Heiberg eget hus: Fart på farverne både ude og inde

Kong Christian X væmmedes ifølge rygterne ved arkitekt Edvard Heibergs hus fra 1924, der regnes som Nordens første funkisvilla. Se det her.

- Det er Lyngby befolknings søndagsfornøjelse at tage ud og grine af det. 

Sådan sagde den norskfødte arkitekt Edvard Heiberg for 90 år siden om det hus, han havde bygget til sig selv og sin familie på en villavej i Virum. Huset regnes som Nordens første funkisvilla.

Med bladgrønne vinduesrammer, gul facade og en skakternet terrasse i røde og grå farver er det da heller ikke svært at forestille sig, at den aparte bolig i 1920'erne må have været et yndet udflugtsmål for et godt grin. Det fortælles tilmed, at selv kongen - Christian X - væmmedes ved dette hus. Når han opholdt sig på Sorgenfri Slot og var på ridetur i området, vendte han demonstrativt hovedet den anden vej, når han passerede villaen i Virum.

- Der er ingen tvivl om, at Heibergs hus var ekstremt i forhold til tidens gængse farveholdning. Men som eksempel på den farveglæde, som kom til at kendetegne den efterfølgende periode - funktionalismen - er villaen strålende. Faktum er nemlig, at funktionalismens byggerier slet ikke var så farveløse, som mange forestiller sig. Mange af husene fra 1930'erne havde fra arkitektens hånd fået fuld knald på farverne, men med tiden blev de malet hvide, og i dag er der kun få af funkistidens oprinde-lige farveklatter tilbage, siger Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder, Frants Frandsen, som stod i spidsen for den restaurering, som Realdania By & Byg foretog efter købet af Heibergs hus i 2006.

Se Heibergs funkisvilla

LÆS OGSÅ: Typiske hustyper

Funktionalismen var langt fra farveløs

Med de mange hvidmalede funkisvillaer, som i dag ligger spredt rundt i de danske byer, er det ikke underligt, at der med tiden har indsneget sig en opfattelse af, at funktionalismen var farveløs og firkantet.

Men det var den langt fra. Heftige farver som grøn, gul, rød og lyseblå blev flittigt brugt både ude og inde, og på både vægge og træværk. Heibergs villa i Virum var ingen undtagelse.

- Allerede i entreen mødes man af et dristigt farvevalg. Det er som at træde ind i en hule med vægge i en mørk terrakotta og med døre og gerigter i mørkt, olieret og bonet træ. Samme farveorgie går igen i pigeværelset, der domineres af mørkerøde vægge, grønne paneler og brune gulve og døre. I Heibergs tegnestue er vægge og vinduer malet varm rødbrun, mens de indbyggede skabe er holdt i en lys okker og døren i en mørk okker. 

- I den lille sofaniche i opholdsstuen ses et fint eksempel på det, som senere blev udbredt i den funktionalistiske arkitektur, nemlig ’det monokrome rum’. Ved at male rummets vægge og loft i én farve blev formen ’opløst’ og dermed underordnet funktionen. fortæller Frants Frandsen. 

LÆS OGSÅ: Funkisvillaen

Fakta om Edvard Heiberg

Edvard Omsen Heiberg blev født i Norge 1887 og døde i Danmark i 1958. 

Heiberg begyndte på Kunstakademiets Arkitektskole i 1916, men droppede ud uden at have færdiggjort sin uddannelse, da han var utilfreds med undervisningen. 

Heiberg arbejdede dog som arkitekt hele sit liv, og i løbet af karrieren var han bl.a. ansat på Bauhausskolen i Dessau og arbejdede på franske tegnestuer, hvor han mødte Le Corbusier. Heiberg var medlem af det kommunistiske parti, medstifter af Kooperative Arkitekter samt skribent for Kritisk Revy. 

Udover sit eget hus i Virum tegnede Heiberg endnu et hus til sig selv i 1939 i Vanløse. Af andre kendte værker kan nævnes en del af Blidah Park i Hellerup, punkthuse 1, 2, og 3 ved Bellahøj samt to bygninger for Kvindeligt Arbejderforbund på Frederiksberg og København.

Farverne i Edvard Heibergs hus var del af en oplevelse

Og de særegne farver var ikke for sjov. De var en integreret del af den helhedsoplevelse, som arkitekten Heiberg ønskede med sit hus. Et hus, hvor rum, form, lys og funktion og ikke mindst farverne var nøje gennemtænkt. Ifølge Heiberg skulle arkitekturens form først og fremmest understøtte funktionaliteten; til gengæld skulle æstetikken og skønheden findes i farverne. 

I Heibergs egen beskrivelse til håndværkerne gav han ikke nogen anvisninger til, hvilke farver der skulle anvendes. Han præciserede derimod, at alle ”Farver bestemmes efter samraad med Architekten”. 

- Sandsynligvis har Heiberg i samarbejde med malerne farvesat huset på stedet. Denne fremgangsmåde har givet ham gode muligheder for at justere farverne, mens malerarbejdet blev udført. Så kunne han sikre, at de valgte farver fungerede bedst muligt i de enkelte rum og skabte det ønskede samspil. Samtidigt har det givet ham mulighed for at afprøve de nye og usædvanlige tekstur- og glanskombinationer, som han benyttede til huset, siger Frants Frandsen.

Under de farvearkæologiske undersøgelser i forbindelse med restaureringen af huset blev der desuden gjort fund, som tyder på, at Heiberg har prøvet sig frem med flere forskellige løsninger med hensyn til valg og sammensætning af farver. I flere rum er der fundet prøveopstrøg med bundfarver, som afviger fra de endelige farvevalg.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab