Her taber dit hus varme

Huse, der er utætte eller dårligt isolerede, taber masser af varme til omgivelser. Huset kan også have kuldebroer, som leder varmen ud af huset og kulden ind. Det giver en høj varmeregning.

Hvad er varmetab?

Varmetab er populært sagt, at du fyrer for gråspurvene. Det vil sige, at varmen forsvinder ud af huset, fordi det er dårligt isoleret, er utæt eller har kuldebroer, der kan lede varme ud og kulde ind.

I moderne lavenergihuse og i passivhuse, som stort set ikke bruger varme, er der tænkt meget over konstruktioner og detaljer, der begrænser varmetabet. Derfor har disse huse meget lave varmeudgifter.

Loftisolering med Rockwool.
Loftisolering med Rockwool.

Hvilke steder taber huset typisk varme?

Et hus taber typisk varme følgende steder:

  • Gennem ydervæggene
  • Gennem taget
  • Gennem vinduerne
  • Gennem gulvet eller fundamentet

     

Huse bygget i samme tidsperiode har som regel de samme svage punkter, hvor varmen kan slippe ud. Når du kender de svage punkter, får du et godt fingerpeg om, hvor det bedst kan betale sig at starte med at tætne og isolere huset.

LÆS OGSÅ: Efterisolering: 10 ting du IKKE skal gøre

Krav til isolering
Boligernes isolering følger de krav, der er blevet stillet i bygningsreglementet. Det første egentlige bygningsreglement kom i 1961, og det stillede krav til u-værdien af de enkelte bygningsdele. Siden 1961 er der kommet omkring 7 nye bygningsreglementer, og flere af dem har strammet kravene til bygningsdelenes isoleringsevne.

Huse opført før 1960
Huse, der er bygget før 1960'erne, er som regel ikke særlig godt isoleret, og de er som regel også utætte.

Størstedelen af varmen forsvinder typisk ud gennem ydervæggene, der som regel er hulmure uden isolering. De næststørste varmesyndere i ældre huse er utætheder og uisolerede gulve og fundamenter.

I disse huse forsvinder meget varme også ud gennem tag og vinduer, det er dog den mindste del af varmetabet.

Hulmursisolering med papiruld.
Hulmursisolering med papiruld.

Huse opført 1961-1979
Huse, der er bygget i 1960'erne og 1970'erne er som regel lidt bedre isoleret. Her er varmetabet gennem ydervægge, gulve og fundament mindre end i ældre huse. Men alligevel er varmetabet gennem gulv, fundament, vinduer, ydervægge og ved ventilation stadig væsentligt højere end i nyere huse, så der er god grund til at isolere og tætne.

Huse opført 1979-1998
I 1979 blev der for første gang stillet mere omfattende krav til isoleringen af huse - pga. af energikrisen. Det betyder bl.a., at varmetabet gennem tag, fundament, gulv og ved udluftning og utætheder er mindre i huse, der er bygget efter 1979.

Husene er dog stadig isoleret væsentligt dårligere end huse bygget efter 1998 og er også væsentligt mere utætte, så der er stadig en del at komme efter, hvis du vil spare på varmeudgifterne.

Huse opført 1998-2006
I 1998 blev energikravene i bygningsreglementet strammet yderligere. Nu måtte varmetabet i nye huse kun være tre fjerdedele af, hvad det måtte tidligere.

Disse huse er derfor både relativt tætte og velisolerede, men det er stadig muligt at nedsætte varmetabet yderligere, først og fremmest ved at tætne utætheder. Vinduer og ydervægge taber dog også en del varme. Der slipper mindst varme ud gennem tag, gulv og fundament.

Huse opført 2006-2010
I 2006 kom der endnu en markant stramning af kravene til bygningers energiforbrug. Nye huse og nye tilbygninger, der er bygget efter 2006, må kun bruge tre fjerdedele af den energi til opvarmning, varmt vand m.m., som huse bygget før 2006 måtte.

Disse krav er nærmest uændrede ført over i det nyeste bygningsreglement fra 2008. Dog er kravet til vinduers isoleringsevne blevet strammet yderligere.

Huse opført efter 2010
I 2010 er energikravene blevet strammet yderligere. Bygningsreglementet er nu bygget op som et funktionsbaseret reglement. Det betyder, at der stilles overordnede krav til boligens tæthed og varmetab. Du kan derfor anvende bygningsdele, som har større varmetab end tidligere, hvis du til gengæld kompenserer ved at have andre bygningsdele med mindre varmetab.

Hvad betyder husets isolering for varmetabet?

Isolering betyder rigtigt meget for husets varmetab. Jo bedre dit hus er isoleret, jo bedre holder det på varmen. Husets isolering sørger for, at varmen bliver inde i huset i stedet for at trænge ud gennem vægge, lofter og gulve. Endvidere sørger isoleringen for, at overfladerne på vægge, lofter og gulve er behageligt varme om vinteren, og at de ikke bliver for varme om sommeren, når solen bager.

Det er vigtigt, at isoleringsmaterialerne holdes tørre. Hvis isoleringen er fugtig, isolerer den ikke, som den skal. Fugtig isolering kan også fremme vækst af skimmelsvamp, fordi isoleringen ofte er placeret lige op ad træ, gipsplader eller andre organiske materialer, som skimmelsvampen kan leve af. Skimmelsvamp skal både have fugt og organisk materiale for at kunne vokse.

Det er også vigtigt, at isoleringen placeres, så der ikke kan trænge luft igennem den. Det giver nemlig et stort varmetab. Isolering af lette ydervægge, f.eks. i et træhus, skal beskyttes af vindpap el.lign. I huse med tunge ydervægge af mursten eller beton er isoleringen normalt godt beskyttet. Men hvis der er revner i den murede ydervæg, skal de repareres.

Hvad betyder husets tæthed for varmetabet?

Utætheder i huset har også rigtig stor betydning for husets samlede varmetab. Det anslås, at ca. 20-30 procent af en boligs energiforbrug slipper ud gennem utætheder.

Et hus er oftest utæt:

  • Omkring vindueskarme.
  • Omkring dørkarme og fuger ved døre.
  • Ved loftslemme.
  • Ved rørgennemføringer i ydervægge, f.eks. udtag til haveslange.
  • Ved gennembrydninger af loft, f.eks. til emhætte eller skorsten til brændeovn.
  • I loftet ved halogenspots.
  • Ved husets sokkel.
  • Ved bjælkelaget i etageadskillelse eller skunk.
  • Ved gennembrydninger af dampspærre, f.eks. skruer i loftet til ophængning af loftlampe eller i lette vægge til ophængning af billeder. Huller i dampspærren giver desuden fugt i konstruktionen.
  • I dampspærren på grund af trækning af kabler til el og rør til vand.

Hvis du skifter husets vinduer, er det vigtigt, at der bliver stoppet isolering ind og fuget omhyggeligt omkring vinduerne. Ellers slipper varmen bare ud her, og så mister du en stor del af den besparelse, de nye vinduer ellers ville give dig i kraft af deres mindre varmetab.

Bygningsreglementet stiller krav om, at nye huse er lufttætte. Du kan læse mere i BOLIUS Fakta: Brug en blower door-test til at tjekke, om dit nye hus er utæt.

Hvad er kuldebroer, og hvilken betydning har de for varmetabet?

En kuldebro er et sted, hvor kulde kan trænge ind i huset, og hvor varme kan slippe ud. Men en kuldebro er ikke det samme som en revne eller en utæthed.

Kuldebro grundet gennemgående materiale.
Kuldebro grundet gennemgående materiale.

En kuldebro kan f.eks. opstå, fordi isoleringen ikke slutter tilstrækkeligt tæt omkring en konstruktion, f.eks. vinduer. Der kan også opstå en kuldebro, hvis isoleringsmaterialet ikke er monteret rigtigt, eller hvis det har forrykket sig eller er sunket sammen.

Kuldebroer kan også opstå på steder, hvor et materiale går hele vejen gennem husets ydervæg og har direkte kontakt med både ydersiden og indersiden af ydermuren. Dermed kan kulden transporteres gennem materialet og ind i huset - deraf navnet kuldebro.

Kuldebroer er værst, hvis der er tale om et materiale, der leder varmen godt, f.eks. stål eller beton, mens de er mindre slemme, hvis materialet er træ eller letbeton.

Kuldebroer betyder mest, hvis dit hus er velisoleret. Hvis du har et ældre hus, hvor varmen i forvejen slipper ud overalt, lægger du ikke så meget mærke til kuldebroerne. Jo bedre isoleret dit hus er, jo mere markant vil kuldebroerne føles. I velisolerede huse er det typisk ved at gøre noget ved kuldebroerne, at du kan spare yderligere på varmeregningen.

Læs mere om, hvad du kan gøre, i BOLIUS Fakta: Tjek huset for kuldebroer.

I nye huse stiller bygningsreglementet krav om, at huset skal være konstrueret, så der ikke opstår kuldebroer der, hvor husets ydervægge møder fundamentet.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab