Generelt om dine pligter som husejer

Som husejer har du mange store og små forpligtelser, både i det daglige og i særlige situationer. Nogle pligter er lovfæstede, mens andre snarere bunder i tradition og praktiske årsager.

Hvilke pligter har du som husejer?

Ny_1118landhus.jpg

Som husejer har du en lang række pligter, og der er en hel del regler, som du skal efterleve. Nogle er lovfæstede eller betinget af politivedtægten, mens andre kan være nedfældet i lokale statutter eller vedtægter. Endelig er der de uskrevne regler for almindelig god opførsel, som sikrer et fornuftigt forhold til naboer og omgivelser.

Hvad skal du vedligeholde på fortorvet og ved beplantningen?

Hvis du har en ejendom ud til en offentlig vej eller sti, har du pligt til at holde rent på områder, der fortrinsvis er bestemt for gående. Det gælder først og fremmest fortovet, men der kan også være tale om at gøre rent på f.eks. stier, trapper m.m. Pligtens omfang afhænger af de konkrete forhold og omfatter højst 10 m af færdselsarealet målt ud fra ejendommens skel. Støder din ejendom op til en privat vej eller sti, har du også ansvaret for at holde rent på kørebanen. Men for det meste kan du nøjes med at gå ud til midten af vejen, hvor genboen kan tage over og gøre rent på sin halvdel.

Renholdelsespligten er ikke begrænset til at feje asfalt, brosten eller fliser. Du skal også fjerne affald og andet, som kan genere færdslen, eller er særligt forurenende. Området skal renses for ukrudt, og rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender skal holdes fri for affald eller andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.

Som grundejer har du også pligt til at holde træer og anden bevoksning på din grund i nede af hensyn til færdslen, eller i forbindelse med at vejen skal istandsættes. Beplantningen skal også være i passende afstand fra forsyningsledninger. I henhold til Lov om offentlige veje kan vejbestyrelsen kræve, at træer og beplantning, der vokser på eller ud over vejareal, bliver studset, skåret ned, stammet op eller helt fjernet. Hvis du ikke efterkommer kravet inden for en fastsat frist, kan kommunen lade arbejdet udføre på din regning.

I nogle områder er der særlige regler for vedligeholdelsen. Det kan være grundejerforeningen der fastsætter reglerne eller det kan være lokalplaner, der fastsætter hvordan beplantningen skal vedligeholdes.

Hvad med snerydning og grusning?

En af de mere tidskrævende pligter i vintersæsonen er, afhængigt af vejret, snerydning. Det er loven om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, som fastslår, hvem der har snerydnings- og grusningspligt, og at kommunalbestyrelsen kan udfærdige generelle retningslinjer for vintervedligeholdelsen af både offentlige og private veje og stier. Generelt skal du sørge for, at fortov og indkørsel skal være ryddet.

Du kan læse mere om loven på retsinformations hjemmeside her

Din renholdelsespligt omfatter desuden, at du skal rydde de omtalte arealer for sne, så det altid er sikkert at færdes. I princippet betyder det, at du har pligt til at l snerydde, gruse eller salte hurtigst muligt, hvis der falder sne. Manglende vintervedligeholdelse kan straffes med bøde, og vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med, at grundejerne overholder deres forpligtelser, kan lade sne og is fjerne for din regning.

LÆS OGSÅ: Husk dine vinterpligter som boligejer

Ifølge almindelig retspraksis har du dog en vis margin til at få arbejdet gjort. Sædvanligvis vil tidsrummet, hvor man kan forvente, at der er ryddet, være fra kl. 7 til kl. 22. Glider avisbuddet, renovationsfolkene, postbuddet eller forbipasserende og kommer til skade på dit fortov eller din trappe, også uden for det nævnte tidsrum, kan du i nogle tilfælde holdes erstatningsansvarlig. Har du ryddet, og har den tilskadekomne ikke vidner, der kan hævde det modsatte, kan du ikke gøres erstatningspligtig.

Læs mere om snerydning og forsikring på www.forsikringsoplysningen.dk .

Hvordan skal husnummer og brevkasse være placeret?

Ifølge politivedtægterne skal du sørge for, at husets husnummer er anbragt på en tydelig måde. Det skal sidde over eller ved hovedindgangen ud til vejen, medmindre kommunalbestyrelsen i din kommune har besluttet noget andet.

Reglerne for brevkasser er bestemt af Postloven og gælder for alle huse og for fritidshuse. Brevkassen skal placeres i skellet, ud mod vejen.

Brevkassen skal være placeret således, at forsendelser kan afleveres i brevkassen let og uden særlige vanskeligheder direkte fra offentlig adgangsvej (offentlig vej, offentlig sti eller privat fællesvej). Forsendelser skal kunne afleveres i brevkassen, uden at omdeleren skal begive sig fra vejarealet ind på ejendommen eller i øvrigt skal igennem en forhave, en carport, bevoksning eller anden form for afspærring el.lign.

Brevkassen skal opstilles, så afstanden mellem brevindkastets underkant og terræn, fortov eller vej er mindst 100 cm og højst 120 cm.

Postkassen skal være forsynet med et tydeligt skilt med postmodtagernes navne og eventuelle stillinger. Skiltningen skal helst indeholde navnene på alle medlemmer af husstanden. Aflevering af posten skal kunne ske nemt og uden forhindringer i form af f.eks. generende bevoksning. Hvis bestemmelserne om opstilling af brevkasser ikke er opfyldt, kan Post Danmark undlade at omdele post til husstanden.

LÆS OGSÅ: Regler om postkasser og brevsprækker.Regler for postkasser og brevsprækker

Hvad med skorsten og oliefyr

Bruger du din pejs eller brændeovn i fyringssæsonen eller bare en gang imellem, har du pligt til at lade skorstensfejeren komme forbi og rense skorstenen mindst en gang om året af hensyn til brandsikkerheden. Skorstensbrand er faktisk den hyppigste årsag til brande i Danmark. Samtidig kan du benytte dig af lejligheden til at få gode råd om, hvordan du fyrer korrekt og udnytter brændet bedst muligt. Skorstensfejeren skal du også kontakte, hvis du vil installere brændeovn eller pejs i huset. Den skal nemlig synes, inden du tager den i brug.

LÆS OGSÅ: Love og regler om skorstene

Har du oliefyr, forlanger Miljøministeriet, at du mindst en gang om året får foretaget en kontrolmåling af oliefyret. Den såkaldte OR-fyrtest skal udføres af en autoriseret oliefyrsmontør eller en skorstensfejer. Det skal forebygge, at oliefyret forurener mere end højst nødvendigt og forpester luften for naboerne. Samtidig er der god økonomi i at holde oliefyret korrekt justeret.

LÆS OGSÅ: Tjek dit oliefyr

Hvad er flagreglerne?

Der er ingen egentlige love for privates brug af Dannebrog, men der er efterhånden opstået et sæt hævdvundne flagregler for, hvordan man benytter og omgås nationalflaget. Her er nogle af de vigtigste:

  • Flaget skal generelt behandles med respekt, og det bør desuden være rent og i god stand.
  • Flaget hejses kl. 8.00 og tages ned ved solnedgang. De dage, hvor solen først står op efter kl. 8, hejses flaget først efter solopgang.
  • Som privat må du flage, så tit du vil og du har ikke pligt til flage på de officielle flagdage.
  • Når flaget hejses og tages ned, bør det ske langsomt og uden, at flagdugen rører jorden.
  • Når nogen er død kan man flage på halvt. Flaget hejses først helt til tops og hales derefter ned til en højde, så underkanten af flaget er ud for midten af flagstangen. Når flaget hales ned, hejses flaget først til tops og hales derefter helt ned.
  • Flagstang og flag bør passe sammen i størrelsen, således at forholdet mellem flagstangen og flagets højde bør være 1:5. Det vil sige, at til en flagstang på 10 m skal flaget være 200 cm højt.
  • Det rektangulære flag og vimplen må anvendes af privatpersoner, mens splitflaget er forbeholdt kongehuset, statsinstitutioner, søværnet, nogle lystfartøjer og enkelte andre organisationer og firmaer.

LÆS OGSÅ: Flagstænger og flagregler

Der er ingen egentlige love for privates brug af Dannebrog, men der er efterhånden opstået et sæt hævdvundne flagregler for, hvordan man benytter og omgås nationalflaget. Her er nogle af de vigtigste:

  • Flaget skal generelt behandles med respekt, og det bør desuden være rent og i god stand.

  • Flaget hejses kl. 8.00 og tages ned ved solnedgang. De dage, hvor solen først står op efter kl. 8, hejses flaget først efter solopgang.

  • En flagstang bør ikke stå tom, så når flaget ikke er hejst, bør der i stedet sættes en dannebrogsvimpel, som til gengæld kan hænge døgnet rundt.

  • Når flaget hejses og tages ned, bør det ske langsomt og uden, at flagdugen rører jorden.

  • Man kan flage på halv stang, når nogen er død. Når man flager på halv stang, skal man sænke flaget, så flagets underkant er ud for flagstangens midte. Når flaget skal tages ned igen, skal det først til tops.

  • Der er ingen standard for den røde farve i Dannebrog, men til gengæld er der fastsat bestemte proportioner, nemlig 28:37 med en slidkant (f.eks. 100 cm højt, 132 cm bredt) og 27:36 uden slidkant.

  • Flagstang og flag bør passe sammen i størrelsen, således at forholdet mellem flagstangen og flagets højde bør være 1:5. Det vil sige, at til en flagstang på 10 m skal flaget være 200 cm højt.

  • Det rektangulære flag og vimplen må anvendes af privatpersoner, mens splitflaget er forbeholdt kongehuset, statsinstitutioner, søværnet og enkelte andre organisationer og firmaer.

LÆS OGSÅ: Flagstænger og flagregler

Hvad gør du hvis du ser rotte?

En pligt, som er aktuel året rundt, er at holde øje med rotter. De kan anrette store skader på en bygning og f.eks. forårsage brand ved at ødelægge kabler. Desuden udgør rotterne en sundhedsfare som smittebærere. Derfor skal du straks kontakte kommunen, hvis du ser tegn på rotter på din ejendom. Desuden har du pligt til at holde dine bygninger i forsvarlig rottesikret stand og sørge for, at gnaverne ikke får for gode betingelser for at trives. Det indebærer bl.a. at holde afløb og installationer inden for ejendomsskellet i god stand.

LÆS OGSÅ: Rotter

Vi besvarer spørgsmål bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab