Gammelt håndværk lever kun, når det bruges

I håndværksfagene findes der gamle teknikker og skikke, som ikke længere er gængse i moderne byggeri. De bør alligevel bevares, fordi de har historisk værdi og er nødvendige for at holde bygningsarven ved lige, mener både museumsdirektør og malermester.

Marmorering kræver koncentration. Det er en teknik i malerfaget, hvor overflader dekoreres, så de fremstår som marmor.

Med sikker hånd og præcise strøg imiteres bjergartens strukturer – de mange årer og nuancer – så det til sidst næsten ikke er til at se forskel.

Den ældste bevarede vægmarmorering findes i Pompeji – den romerske by, der i år 79 e.Kr. blev begravet under et lag af aske spyet ud af vulkanen Vesuv, og ved udgravninger i Grækenland er der fundet rester af marmorering i huse, der blev opført 1500 f.v.t.

Vores arbejde med gamle teknikker er en niche, og på den måde bliver det også til en livsstil.

- Martin Behrendt, malermester

Du behøver dog ikke at rejse til hverken Italien eller Grækenland for at se eksempler på marmorering. De findes også i kirker, herregårde og slotte her til lands. Det gør de blandt andet, fordi teknikken i 2017 lever i Martin Behrendts hænder. Han er mester i eget firma, hvor specialet er malerfagets gamle teknikker. 

– Vores arbejde med gamle teknikker er en niche, og på den måde bliver det også til en livsstil. Jeg glæder mig hver eneste dag til at komme på arbejde, for jeg synes, at det er fantastisk. Det er bygningerne, det er materialerne, det er de mennesker, jeg arbejder sammen med, siger han.

Martin Behrendt har specialiseret sig i malerfagets gamle teknikker. Foto: Lisbeth Holten

Firmaets repertoire af klassiske teknikker inkluderer ådring og trompe-l’oeil. Førstnævnte er en imitationsteknik, hvor fx fyrretræ ådres, så det fremstår som den dyrere mahogni. Sidstnævnte er illusionsmaleri, der har til formål at narre øjet. 

Martin Behrendts referenceliste tæller så mange historiske bygninger, at man kan køre sin finger ned ad den med lukkede øjne, stoppe et tilfældigt sted og sandsynligvis kende bygningen: Amalienborg, Thorvaldsens Museum og Christiansborg er eksempler. 

Malerfirmaet laver dog ikke kun arbejde på bygninger, der frekventeres af kongehuset og samfundets spidser i øvrigt. Martin Behrendts svende ruller i lige så høj grad vægge i hvidt hos hr. og fru Jensen i forstaden, og det kunne de også nøjes med at gøre. Men at udføre og mestre teknikker som marmorering og ådring har betydning i sig selv, selvom det ikke er nødvendigt for at være en god maler. Det er mere end en forretning at holde dem i hævd, fortæller han.

– Hvis man kun tænker i kroner og øre, vil kvaliteten dø. Vi lægger tit flere timer end det, vi har givet tilbud på, fordi vi vil lave et smukt og holdbart håndværk.

Alle fag har egne skikke

Det er ikke kun i malerfaget, at der findes teknikker og byggeskikke, som er i risiko for at ryge i glemmebogen. Det er tilfældet i mere eller mindre alle håndværksfag, mener Mads Okking. Han er uddannet murer og stenhugger, og har taget initiativ til Foreningen for Bevaringshåndværkere, der blev stiftet sidste sommer, og som han nu er formand for. 

Foreningen er et forum, hvor mestre, svende og lærlinge, der arbejder med gamle teknikker inden for deres respektive håndværksfag, kan mødes for at sparre og lære af hinanden.

– Det er meget vigtigt, at der er hænder, der kan udføre de her teknikker. Det er på den måde, de er blevet givet videre gennem generationerne. Hvis man ikke bruger gamle teknikker, forsvinder de ud af folks bevidsthed. Og vi kan ikke bare spørge de gamle håndværkere, der er gået på pension eller helt gået bort, til råds. Så skal man til at opfinde den dybe tallerken igen, siger Mads Okking, der nu arbejder som konsulent i arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk.

En pensel skal føles på en helt speciel møde, hvis det skal være god at arbejde med. Foto: Lisbeth Holten

Boglig lærdom ikke nok

Holdningen vinder gehør hos Thomas Bloch Ravn, mag.art. i dansk kultur- og lokalhistorie og museumsdirektør i Den Gamle By i Aarhus. Museet, der rummer bygninger helt tilbage fra 1500-tallet, har siden 1988 arbejdet med at uddanne lærlinge i murer-, tømrer-, maler- og snedkerfaget, og efteruddanner også unge svende, der ønsker at dygtiggøre sig i gamle teknikker.

Det skal være med til at sikre, at kompetencerne til at vedligeholde gamle bygninger med de teknikker og materialer, bygningerne oprindeligt blev opført med, findes blandt udøvende håndværkere og ikke kun står nedfældet på skrift.

– Du kan ikke i en bog eller film beskrive for en murersvend, hvad han skal mærke efter, når han sætter hånden på en mur. For eksempel hvor meget kalk der skal i mørtlen. Det kræver det, der på godt dansk hedder gefühl eller håndelag. Det kræver, at du går op ad nogen, der har erfaring med det, eller at du selv får tid til at erfare dig frem. Det er gennem en praksis, at man får de kundskaber, siger Thomas Bloch Ravn.

Han pointerer, at teoretiske aspekter også er nødvendige, når gamle teknikker skal bevares, og at ikke alle håndværkere behøver at mestre dem. Men teknikker og kendskab til materialer bør leve videre i hænderne på udøvere; der skal fortsat være mennesker, der har gefühl for dem. Ellers risikerer man at smide barnet ud med badevandet. 

– Det er vigtigt, hvis vi skal passe på den historiske bygningsmasse, der findes her i landet, som er med til at give vores byer, landsbyer og landområder karakter og identitet.

Ny generation står klar

Tanken om, at ekspertise skal gives videre til næste generation af håndværkere, er vigtig for Martin Behrendt.

Håndværk er nemlig ikke kun de resultater, vi ser i bygninger. Det lever også i de små detaljer, som det færdige arbejde ikke nødvendigvis røber for en iagttager. De ting, det tager et halvt eller helt arbejdsliv at få den rigtige fornemmelse for. De ting, som gør resultaterne raffinerede. Martin Behrendt kan for eksempel ikke lide at købe nye pensler, hvis han ikke kan komme til at røre ved dem først.

Han illustrerer det ved at tage fat i en pensel med lange hår fra en hestehale: Hvis han bøjer hårene til siden, skal de svinge tilbage og stoppe på en helt bestemt måde, når han giver slip, forklarer han. Ellers er den bare ikke ordentlig at arbejde med. Også dufte har stor betydning i malerfaget, og heller ikke dem kan man læse sig til en fuldkommen forståelse af.

– Det er rigtig svært at få det ned i sine hænder, hvis man skal til at læse sig til teknikker. Det er derfor, at det er så vigtigt, at man lærer det videre til hinanden. Man kan ikke læse sig til det rigtige udtryk i en opgave, og man kan ikke læse sig til, hvordan ting skal dufte, siger han.

Det har Martin Behrendt blandt andet fået hjælp til af sin far, som han har stået i lære hos. Og nu er tredje generation Behrendt klar til at gøre sit til, at ekspertise i malerfagets gamle teknikker fortsat findes. Martin Behrendts søn, Tinus Behrendt, er gået i lære hos ham og har netop overstået sin prøvetid.

– Nu hænger han på den, siger Martin med et smil og slet skjult stolthed i stemmen.

Nu skal mester hjælpe lærling med at få fornemmelse for pensler, for overflader, dufte og materialer. Lære fra sig af de teknikker og skikke, som godt kan beskrives med ord og opleves i bygninger, men som kun lever fuldkomment i hænderne på en udøver.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab