Gødning

Planter har brug for gødning for at blive store og flotte. Køkkenurter, roser, sommerblomster og græsplæner har brug for lidt ekstra.

Hvilken gødning skal jeg vælge - Løvefod
Løvefod. Arkivfoto.

Hvorfor bruge gødning i haven?

Alle planter har brug for næringsstoffer for at vokse, men der er stor forskel på, hvor meget gødning de forskellige planter og bede skal have. Det er heller ikke alle havens planter, som nødvendigvis behøver at blive gødet hvert år.

Hvis du giver planterne for lidt gødning, bliver de ikke så sunde og smukke, som de har potentiale til. Giver du dem derimod for meget, forurener du jorden og grundvandet og planten kan blive svedt af. Der er derfor god grund til at sætte sig ind i, hvor meget gødning de forskellige planter har behov for.

Hvilke typer gødning findes der?

Der findes flere former for gødning, som du kan anvende i haven. Overordnet set kan gødning deles op i 2 hovedgrupper:

  • Kunstgødning
  • Organisk gødning

Du kan godt kombinere de to gødningsformer, fx ved at give haven organisk gødning om foråret og supplere med kunstgødning til de planter, der trænger til ekstra næring senere på sommeren.

Kunstgødning

Kunstgødning er kemisk fremstillet og består af de næringsstoffer, som planterne har brug for. De mest anvendte produkter er NPK-gødninger, som er en blanding af tre næringsstoffer:

  • N = Nitrogen (kvælstof), som forbedrer hele plantens vækst.
  • P = Fosfor, som forbedrer plantens energiomsætning.
  • K = Kalium, som forbedrer plantens vækst og modstandsdygtighed over for sygdomme.

Forholdet mellem de tre næringsstoffer varierer inden for de forskellige slags kunstgødning. Hvis der på pakken med gødning står 14-3-18, betyder det, at gødningen består af 14 dele kvælstof, 3 dele fosfor og 18 dele kalium.

NPK-gødning kan også indeholde andre næringsstoffer i mindre mængder, fx magnesium, calcium, svovl, jern, mangan og kobber.

Kunstgødning findes både i pilleform og som flydende gødning.

LÆS OGSÅ: Lav grøngødning af dit haveaffald

Organisk gødning

Organisk gødning består af naturlige næringsstoffer, som stammer fra planter og dyr. Det kan fx være staldgødning fra køer, høns eller heste eller gødning fremstillet af tang, lupinfrø, tørret dyreblod, fisk eller benmel.

Organisk gødning findes også som industrielt fremstillede gødningspiller eller flydende gødning, som bruges på næsten samme måde som kunstgødning.

Du kan selv fremstille organisk gødning til haven ved at have en kompostbunke, hvor du lægger dit grønne affald fra haven og husholdningen, så det med tiden bliver omsat til kompost, der kan bruges som gødning.

Du kan også lave flydende organisk gødning af brændenælder, kompost eller dyregødning, som lægges i en balje med vand.

Læs mere om, hvordan du selv laver flydende organisk gødning, på Havenyt.dk.

LÆS OGSÅ: Kompost

Gød grundigt i foråret
I marts eller april er det en god idé at grundgødske haven. Arkivfoto.

Hvordan bruger du kunstgødning i haven?

I marts eller april måned er det en god idé at gødske (tilføre jorden næringsstoffer ved at sprede gødning) haven grundigt. På det tidspunkt er planterne for alvor ved at vågne efter vinteren, og de begynder snart at vokse og sætte nye skud, blade og blomster. På dette tidspunkt er behovet for næringsstoffer derfor særlig stort.

Hvis du vil bruge kunstgødning, kan du fx. købe en NPK-havegødning, hvor forholdet mellem næringsstofferne er 12-5-14. Det er en universalgødning, som kan bruges til at gøde hele haven. Der findes også specialgødninger, der er beregnet til særlige plantegrupper, fx rododendron, græsplæner eller roser.

Gødningen spredes ud i haven med hånden, en lille skovl el.lign. Da kunstgødningen kan optages af planterne med det samme, er det bedst at give gødningen i små mængder i flere omgange i stedet for at give det hele på én gang.

Start fx med at grundgødske i marts/april, og giv derefter en lille smule kunstgødning hver fjerde-sjette uge frem til 1. august. På den måde sørger du for, at der hele tiden er tilgængelige næringsstoffer i jorden, og du nedsætter risikoen for at forurene jorden og grundvandet.

Giv aldrig planterne kunstgødning efter 1. august. I eftersommeren skal planterne stille og roligt have lov til at forberede sig til vinteren. Hvis de vokser for kraftigt på dette tidspunkt og har mange nye skud, når vinteren kommer, er de mere udsatte for at blive skadet af frost.

LÆS OGSÅ: Husk 5 ting i haven før frost og sne

Coated kunstgødning

Hvis du bruger såkaldt coated kunstgødning i pilleform, behøver du ikke at gøde i flere omgange. Denne type gødningspiller har nemlig fået et lag af harpiks el.lign., som langsomt nedbrydes, og gødningen frigives dermed over en længere periode. Coated gødning er dyrere end almindelig kunstgødning.

Hvor meget skal du bruge?

Da kunstgødning er koncentreret og derfor gives i små mængder, kan du let komme til at forurene jorden ved at overgødske. Af den grund er det vigtigt nøje at følge doseringen på gødningspakken.

Det kan dog være lidt besværligt at regne ud, hvor meget du i praksis skal bruge. Hvis der fx står på pakken, at 5 kg gødning rækker til 200 kvadratmeter, er det nødvendigt først at regne ud, at det svarer til 25 gram pr. kvadratmeter.

Derefter kan du på en køkkenvægt veje dig frem til, hvor meget 25 gram svarer til i mængde (fx i håndfulde eller deciliter). Først derefter er det i praksis muligt at give den rette mængde gødning til bedene.

Fordele ved kunstgødning

  • Kunstgødning kan hurtigt optages af planterne, så effekten kan hurtigt ses.
  • Kunstgødning er billigere end tilsvarende industrielt fremstillet organisk gødning.
  • Kunstgødning kan doseres meget præcist, da du kender gødningens præcise sammensætning.
  • Kunstgødning er nemt at anskaffe og fylder ikke så meget.

Ulemper ved kunstgødning

  • Kunstgødning forbedrer ikke jorden.
  • Kunstgødning er let at overdosere og kan dermed forurene jorden og grundvandet.
  • Kunstgødningen kan svide planternes blade, så de får grimme huller og kanter.
  • Det kræver energi at fremstille kunstgødning, som derfor ikke er specielt miljøvenlig.

Hvordan bruger du organisk gødning i haven?

Organisk gødning frigiver næringsstofferne, efterhånden som de organiske stoffer i gødningen nedbrydes og omsættes i jorden.

Hvis den organiske gødning lægges ud om foråret, vil næringsstofferne blive frigivet i jorden, efterhånden som temperaturen stiger og dermed sætter fut i bakteriernes nedbrydning af det organiske materiale.

Dermed bliver næringsstofferne tilgængelige for planterne, i takt med at de vågner af deres vinterhvile og går i gang med at gro.

Brug hestepærer og kokasser til gødning
Dyregødningen skal helst ikke være for frisk. Arkivfoto.

Dyregødning

Hvis du bruger dyregødning, er det bedst at bringe den ud på jorden tidligt om foråret. Dyregødningen skal helst ikke være for frisk, da den så kan skade planterne. Derfor er det bedst at bruge dyregødning, der har ligget i mindst 3 måneder. Det har også den fordel, at lugten af staldgødning er aftagende.

Dyregødning skal helst graves ned i jorden. Det gør du lettest på følgende måde:

  • Grav en rende i bedet og gem jorden.
  • Læg gødningen ned i renden.
  • Dæk med jord fra den næste rende.
  • Forsæt sådan hele bedet igennem.
  • Når du når til slutningen af bedet, dækker du den sidste rende med jorden fra den første.

Kompost

Hvis du bruger kompost, behøver du ikke at grave den ned. Du kan blot lægge komposten i et lag oven på jorden om foråret, så vil regnormene i jorden selv sørge for at trække det organiske materiale ned i jorden. Dermed bliver jorden let, porøs og næringsrig. Det har også den fordel, at du ikke ødelægger regnormenes gange i jorden.

Jorddækket har derudover den fordel, at det holder på fugten i jorden, der ikke så let fordamper, når det bliver varmt. Jorddækket giver også ringe vækstvilkår for ukrudt.

Du behøver ikke at have en kompostbunke eller -beholder for at kunne udnytte næringsstofferne i de visne planterester og blade. Når træer og buske taber deres blade, og blomsterplanterne visner ned i løbet af vinteren, kan du blot lade dem ligge i bedet, så vil nedbrydningen ske helt af sig selv.

Hvordan gøder jeg min have bedst?
Du behøver ikke at have en kompostbunke eller -beholder for at kunne udnytte næringsstofferne i de visne planterester og blade. Arkivfoto.

Hvis du synes, at det ser for uordentligt ud, kan du klippe de visne plantedele i mindre stykker. Planterne i bedet vil hurtigt dække de visne plantedele om foråret. Planteresterne omsættes ligeledes hurtigere, hvis de er klippet i mindre dele.

I nogle kommuner er det muligt at hente kompost på genbrugsstationen. Her har komposten været igennem en varmebehandling, således at der ikke forefindes uønsket ukrudt der kan spire eller uvelkomne plantesygdomme Dette er en gratis service.

Industrielt fremstillet organisk gødning
Organisk gødning kan også købes i sække i byggemarkeder og havecentre. Du kan både købe komposteret kogødning, kompost og organisk gødning i pilleform og i flydende form.

Den industrielt fremstillede organiske gødning kan bruges direkte i haven på næsten samme måde som kunstgødning. Den organiske gødning i pilleform skal dog helst blandes ned i jorden, fx med en kultivator el.lign. for nemmere at blive omsat. Er dette ikke muligt, kan der eventuelt eftervandes.

Flydende organisk gødning opløses i vand og vandes ud med en vandkande. Den er særligt velegnet at bruge til krukker, i drivhuset og til planter, som har et akut behov for næringsstoffer.

Fordele ved organisk gødning

  • Organisk gødning omsættes langsomt og kan derfor optages af planterne over en lang periode. Derfor kan du nøjes med at give haven gødning 1 gang årligt - om foråret.
  • Organisk gødning forbedrer jorden og dens liv af mikroorganismer og regnorme m.m.
  • Organisk gødning er svær at overdosere og kan derfor ikke skade miljøet.
  • Du kan lave organisk gødning ganske gratis i din have i form af kompost.
  • Dyregødning kan ofte fås gratis hos landmænd eller på rideskoler.
  • Dyregødning skader ikke planterne, hvis den har ligget mindst 3 måneder, før den bringes ud.

Ulemper ved organisk gødning

  • Organisk gødning af dyregødning er besværlig at opbevare.
  • Dyregødning kan lugte.
  • Industrielt fremstillet gødning er dyrere end kunstgødning.
  • Industrielt fremstillet organisk gødning er ikke så miljøvenlig som dyregødning og kompost, da der bruges energi til produktionsprocessen.

Hvor meget gødning kræver de forskellige planter?

Planter har ikke brug for lige meget gødning. I nogle tilfælde kan man - blot ved at se på planten - regne ud, om den har brug for ekstra meget næring. Planter, der vokser hurtigt, sætter mange skud, blade, blomster og bær, har som regel brug for ekstra meget gødning.

Det gælder fx:

  • Store køkkenurter, der skal vokse hurtigt.
  • Bærbuske og tomatplanter, der sætter mange frugter på en sæson.
  • Sommerblomster, der blomstrer hele sommeren.
  • Roser, der blomstrer flere gange.
  • Græsplæner, som klippes.
Gød solbær og andre bærbuske i haven
Solbær har brug for gødning for at give mange store, søde bær. Arkivfoto.

Køkkenhaven og bærbuske

Køkkenhaven har som regel brug for ekstra gødning, hvis afgrøderne skal vokse sig store og saftige i løbet af sommeren.

Når afgrøder vokser, optager de næringsstoffer, og når du senere høster dem, fjerner du hvert år næringsstoffer fra jorden.

Hvis du ikke tilfører gødning, vil jorden efterhånden blive udpint, og grøntsagerne vil gro dårligt.

Afgrøderne i køkkenhaven har dog ikke brug for lige meget gødning. Store afgrøder som fx græskar, majs, squash og selleri og tomatplanter, der sætter mange tomater, har brug for mest gødning.

Bærbuske som solbær og ribs har også brug for ekstra gødning, hvis du gerne vil have mange frugter. Jordbær skal dog ikke gødes for meget og især ikke med kvælstof, da det vil give mange grønne blade, men få bær.

Læs mere om, hvordan du kan gøde køkkenhaven med organisk gødning, på Havenyt.dk .

Sommerblomster

Sommerblomster i bede og krukker bruger meget næring i løbet af sommeren. Så hvis du gerne vil have mange blomster og lang blomstringstid, er det en god idé at give sommerblomsterne gødning flere gange i sæsonen.

Hvis du bruger pottemuld i krukkerne med sommerblomster, er der som regel gødning nok i mulden til de første uger. Derefter kan du vande med flydende gødning.

Du kan også grave langtidsvirkende gødningspiller ned i jorden i krukkerne. De doserer selv gødningen over lang tid.

I bedene kan du grundgødske med kunstgødning eller organisk gødning først på sæsonen, og derefter kan du supplere med flydende gødning flere gange i løbet af sommeren. Du behøver ikke at holde op med at gøde i august, da sommerblomsterne under alle omstændigheder dør, når frosten kommer.

Husk også at nippe de visne blomster af, da det stimulerer planten til at sætte nye blomster.

LÆS OGSÅ: 10 nemme blomster at dyrke i krukker

Roser

Roser har brug for meget næring. Det gælder især roser, som beskæres hårdt, og som blomstrer flere gange i løbet af sommeren og efteråret (remonterende roser).

De har brug for at få gødning flere gange i løbet af sæsonen. Du kan fx grundgødske med organisk gødning eller kunstgødning i det tidlige forår og derefter supplere med små portioner kunstgødning cirka en gang om måneden frem til 1. august.

Vildroser og historiske roser har knap så stort et behov for gødning, da de kun blomstrer en gang i løbet af sommeren og ikke behøver at blive beskåret særlig hårdt.

Byggemarkeder og havecentre sælger specielle rosengødninger både som kunstgødning og som organisk gødning i pilleform.

Gød roser giv næring
Roser har brug for meget næring, og skal gødes gennem hele sommeren. Arkivfoto.

Dyregødning som fx hønsegødning er også rigtig godt til de sultne roser, ligesom det er godt at give jorden under roserne et lag kompost. Det forbedrer jorden og beskytter desuden planten lidt mod frost.

Suppler evt. med grangrene først på vinteren, hvis der er tale om en sart og kuldskær rose.

Hvis roserne får tilstrækkeligt med både vand og gødning, er de mindre modtagelige for svampesygdomme og skadedyr.

LÆS OGSÅ: Sådan passer du dine roser

Græsplænen

Der fjernes mange næringsstoffer fra græsplænen, hvis du slår den 1 gang om ugen og derefter river det afklippede græs sammen. Derfor har græsplæner brug for ekstra gødning. Der findes både kunstgødning og organisk gødning specielt til græsplæner.

Gød græsplænen i tørt vejr, da gødningen da bedst kommer ned mellem græsstråene og ikke bliver hængende i de våde strå. Allerbedst er det at vande, lige før det bliver regnvejr, så regnen trækker gødningen ned i jorden.

Du kan også godt gøde græsplænen med flydende kunstgødning, men det skal være en mild opløsning.

Græsplænen har brug for mindre gødning, hvis du lader det afklippede græs blive liggende på plænen, så næringsstoffer kan vende tilbage til jorden, når græsset nedbrydes.

Det er dog vigtigt, at det afklippede græs bliver fordelt jævnt og tyndt ud over plænen, så det ikke skygger, ellers kan der nemlig komme kedelige, gule pletter i plænen.

Nogle græsslåmaskiner klipper græsset i småstykker (multiklip), så det afklippede græs forsvinder ned i græsplænen, og det visne græs ikke skæmmer plænen.

LÆS OGSÅ: Pleje af græsplænen

Planter, der kræver lidt næring

Nogle planter og bede i haven behøver ikke nødvendigvis at få gødning hvert år. Det gælder fx

  • Krydderurter
  • Staudebede
  • Træer og buske

Du kan nedsætte behovet for gødning i disse bede yderligere, hvis du lader visne blade og andre døde plantedele blive liggende, så næringsstofferne vender tilbage til jorden, når plantedelene bliver nedbrudt. Jorddækket vil samtidig forbedre jorden og holde på fugtigheden.

blomster skal gødes - hvordan?
Hvis du bruger pottemuld i krukkerne med sommerblomster, er der som regel gødning nok i mulden til de første uger. Arkivfoto.

Hvis du synes, at det ser for uordentligt ud, kan du i stedet samle haveaffaldet i en kompostbunke eller -beholder og først lægge det tilbage i bedene, når det er blevet nedbrudt til fin, sortbrun kompost.

Bedene med flerårige blomster (stauder) kan du evt. give lidt gødning om foråret, men pas på med mængden. Hvis du giver for meget, risikerer du, at planterne bliver høje og ranglede, så de vælter, når det regner.

Buske og træer kan have godt af lidt gødning de første år, efter at de er plantet. Ellers klarer de sig normalt fint uden gødning.

Jordens betydning for havens gødningsbehov

Hvor meget gødning haven skal have, og hvor ofte den skal gødes, afhænger også meget af, hvilken jord der er i haven. Tung lerjord er fx bedre til at holde på næringsstofferne end let sandjord.

Ved at indsende en jordprøve fra haven til et laboratorium kan du få at vide præcis, hvordan jordens sammensætning er i din have, og hvilke næringsstoffer der er brug for. Det er bedst at tage 10 til 15 jordprøver, jævnt fordelt fra den del af haven, som du gerne vil have undersøgt.

Hver jordprøve tages på følgende måde:

  • Skær et snit lodret ned i jorden med en spade til ca. 20-25 centimeters dybde.
  • Læg jorden foran spaden til side.
  • Af den glatte lodrette flade, der er bag ved spadens blad, skærer du en smal skive jord af.
  • Af jordskiven skærer du derefter en smal strimmel jord, så du får jord med fra hele muldlagets tykkelse.
  • Jordstrimlerne lægges ned i en spand og blandes grundigt med tilsvarende prøver taget 10-15 andre steder i haven.
  • Tag derefter ca. 500 gram fra til analyse og læg prøven i en plastikpose.
  • Jordprøven kan tages i haven i perioden fra oktober til maj måned på et tidspunkt, hvor du ikke lige har spredt gødning ud.
  • Jordprøven lægges i en plastpose og sendes til et laboratorie i en kraftig prøvekuvert. En standardanalyse på et laboratorium koster mellem 550 kr. - 1.100 kr. inkl. moms (2015).

Du kan også i nogle havecentre eller byggemarkeder købe et jordanalysesæt, og forsøge at teste din jord selv.

Læs mere om jordanalyse på Haveselskabets hjemmeside

Kilder og henvisninger

Kilder:

Det Danske Haveselskab
Havenyt.dk
"Havefryd" | Isabella Smith | Lindhardt og Ringhof 2008
"Politikens store havebog" | Jane Schul og Laila Sølager | Politikens Forlag i samarbejde med Det Danske Haveselskab, 2006
"Køkkenhaven" | Gitte Kjeldsen Bjørn og Jørgen Vittrup | Lindhardt og Ringhof 2008
Wikipedia.dk

Henvisninger:

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab