Gulvtyper og gulvopbygninger

Det, der ligger under gulvet, er mindst lige så vigtigt som selve gulvet. Og gulvopbygningen skal stemme overens med den gulvtype, du har valgt.

Illustration der viser de forskellige lag i opbygningen af et gulv på strøer

Gulv på strøer. Illustration: Træinformation

Illustratione der viser de forskellige lag i et limet gulv på beton.

Limet gulv på beton. Illustration: Træinformation

Gulvets opbygning og forskellige gulvtyper

Gulvopbygningen er afgørende for, hvilken type gulv, man kan vælge. Det, der ligger nedenunder selve gulvbelægningen, kan enten være en etageadskillelse (hvis der er en etage under) eller terrændækket. Denne del er en del af husets konstruktion.

Allerede når dit hus projekteres/bygges, skal du derfor beslutte, hvilken gulvbelægning, der skal udføres, så man i projekteringen afsætter den fornødne højde til gulvet. 

Opbygning af et parketgulv på strøer fylder fx op til 15-20 cm, mens et tæppe- eller vinylgulv direkte på beton kun kræver omkring 2,5 cm - inklusive afretningslag. I denne artikel ser vi bort fra de hårde gulvbelægninger, såsom fliser og klinker.

Bærende konstruktioner som terrændæk og etageadskillelse

I enfamiliehuse er den typiske opbygning et terrændæk på jord. I ældre huse kan der være en krybekælder så underlaget for gulvbelægningen er et bjælkelag eller et betondæk.

I ældre etageejendomme er etageadskillelsen som regel en bjælkekonstruktion, mens det i nyere etagebyggeri typisk er betondæk.

Oven på denne bærende konstruktion er der afsat plads til at opbygge gulvet enten som traditionel opbygning med strøer eller som et fast eller svømmende gulv lagt direkte på gulvkonstruktionen.

Hvilke typer gulvbelægninger findes der?

Man kan opdele gulvbelægninger i to hovedtyper: Bærende gulvbelægning og ikke-bærende gulvbelægning.

  • Bærende gulvbelægninger ligger direkte på strøer (små lægter, hvis eneste formål er at bære gulvet) eller direkte på bjælkelaget.
  • Ikke-bærende gulvbelægninger ligger på et fast underlag, et såkaldt undergulv.

Hvad er en bærende gulvbelægning?

Bærende gulvbelægninger er ofte massive trægulve af planker, brædder eller stavparket. Gulvbrædderne kan bære sig selv samt vægten af møbler og personer og kan derfor ligge på strøer eller træbjælker.

Bærende gulvbelægning kan også være lamelbrædder eller lamelparket med en tykkelse og styrke, der kan bære og fordele vægten til strøer eller bjælker.

Hvad er en ikke-bærende gulvbelægning?

Ikke-bærende gulvbelægninger kan ikke bære sig selv samt vægten af møbler og personer. Det kræver derfor et undergulv, der kan bære og fordele vægten. Et undergulv kan enten være af beton eller en form for gulvplader af træfiber, træplader el.lign.

Ikke-bærende gulve kan være fx lamelplank eller lamelparket, der er et tyndt lag træ limet på en spånplade, som samles med not og fer, et bøjlesystem eller et kliksystem.

Undergulvet kan enten være lagt på strøer, forskallingsbrædder, bjælker eller være limet eller sømmet på den underliggende konstruktion. Det kan også lægges som et svømmende gulv.

Illustration der viser et svømmende gulv, der ligger på et mellemlag af træplade

Svømmende gulv på mellemlag af beton. Illustration: Træinformation

Illustration der viser eksempel på konstruktionen under et svømmende gulv

Svømmende gulv på bjælke konstruktion. Illustration: Træinformation

Hvad er et svømmende gulv?

Et svømmende gulv er et gulv, hvor selve gulvbelægningen ikke er fastgjort til underlaget, men ligger på et mellemlæg, så det frit kan bevæge sig (svinde/udvide sig) i forhold til underlaget.

Hele gulvfladen udgør en sammenhængende flade, og derfor skal der langs alle vægge være plads til de bevægelser i gulvet, der kan opstå på grund af ændringer i fugt og temperatur.

Såfremt der er tale om meget store flader/lokaler, kan det også være nødvendigt at opdele gulvfladen i mindre felter ved at udføre dilatationsfuger i gulvfladen, så der skabes plads til bevægelser i gulvet. Er der dilatationsfuger i undergulvet, skal man også sørge for, at disse føres videre op gennem gulvbelægningen.

Mellemlægget i et svømmende gulv er medvirkende til at dæmpe trinstøj, da lyden ikke så let forplanter sig til de omliggende konstruktioner.

Illustration der viser et trægulv på et bjælkelag

Illustration: Træinformation

Illustration der viser opbygningen af er gulv på strøer

Illustration: Træinformation

Hvilke typer gulvbelægninger findes der?

Der findes utallige gulvbelægninger, som overordnet kan deles op i følgende hovedgrupper.

Støbte gulve

  • Betonslidlag
  • Beton
  • Epoxy
  • Terrazzo
  • Asfaltbaserede gulve

Klinke- og stengulve

  • Klinker/fliser
  • Natursten
  • Stenfliser

Hvilke typer trægulve findes der?

Plankegulve består af massive planker af forskellige træsorter, som kan have forskellig tykkelse og bredde.

De kan lægges på strøer eller med fer og not eller lagt som et svømmende gulv. Planker lagt med en gummifuger kaldes skibsplanker.

Parketgulve er trægulv der består af mindre stave, er eventuelt lagt i mønstre som ruder eller sildebensparket. Parketgulve findes både som massiv parket og som parketlamel, dvs. et tyndt lag træ limet på en spånplade, lamelplank eller lamelparket.

Lamelgulve er opbygget af flere lag, typisk tre. Nederst er der et tyndt bundlag, dernæst en tykkere kerne og øverst den ønskede træsort i et slidlag på 2-12 mm.

De nederste lag kan være af fx krydsfinér eller spånplade, hvorpå der er limet et tyndt lag (2-12 mm) træ, det kan være som brædder eller som parket (kortere stave) i forskellige mønstre.

Nogle gulvprodukter har en speciel udfræsning, så man med et klik kan låse gulvbrædderne sammen, så gulvet kan lægges helt uden lim.

Det er lettere for en lægmand at lægge et gulv med et klik-system end et gulv med fer og not, der skal limes.

Alle trægulve kan overfladebehandles på flere måder:

  • Lakeres med forskellige former for lak.
  • Oliebehandles.
  • Lud- og sæbebehandles.
  • Males.

Hvilke andre typer gulve findes der?

Laminatgulve består fx af en spånplade eller et lamineret bræt, hvorpå der er klæbet en ca. 2 mm tyk plastfilm (laminat).

Denne plastfilm kan have fotoprint af mønster, så det ligner et andet materiale, ofte forskellige træsorter, et parket- eller klinkegulv.

Et laminatgulv kan hverken slibes eller lakeres eller behandles på anden måde. Det er til gengæld stærkt og rengøringsvenligt.

LÆS OGSÅ: Terrændæk

Linoleumsgulv er nemt at holde rent

Et klassisk gulvmønster i linoleum. Foto: Scanpix

Linoleum er et naturprodukt som fås i forskellige tykkelser og med forskellig bagside (som fx trindæmpende) og findes i mange mønstre og farver.

Linoleum kendetegner sig ved at være tyndt og elastisk og kan lægges enten som baner eller i forskellige fliseformater. Linoleum har den fordel, at det til en vis grad kan reparere sig selv og det kan behandles og vedligeholdes, så det holder sig pænt i mange år.

Vinyl er et kunstprodukt af blødgjort plastik, der ligesom linoleum er tyndt og elastisk. Det findes i mange farver og mønstre og kan lægges som baner eller fliser. Det er en god idé at få certificeret håndværker på opgaven for at sikre tætheden.

Derudover findes mange andre tynde elastiske gulvmaterialer, fx forskellige korkprodukter, forskellige former for gummigulve samt tæpper.

Hvilke materialer kan anvendes som undergulv og mellemlæg?

For at få et gulv med de ønskede egenskaber og den forventede levetid er det vigtigt at vælge den form for undergulv, som gulvproducenten eller leverandøren anbefaler.

Der skal stilles lige så høje krav til kvaliteten og udførelsen af undergulvet som til det færdige gulv, da det færdige gulv aldrig kan blive bedre end det underlag, det ligger på.

Undergulve kan laves af træbaserede produkter som fx gulvplader, betonafretning træbaserede plader, spånplader, OSB-plader eller krydsfiner, træfiberplader, MDF-plader eller brædder. Eller undergulvet kan være gulvgipsplader (dog ikke i vådrum), asfalt, flydemørtel betonafretning eller lignende.

Eksisterende gulv kan i visse tilfælde fungere som undergulv for en ny (tynd) gulvbelægning – fx gulve af træ, laminat, linoleum, gummi, vinyl og lignende.

Mellemlag anvendes i svømmende gulve for at sikre, at gulvpladen kan bevæge sig frit i forhold til den bærende konstruktion. Mellemlæg kan bestå af fx gummikork, polystyren, skumplast, trindæmpende isolering, skumplast, korkmuldpap og lignende produkter.

For gulve i badeværelser og andre vådrum (rum med gulvafløb) gælder særlige regler.

Limet gulv på betongulv
Limet gulv på træunderlag

Illustration: Træinformation

I limede gulve er gulvbelægningen limet på underlaget (betondæk eller svømmende undergulv). Hvis den bærende konstruktion er af beton, kan den fungere som undergulv, blot den er plan med en jævn overflade og et lavt fugtindhold. Men det giver et meget hårdt gulv.

Fugefri gulve støbes på stedet, normalt på betonunderlag – det kan være fx epoxy, terrazzo, betongulve o.l.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab