Generelt om tagbelægning

Tagbelægningen er den udvendige del af taget på dit hus, som er meget udsat for vind, regn og sne. Skal du udskifte din tagbelægning, så læs her, hvad du skal overveje inden.

Hvad er tagbelægning?
Tagbelægning kan bestå af mange forskellige materialer, eksempelvis tegl lavet af ler. Arkivfoto.

Hvad er en tagbelægning?

Tagbelægningen er den udvendige og vel nok vigtigste del af taget. Tagbelægningen belastes meget af vind og vejr og er den mest udsatte bygningsdel på hele huset.

Den skal holde til vedvarende regn, sol og kulde. På grund af denne meget varierede påvirkning har tagbelægninger i Danmark traditionelt altid været relativt tunge og robuste.

Tagbelægning kan være udført af forskellige materialer - ler, beton, fibereternit, tagpap, skifer, stål, kobber, zink, træ, gummi, glas, plast og strå.

Hvilke krav stiller tagbelægningen til underlaget?

Der findes i dag mange typer tagbelægning, og alle har det til fælles, at der altid skal være god ventilering lige under selve tagbelægningen. Ventileringen er vigtig for tagbelægningens levetid. Denne ventilering må ikke forveksles med den ventilering, som nogle undertage kræver.

Undertaget er en form for ekstra tag, der ligger lige under tagbeklædningen, hvis tagbelægningen ikke er helt tæt i sig selv. Der kræves undertag under tegl-, naturskifer-, eternitskifer-, træ- og nogle betontagstenstage. 
Er taget stejlere end 45-50 grader, er det i nogle tilfælde ikke nødvendigt med et undertag, men forholdet bør undersøges af en professionel eller leverandøren af undertaget.

LÆS OGSÅ: Undertage

Hvad er forskellen på et tungt og et let tag?

hvilke krav stiller solceller til taget?
Når du skal installere solceller stiller det krav til konstruktionen af dit tag. Foto: Bigstock

Forskellen på et tungt tag og et let tag er tagbelægningens vægt. Oprindeligt blev den tunge tagbelægning lagt oven på tagets trækonstruktion uden at blive gjort fast. Det var alene tagbelægningens vægt, der holdt taget på plads.

I dag er der større viden om vind- og stormpåvirkning, og der er derfor mere fokus på at fastgøre tunge tage til resten af huset for at undgå, at tagbelægning løfter sig eller blæser væk. De lette tagbelægninger har altid været grundigt fastgjort til tagkonstruktionen med enten søm eller skruer.

Tagbelægningens vægt har også betydning for konstruktionen nedenunder. Bjælker og spær skal kunne bære tagbelægningen, når materialet ovenpå er tungt som fx teglsten, betontagsten eller naturskifer.

Overvejer du at etablere solceller eller solvarme en gang i fremtiden, så er det en god idé at forstærke spærene, så de kan bærer vægten. Samtidig kan du også forberede beslagene så montagen af solceller eller solvarme kan ske uden at der blive gjort skade på dit tag eller undertag. Ved montage af solceller eller solvarme vil der altid være en risiko for, at der sker skade på dit tag eller undertag, som kan øge risikoen for fugtskade.

Middeltunge tagbelægninger som bølgeeternit, tagpap, skifereternit, trætage, kobber-, zink- og glastage kræver ikke så kraftig en konstruktion. De letteste tagbelægninger er metaltage (Decra) og plasttage, som kun kræver en relativ let og spinkel konstruktion nedenunder.

Under normale omstændigheder er det ikke et problem at lægge en let tagbeklædning oven på en tagkonstruktion, som tidligere har båret et tungt tag. Derimod skal du være varsom den anden vej.

Vil du lægge en tung tagbelægning på en tagkonstruktion, hvor der har ligget et let tagmateriale, kan det meget nemt betyde, at spærene - og i få tilfælde også murene - skal forstærkes for at kunne bære den øgede vægt.

I de tilfælde er det en god idé at søge rådgivning hos en ingeniør, som hurtigt kan beregne, om de eksisterende spær kan holde til den nye tagbelægning og om der skal afstives nogle spær i forhold til stabilisering.

Mange vælger at ombygge eller lave et uudnyttet loftsrum om til en udnyttet 1.sal, når de nu allerede er i gang med at udskifte tagbelægningen. Derfor vil det være en god ide at få en arkitekt til at komme med et forslag til indretning.

LÆS OGSÅ: Udskiftning af tagbelægning

Hvad betyder tagets hældning for tagbelægningen?

Tagets hældning har stor betydning for, hvor tæt taget er, og hvor længe det kan holde. Et stejlt tag er tættest og holder længst.

I lande hvor der er meget nedbør, er tagene generelt stejlere end i lande, hvor der ikke er så meget nedbør. Tagene i fx. Sydeuropa er fladere med en hældning fra 20 til 30 grader end i Tyskland og Danmark, hvor tagene historisk set er lidt stejlere med en hældning fra 35 til 45 grader.

Hvilke krav er der til tagbelægning?
Tagets hældning har betydning for valg af tagbelægning. På tage under 20 grader kan du ikke bruge betontagsten, teglsten, strå, træ, naturskifer og eternitskifer. Arkivfoto.

Det er ikke alle tagbelægninger, der kan lægges med alle hældninger. Er tagets hældning under 20 grader, kan du ikke bruge betontagsten, teglsten, strå, træ, naturskifer og eternitskifer.

Du kan selv tjekke hældningen på dit tag. Hvis du på gavlen måler 1 m vandret hen og kan måle 35 cm lodret op, har du et tag med en hældning på ca. 35 procent, som svarer til en hældning på omkring 20 grader. Hvis det lodrette mål er ca. 20 cm, har du et tag med en hældning på 20 procent eller 11 grader. Du kan også downloade en app til din smartphone, der kan måle tagets hældning.

Bølgeeternittage kan bruges med en hældning ned til 14 grader og glas- og stålpladetage ned til 10 grader. Det skyldes, at tagene bliver gjort fast ovenfra med skruer direkte ned igennem tagbelægningen i modsætning til de førnævnte tagbelægninger. Er taget på dit hus fladere end 10 grader, kan du vælge mellem tagpap, kobber, zink, gummi og plast.

LÆS OGSÅ: Tagbelægningers fordele og ulemper

Hvilke love og regler gælder for tagbelægninger?

Der gælder en hel del love og regler for tagbelægninger. Ifølge bygningsreglementet skal taget udformes på en måde, så regn og smeltevand nemt kan løbe af. Derudover skal selve tagkonstruktionen være så stærk, at den kan modstå vindpåvirkninger, opfylde kravene til varmeisolering og være sikret imod fugt oppefra og nedefra samt være modstandsdygtig over for brand.

Der kan desuden være specifikke krav, som gælder for nogle huse i bestemte områder. Det kan være krav i lokale servitutter og lokalplaner om, at alle husene i et vist område kun må have tegltage. Det kan naturligvis også være, at huset er bevaringsværdigt eller fredet, og her er der normalt også specifikke krav til både facadens, vinduernes og tagets udseende (belægning).

Derudover stiller producenterne af tagbelægninger typisk også krav om, hvordan deres materiale skal monteres, for at garantien gælder.

En del af de faglige brancheorganisationer hvis medlemmer arbejder med tage, udgiver også vejledninger, som skal gøre det nemmere at montere tag. Taget er typisk opbygget af flere materialer end bare tagbelægningen øverst, og derfor kan disse tværfaglige anvisninger fra brancheorganisationer være gode at få information og vejledning fra.

LÆS OGSÅ: Ovenlys i skrå tagflader

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Godetage.dk
  • "BPS-publikation 103. Renovering af etageejendomme - tage" | BPS-centret 1992
  • Erhvervs- og Byggestyrelsen
  • Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)
  • Murerfagets Oplysningsråd (MURO)
  • Træinformation
  • Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR)
  • Dansk Tækkemandslaug
  • Byggeteknisk Erfaringsformidling (Byg-erfa)
  • Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (Bvb)
  • Projekt "Gode tage"
  • Byggeskadefonden
  • Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS (Duko)

Henvisninger:

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab