Tjekliste | 12 trin

Gør plæneklipperen vinterklar

Din motorplæneklipper kan holde sig langt bedre, hvis du hvert efterår giver den en klargøring. Se, hvad du skal gøre.

1. trin

2. trin

Tøm plæneklipperen for benzin

Kør plæneklipperen, indtil den går ud, så der ikke er mere benzin i motoren. Herved undgår du, at gammel benzin ligger i motoren, det har den ikke godt af. Gammel benzin er lig med startbesvær.

3. trin

Fjern tændrøret

Start med at fjerne tændrørshætten, så ikke du risikerer, at plæneklipperen starter, mens du er i gang med at servicere den.

4. trin

Vip ikke plæneklipperen om på siden

Sæt plæneklipperen op på et par bukke, så du også kan rengøre den nedenunder. Det er aldrig en god ide at vippe en plæneklipper til siden, da du kan oversvømme benzinfilteret med olie. Tag en blød kost eller børste, og fjern al græs og skidt fra plæneklipperen.

5. trin

Rengør

Rengør også plæneklipperen ved området, hvor græsset bliver kastet ud.

6. trin

Fjern beskyttelseskappen

Tag beskyttelseskappen af, så du kan komme til henholdsvis oliefilter og komme til at smøre maskindele med olie. Brug en skruetrækker til at fjerne kappen med.

7. trin

Åbn til luftfiltret

For at kunne rengøre luftfilteret, skal det tages ud.

8. trin

Rens luftfilteret

Der findes to former for luffiltre: Et af papir (som på billedet) og et af skum - i begge tilfælde skal filteret tages helt ud. Papirfilter: Bank det forsigtigt mod noget, så du får det værste støv ud. 

Skumfilter: Vask det i vand med lidt opvaskemiddel i, skyld det rent i vand og 'tryk' vandet ud. Tag derefter en teskefuld motorolie og pres det ind i skumfiltret, så det fordeler sig, og tryk så hårdt, at den overskydende olie kommer ud. Sæt derefter filtret på plads.

Er filteret meget beskidt, kan du prøve at lægge det i rensebenzin en times tid. Det er dog bedre at udskifte filteret, hvis det er meget beskidt eller slidt.

9. trin

Smør de bevægelige dele

Smør samtlige fjedre og kabler med god, tykflydende maskinolie - det forlænger levetiden for de enkelte dele. Væd olien på en klud, hvor du øverst på kablet, lader olien løbe ned i kablet imellem inder- og yderkabel.

10. trin

Tjek tændrøret

Skru tændrøret helt af med en svensknøgle eller en tændrørsnøgle. Drej mod uret for at løsne det.

11. trin

Rens tændrøret

Rens tændrøret helt, og fil stiften med et stykke sandpapir. Du kan rense tændrøret med en tandbørste eller en stålbørste. Slut af med at puste et par gange, så alt skidt og snavs er væk.

12. trin

Rens under låget

Slut af med at vippe plæneklipperen, henover håndtaget, og få renset alt gammelt græs og jordrester helt væk. Nu er plæneklipperen helt klar til at blive kørt i skuret, for vinteren. Husk at sætte den et tørt sted.