Hvor kan halm bruges som isolering?

Halmhuse har været kendt i USA i cirka 100 år, men i Danmark er de ikke særligt almindelige. Det første danske halmhus blev først bygget i midten af 1990’erne Men interessen for at bygge med halmballer som isoleringsmateriale har de senere år været stigende blandt selvbyggere.

Halm bruges stort set kun som isolering i de huse, der går under betegnelsen halmhuse, hvor væggene er opført af halmballer, der er stablet oven på hinanden og bundet sammen. Halm kan derfor kun anvendes, når du opfører et nyt hus eller en tilbygning og egner sig derfor ikke til efterisolering.

Væggen kan være bygget op omkring et bærende træskelet. Det er nærmest tale om en slags bindingsværk isoleret med halm. Men halmballerne kan til en vis grad også i sig selv være bærende og derfor er det ikke altid, der er et træskelet inde i halmvæggen. Det er bedst at bruge halmballer af rug eller hvede, der har så lange strå som muligt. Det giver mere solide halmballer.

På hver side af halmballerne er der et pudslag af ler, kalk eller mørtel, som indkapsler halmen, så konstruktionen bliver mere modstandsdygtig overfor brand. Desuden fungerer det udvendige pudslag også som en beskyttelse mod regn, sne, vind mv. Halmhuse har som regel også et stort tagudhæng, som beskytter facaden mod slagregn m.m.

Halmballerne skal bindes forsvarligt sammen, så man undgår, at de synker sammen. Ellers kan der opstå revner i pudsen eller områder, hvor kulden kan trænge ind).

Det er meget vigtigt, at halmen ikke er fugtig, når den anvendes som vægmateriale. Halm, der skal bruges til opførelse af vægge og fungere som isolering, må ikke udsættes for regn, fra den bliver høstet, og til den presses til halmballer. Halmballerne bør desuden have haft mulighed for at tørre i 1 år et sted med god luftcirkulation. Fugtig halm skaber grobund for diverse mikroorganismer og svampe i halmvæggen, som vil nedbryde halmen.

Med hensyn til lufttæthed og dampspærre, er det ikke muligt at indlægge dampspærre og er normalt heller ikke nødvendigt, så længe lerpudsen på den indvendige side er fri for revner og slutter tæt. Oftest er man nødt til at eftergå lerpudsen for revner, når denne er udtørret. Hvis der er revner, skal disse udfyldes.

På ydersiden skal konstruktionen være diffusionsåben, dvs. den skal kunne ”ånde”, da fugtig luft skal kunne trænge ud og passere gennem den udvendige beklædning. Hvis den udvendige beklædning er lukket, vil fugt hobe sig op i konstruktionen og resultere i, at halmen bliver opfugtet. Hvis fugtindholdet i halmen bliver for højt, vil dette føre til råd og svamp, som kan give alvorlige indeklimaproblemer.

Det er vigtigt, at man anvender et pudslag, som ikke er for tæt, derfor skal man ikke anvende mørtel med cement i til oppudsning af væggene. 

Vær opmærksom på, at du kun må bygge et hus med halm som isolering, hvis du har søgt og fået dispensation hos din kommune først.

LÆS OGSÅ: Papirisolering

Hvilke fordele og ulemper har halm som isolering?

Halmballer er produceret miljøvenligt. Der er tale om et meget bæredygtigt produkt, da halmen er et biprodukt ved produktionen af korn (rug og hvede) i landbruget. Der tilsættes normalt ikke nogen tilsætningsstoffer til halmballerne, bortset fra den snor, der binder dem sammen.

Eftersom at der ikke bruges tilsætningsstoffer eller kemikalier, er halm yderst brændbart og brænder meget hurtigt, hvorfor man pudser med et brandhæmmende lag ler udenpå halmballerne, før yder- og indervægge monteres. 

Halmballer, der er presset og pudset, er erfaringsmæssigt svære at antænde og holde ild i. Halm som isoleringsmateriale er klassificeret som ”mindre end klasse B” produkt i forhold til brandreaktionsevne.

Halmhuse har meget tykke vægge. Både yder og indervæggenes tykkelse er væsentlig større en ved konventionelt byggeri. Dette skyldes, at der skal en stor tykkelse til i halmballerne for, at de kan holde sig selv oppe og for, at de isolerer tilstrækkeligt. Det kan give nogle udfordringer med lysindfald i halmhuse

Selve konstruktionen af huset er ekstrem vigtig, når man anvender halm som isoleringsmateriale, og i de i de fleste tilfælde vil du skulle søge om dispensation til at bruge materialet, jf. bygningsreglementets krav til nybyggeri. Det skyldes bl.a. de konstruktionsmæssige udfordringer, der er ved at forhindre fugt i at trænge ind gennem konstruktionen og ind til halmen, som i givet fald vil blive nedbrudt relativt hurtigt. Halmens isoleringsevne kan variere meget. Derfor skal der tages stilling til hver enkelt hus der opføres. 

Det er svært at sige noget generelt om, hvor godt halm isolerer. Det er svært at måle i praksis, da der ikke er tale om noget standardiseret produkt. Halmballer kan være ret forskellige og er dermed ikke målbare som isoleringsbats.

Hvis halmen er eller bliver fugtig, er der stor risiko for angreb af svampe, insekt og råd, som hurtigt vil nedbryde halmen. I værste fald vil der forekomme skimmelsvamp.

Erfaringer fra udlandet viser, at halmisolering skønnes at kunne holde i over 100 år, hvis det vel at mærke er beskyttet mod fugt.