Hvad er en indvendig eller indendørs trappe?

En indvendig trappe er bindeleddet mellem to eller flere etager inde i boligen. De gode trapper er dem, hvor der er sammenhæng mellem funktion og form. Er der en regelmæssig og god gang i trappen, har den også et pænt og harmonisk forløb.

En indvendig trappe kan være et arkitektonisk bindeled midt i et rum, eller den kan ligge langs en ydervæg og dermed kun tjene som adgangsmulighed mellem etagerne.

Hvilke typer indvendige trapper findes der?

Der findes overordnet set tre typer af indendørs trapper:

  • Ligeløbstrapper
  • Kvart- og halvsvingstrapper
  • Spindel- og vindeltrapper.

Ligeløbstrapper

En ligeløbstrappe er den enkleste trappeform. Den forbinder de to etager med et lige løb, dvs. uden knæk eller sving. Alle trin har samme størrelse, og det er derfor den type trappe, der er mest enkel at konstruere. Hvis etagen er meget høj, kan det være nødvendigt at tilføje en eller flere reposer i trappeforløbet, så trappen ikke føles for stejl.

Kvart- og halvsvingstrapper

Hvis der ikke kan opstilles en ligeløbstrappe, anvendes der ofte en kvart- eller halvsvingstrappe, som er en svunget trappe. På de to typer trapper er nogle af trinene kileformede. Trinene er smallest ud mod rummet ved forvangen og balustrene og bredest inde langs bagvangen og væggen. Der er på grund af de kileformede trin opstillet regler for fordelingen og udformningen af trinene, så formen giver den bedste gang på trappen.

En indvendig trappe består af

  • Trin: Den flade, du går på.
  • Stødtrin: Trin, der lukker trappen lodret bagtil.
  • Forvange: Den vange, der vender ud mod rummet, og hvor balustrene sidder fast. 
  • Bagvange: Den vange, der støder op til en væg.
  • Balustre: Pinde, der er monteret imellem vange og håndliste.
  • Håndliste: Sidder oven på balustrene.
  • Mægler: En stolpe i gelænderet i bunden af trappen (startmægler) og foroven (slutmægler) på trappen.
  • Repos: En indskudt flade, der opdeler en trappe i flere forløb.
  • Udtrin: Det trin, hvor trappen slutter foroven og møder gulvet.
  • Klodstrin: det første trin, som mægleren er sat fast i.

En kvartsvingstrappe har et kvartcirkelformet forløb. Trinene omkring svinget er kileformede, og de tilstødende lige trin giver en glidende overgang til det skæve forløb på trappen både før og efter svinget.

En halvsvingstrappe har et halvcirkelformet forløb. Her er mange af trinene mere eller mindre kileformede. Denne type trappe fylder forholdsvis meget.

Spindel- og vindeltrapper

På disse trapper er ganglinjen cirkulær, dvs. at du går rundt om en midterakse (mægler). De to trapper kaldes også snegletrapper.

På spindeltrappen er der en gennemgående søjle i midten, som alle trin sidder fast i.

Vindeltrappen har to krumme vanger, som bærer alle trin. Der er således åbent ind til den akse, du går rundt om.

Hvilke love og regler gælder for indvendige trapper?

I bygningsreglementet er der krav til, hvordan trapper skal udformes i fælles adgangsveje. Dette er ikke ensbetydende med, at indvendige trapper skal overholde disse krav, men man kan skele til kravene, ved projekteringen af nye indvendige trapper. Man kan anvende nedenstående punkter som en vejledning i, hvordan man konstruerer en god og funktionel trappe, og ikke opfatte dem som krav:

  • Trappen skal minimum være en meter bred.
  • Der skal være en fri højde over trappen på minimum to meter.
  • Forholdet mellem grund (trin) og stigning (højdeforskellen mellem trinene) skal være sådan, at trappen er sikker og god at færdes på.
  • Stigningen (højdeforskellen mellem trinene) må ikke være mere end 18 cm.
  • På ligeløbstrapper, kvartsvingstrapper og halvsvingstrapper må grunden (trinet) ikke være mindre end 28 cm. På spindel- og vindeltrapper må grunden (trinet) dog være helt ned til 20 cm.
  • Trapper skal sikres med et værn eller anden betryggende afskærmning.

Blandt fagfolk tales der ikke om trappens højder, trindybder m.m., men derimod om en stigning og en grund. Det er størrelsen på disse og deres indbyrdes forhold, der er afgørende for, om trappen føles behagelig at gå på.

Grundreglen siger, at to stigninger plus en grund skal ligge et sted imellem 61 og 63 cm. Dette kan opnås ved at lave både grund og stigning 21 cm, men trappen vil være dårlig at gå på, da den vil være meget stejl. En mere optimal trappe kan opnås med en grund på 26 cm og stigninger på 18 cm. Denne trappe vil være meget bedre at gå på, men vil naturligvis også kræve en del mere plads, da den ikke er så stejl.

Hvilke materialer bruges typisk til indvendige trapper?

Før i tiden var det at lave en trappe en stolt tradition, som kun få beherskede. De indvendige trapper var ofte lavet af den fineste og bedste kvalitet af fyrretræ. Træet skulle have fine ringe og få knaster, og frem for alt skulle plankerne være korrekt skåret op og vellagrede for at undgå, at de blev mindre, og der dermed opstod knirkelyde.

I dag er trapper sjældent udført kun af træ. Trinene laves stadig ofte af træ i alle mulige hårde træarter, hvorimod vangerne laves af stål. På vangerne er der typisk svejset vinkelbæringer, som trinene skrues fast på. Derfor er det i dag meget hurtigere og nemmere at lave en trappe, end da det hele skulle udføres i træ.

I erhvervsbygninger har glastrapper, enten med glas i gelændere eller endda i trin, længe været benyttet. I dag er det også en mulighed i almindelige boliger, hvis man vil ofre en smule mere på trappen.

Hvordan vælger du indvendig trappe?

Når du skal vælge indvendig trappe, er det vigtigt at overveje behovet for den kommende trappe og dens funktion. Hvor tit kommer du til at bruge den? Hvor stejl må den være? Hvor bred skal den være? Hvor meget plads er der over trappen (ganghøjden)? Hvor meget plads må trappen fylde? Og så videre.

Anvendelse af trappe

Der er forskellige krav til en trappe, afhængigt af hvor meget du bruger den. Der er ikke så store krav til en trappe op til loftet, som du kun bruger to gange om året, når du skal hente julepynten, eller børnenes aflagte legetøj skal gemmes væk. Er det derimod en trappe til førstesalen i boligen, som du bruger flere gange om dagen, er kravene til tilgængelighed, komfort og kvalitet større.

Plads - hvor meget fylder trappen?

Det er også vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvor meget trappen må fylde. Du kan evt. markere med malertape på gulvet, så du kan danne dig et billede af, hvor meget den kommer til af fylde.

Det er ikke kun selve trappens størrelse, der skal tages hensyn til, når der skal vælges trappe. Der skal også være plads til at komme på og af trappen. Hvor meget plads er der ved foden af trappen, og hvor meget plads er der foroven?

Trappens placering har også betydning for og kan stille store krav til møblering af rummet.

Materiale til trappen

En trappe består groft sagt af trin. Det er afgørende for, hvordan trappen føles at gå på, hvilken overflade trinene har. Trætrin føles bløde og behagelige at gå på, mens ståltrin er hårde at gå på.

Materialet har også betydning for, hvor meget trinlyd der afgives fra selve trappen. En ståltrappe afgiver meget trinlyd, mens en trætrappe ikke giver så meget, men derimod kan knirke.

Trappens udseende

Hvor synlig er trappen i det daglige? Skal den være en del af det arkitektoniske udtryk? Et ’møbel’? Eller får den plads bag en dør i entreen, så trinene kun ses de få gange, du skal op på loftet?

Ved valg af materialer til trappen kan sammenhængen med øvrige materialer få trappen til at blive en naturlig del af boligen.

Inspiration: Flotte trapper