinduer, stenkasser og eksisterende pigstensbelægning.

Energitiltag: Der er indlagt jordvarme, trelagsruder, gulvvarme og efterisolering.

Rødbøgegård er fra 1775

Rødbøgegård er bygget lidt udenfor Hornbæk i Nordsjælland i 1775. Der findes ikke mange bondegårde med så mange år på bagen, hvor både inde og ude er totalt moderniseret, men på en facon, der er i pagt med stedets ånd. Det gælder ikke mindst de store fællesrum, der viser sporene af en tidligere landbrugsfunktion.

- Tanken har fra starten været at observere og forstå de spor og rumopdelinger, gården er født med. Derfor var det vigtigt at digte videre på det liv, der har været her for gårdens dyrehold. Den gamle grisestald er i dag børnenes fællesværelser, og spisebordet står i den gamle kostald. De små historier gør det sjovt og nemt at indtage de nye rum på stedets præmisser, siger Kira.

Bolig i stalden

For et års tid siden købte parret gården efter i længere tid at have ledt efter et landbrugssted af så ældre dato, at de kunne starte forfra med opbygningen af familiens moderne liv på landet.

- Det var vigtigt for os at søge efter en gård, hvor vi kunne indrette en bolig i stalden. Da boligens størrelse pr. definition er mindre end staldens, opstår der en form for rummeligt overskud, som er interessant. I tillæg kommer gårdens traditionelle placering som en del af landskabet og dermed staldenes placering, tæt på foldene. Herfra har man oftest adgang til en fri udsigt over marker og skov. Og det gik vi også efter, fortæller Uffe. 

Fra byhus i København til gård på landet

Både Kira og Uffe er arkitekter, og parret havde qua deres baggrund længe drømt om, at de engang godt kunne tænke sig at købe en lade og transformere den til et fantastisk rum og hjem, men en dag besluttede de sig for, at engang skulle være nu, og at børnene skulle være en del af livet i den drøm.

- Udover, at projektet ville blive en faglig legeplads for os, så havde vi et stort ønske om at flytte fra vores byhus i København til landet for at sætte hverdagstempoet lidt i perspektiv, og fysisk bo tæt på Rudolf Steiner-skolen i Kvistgård, hvor vi godt ville have, at vores børn skulle gå, fortæller Kira.

Gårdens sjæl er bevaret

Rødbøgegård havde været til salg længe, for det var ikke et trækplaster, at stedet både havde råd og svamp og kun havde vand fra egen boring.

Familien kunne med andre ord ikke flytte ind på gården og renovere den rum for rum, men måtte de første otte måneder efter overtagelsen bo i en lille skurvogn på grunden, mens forvandlingen stod på. Uffe, der til daglig driver tegnestuen Monomal, satte firmaets andre boligopgaver på lavt blus i et halvt år, mens han overtog udviklingen og byggeledelsen på projektet.

- Jeg er vant til at udforske en boligs udformning i samspil med de mennesker, der skal folde sig ud i rammerne, og det er en præmis at skulle tænke kreative løsninger for, at alt skal gå op i en arkitektonisk og økonomisk helhed. Det arbejde inspirerer mig konstant til at afsøge nye rumlige muligheder, som i vores eget projekt er blevet kompromisløst testet, siger Uffe.

Nej til fancy byggematerialer

Med Kiras hjælp på sidelinjen havde han kontakten til entreprenør og håndværkere og brugte meget af sin tid på at finde frem til de mest optimale materialer, som kunne genfortælle gårdens historie i både udtryk og materialitet.

- Og nej, vi tog ikke til Italien for at vælge det rigtige stykke marmor. Vores renovering, så vi lige fra begyndelsen som en spændende mulighed for at fortsætte den bygningsmæssige tradition for at benytte de let tilgængelige materialer, man finder på gamle bondegårde, siger Kira.

Hus med gamle møbler og genbrug

Parret valgte derfor, på nær en pejs, ikke at købe nye møbler til deres nye hjem, men indrette sig med deres gamle møbler og genbrugsfund.

- Her er intet avantgarde. Huset her kan bygges med, hvad du kan finde i et byggemarked. Det ville også se underligt ud at kaste et køkken i millionklassen ind i den her gamle gård, mener Kira. 

Kira og Uffes tips til budgetvenlig renovering

  1. Skab et enkelt projekt med få materialer.
  2. Forstå materialernes egenskaber og sæt pris på deres naturlige udtryk.
  3. Indhent altid flere tilbud på leverancer.
  4. Vær åben for forandringer i processen for at skabe holdbare, optimale løsninger.'
  5. Overhold budgettet ved at udfordre projektet og ikke omvendt.

- Vi ville have et hjem

Hun tilføjer, at familiens opfattelse af en bolig er, at den ikke skal være et koncept, men et hjem. Det sted, der indrammer ens liv, og hvor du føler dig hjemme.

- Koncept lugter lidt af, at du kommer til at gå op i uvæsentlige ting, som fx hvilken marmorklippe køkkenbordet er hugget ud af. Reelt har det ikke betydning for vores liv, om vi har valgt en særlig flise. Det, der betyder noget er, hvordan vi får tegnet et hus og indrettet det, så det understøtter det liv, vi gerne vil leve, forklarer Uffe.

Små værelser, store fællesrum

- For familien har det derfor været vigtigst at indrette sig med små værelser for til gengæld at bruge kvadratmeterne til store fællesarealer, hvor familie og venner kan væres sammen uden at føle sig klemt.

- Vi er en meget social og stor familie, og det liv kan vi leve her takket være planløsningen og de store vidder lige uden for vores vinduer, siger Kira.