Højfjeldssolen - hvor blev den af?

Højfjeldssolen blev opfattet som ren sundhed i 1940'erne og 50'erne, hvor kviksølvlamperne for alvor gjorde sit indtog i danskernes hjem. De listede dog ud ad bagdøren, da de fik et blakket ry.

højfjeldssol

Højfjeldssol model Lady. Foto: Danmarks Tekniske Museum

I 1903 vandt den danske læge Niels Ryberg Finsen Nobelprisen for sin forskning i, hvordan man med ultraviolet lys kunne behandle hudtuberkulose. På samme tid blev der i Tyskland udviklet apparater, som kunne bruges til lysterapi. På den måde så højfjeldssolen dagens lys.

- I de første højfjeldssole brugte man kulbuelys, der spruttede og gnistrede, men efterhånden udviklede man en kviksølvlampe, som også kunne udsende et kraftigt ultraviolet lys. De første lignede kæmpestore operationslamper. Senere blev de mindre og kunne stå på et bord, forklarer Jens Breinegaard, museumsdirektør på Danmarks Tekniske Museum.

LÆS OGSÅ: Gyngestolen: Hvor blev den af?

Markedsført som den rene sundhed

Han forklarer, at højfjeldssolene var udbredt i Tyskland i 1930’erne, men at de først for alvor flyttede ind i de danske hjem efter 2. verdenskrig. Da begyndte man at producere dem i Danmark, og de fik navne som Lady, Capri og Comtesse.

- Lamperne blev markedsført, som om det var den rene sundhed, der strålede ud af dem: 'De stimulerer alle hudens funktioner. Er De gusten, slap og bleg, kommer De til at gløde med fornyet sundhed, citerer Jens Breinegaard fra en gammel reklame.

Højfjeldssolen blev beklædt med filtre

Højfjeldssolen har sit navn fra Alperne

Idéen om, at sollys er sundt, har eksisteret i mange hundrede år, men den schweiziske læge Oskar Bernhardt udbredte den, da han i 1905 startede en klinik i alperne. Her skulle fabriks- og kulminearbejdere med engelsk syge sunde sig i alpesolen. Dette inspirerede til højfjeldssolens navn, Höhensonne.

Højfjeldssolen undergik forandringer op gennem 1970'erne og 80'erne. Forskning viste, at ultraviolette stråler ikke var så sunde alligevel, så der blev sat flere og flere filtre på lampen. Til sidst blev der udviklet solarierør, som kunne sortere de farligste UV-C-stråler fra, men stadig give D-vitamin og brun kulør.

LÆS OGSÅ: Hvor blev de af: Lampetter

- Et dansk firma udviklede hjemmesolarier – et solarie i fuld kropslængde, der skulle hænge fra loftet eller fra et stativ. Man skulle vende sig for at få sol på begge sider", forklarer Henrik Marx, formand i Dansk Solarie Forening.

Vi efterspørger kunstigt sollys på en ny måde

Fra 1990’erne og frem blev det mindre almindeligt at have kunstig sol i hjemmet.

- Der er geografiske og kulturelle variationer i det. Men der blev efterhånden set skævt til det at være solariebrun hele året – lidt som til det at være ryger – og der var meget fokus på, at det var usundt, fortæller Jens Breinegaard.

LÆS OGSÅ: Ryatæppet - hvor blev det af?

- Et hjemmesolarium var ret stort og ikke nødvendigvis en pyntegenstand i hjemmet. Samtidig kom der flere professionelle solarier, som folk begyndte at gå i. Her kunne man blive brun på begge sider på samme tid. Det største antal professionelle solarier så vi i 2006-2007. Siden dengang har der været et betydeligt fald i antallet, og i dag er der ca. 800 professionelle solcentre i Danmark, siger Henrik Marx.

Lysterapi er stadig in

”Selvom højfjeldssolen er yt, er lysterapi stadig in. Der udvikles hele tiden nye lamper, der om vinteren kan simulere sol. Fx en brille med dioder, man skal tage på om morgenen for at få en dosis sollys ind i øjnene"

 

Jens Breinegaard, museumsdirektør på Danmarks Tekniske Museum.

Bolius - et helejet Realdania selskab