Høns i haven

Øget fokus på dyrevelfærd og bæredygtigt havebrug har igen gjort det populært at holde høns i almindelige beboelseskvarterer. Men hvordan holder du dem, hvad kræver du og hvad kan du forvente?

Med blot fire-fem høns i gården kan du få friske æg hver morgen.

Selv en lille hønsegård med 4-5 dyr giver en stabil og daglig forsyning af friske, velsmagende æg. Afhængigt af race kan en høne under optimale forhold lægge 150-300 æg årligt. Hønen lægger flest æg, når den er mellem et halvt og halvandet år gammel, hvorefter antallet gradvist falder. Arkivfoto.

Hvad kræver det at starte et hønsehold?

Et hønsehold er ikke nødvendigvis specielt pladskrævende. Et hønsehus til 4-5 fugle behøver ikke at være meget mere end 2-3 kvadratmeter stort. Mange starter med at inddrage børnenes legehus, når de alligevel ikke bruger det længere. Skal du bygge et hønsehus, kan det dog anbefales at gøre det en smule større og - ikke mindst - højere, så du kan stå oprejst derinde. Det letter rengøring og æghentning.

Et hønsehus skal være lystæt, ellers vågner høns og eventuel hane ved daggry. Det skal også være vindtæt, for fuglene tåler ikke træk. Derimod tåler høns fint kulde og endda hård frost. Det er derfor ikke afgørende at isolere huset. Men mange gør det alligevel, så de om vinteren ikke behøver at sætte vand ud til hønsene 2-3 gange dagligt som erstatning for det, der er frosset til is i mellemtiden. Isolering kan også tage en stor del af lydene fra fuglene.

Huset kan med fordel hæves 35-50 cm fra jorden. Det mindsker fugtproblemer og risikoen for, at fx rotter gnaver sig ind.

Basal indretning af hønsehuset:

  • Siddepinde til natophold.
  • En flytbar plade (et såkaldt gødningsbræt) placeres under siddepindene. Det letter rengøring betydeligt.
  • Redekasser - f.eks. bunden og de nederste 10-15 cm side af en stor spand. Redens bund dækkes med hø, sand, fine strandskaller el.lign.
  • Foder og drikketrug.

Desuden bør der indrettes en tilstødende hønsegård på mindst 4-5 kvadratmeter, hvor dyrene kan bevæge sig ud i dagtimerne. Den bør hegnes forsvarligt ind, så mår, mink, ræve, rotter og mus ikke kan komme ind (brug fintmasket volieretråd). Gården bør desuden overdækkes, fx med klare plasttrapezplader, så bunddækket holdes så tørt som muligt. Bunden kan dækkes med sand, fx et lag på 10 cm. og hvis du er til den økologiske slags hønsegård kan du have græs eller anden beplantning i gården.

Nogle husejere lader hønsene gå i deres have i dagtimerne, men så bør den naturligvis være indhegnet forsvarligt, så de ikke kan bevæge sig frit i hele nabolaget.

Hvad spiser høns?

Høns er praktisk taget altædende. Du kan give dem køkkenaffald af næsten enhver karakter, navnlig grøntrester, kogte eller ej. Men også nedfaldsæbler, ukrudtsrester (men naturligvis ikke giftige planter), endda græsafklip. Giver du jævnligt hønsene hvidløg, er det med til at nedbringe deres risiko for at få indvoldsorm og andre lidelser.

Men også strandskaller er gode for dem at pikke til pga. kalken og solsikkekerner er den rene luksus for dem og gulerodsskræller gør æggeblommerne flotte.

Høns kan leve udelukkende af særlige kornblandinger, såkaldt "fuldfoder". Men giver du dem også rester fra husholdningen, er det for kraftig kost. I så fald bør du kun give dem såkaldt "tilskudsfoder".

Begge typer kan købes hos en foderstofhandel og du kan overveje, om du vil have økologiske høns, æg og kød og altså købe økologisk foder til dem.

Vil du holde økologiske høns?

Økologiske høns lever under forhold, der gør det muligt for dem at udøve deres naturlige adfærd. Det afspejler sig blandt andet i kravene til hønsehusenes indretning.

I hønsehuset skal hønerne have siddepinde og reder, og der skal være dagslys. På gulvet skal en tredjedel af arealet være dækket med halm eller sand. Strøelsen giver hønerne mulighed for at støvbade, hvilket er en vigtig del af dyrenes naturlige adfærd. Der må højst være seks høner pr. m2 nytteareal. Det giver alt i alt økologiske høns mere plads at leve på, i forhold til andre typer hønsehold.

Ligesom andre økologiske dyr, skal hønsene have mulighed for at komme ud året rundt. Hver høne skal have mindst 4 m2 udeareal. Hønsegården skal være dækket med græs eller anden beplantning. En gang om året skal dyrene over i en ny hønsegård, mens det gamle areal hviler sig. Det sker for at forebygge angreb af parasitter, og for at vegetationen kan komme sig efter hønsene har rodet i den.

I det økologiske hønsehold er næbtrimning forbudt. For at undgå, at hønsene hakker hinanden, skal landmanden i stedet for at trimme hønernes næb, sørge for at de har rodemateriale og grovfoder til at holde dem beskæftigede og give dem trivsel. Endvidere arbejder man på at fremavle afstamninger med et roligt temperament.

Økologiske høns får foder, der er økologisk dyrket. Dog må fem pct. af foderet været ikke-økologisk dyrket.

Hønsene skal have adgang til grovfoder som for eksempel græs, ensilage, gulerødder eller roer. Grovfoder er godt for dyrenes fordøjelse og dermed for deres velfærd og trivsel. Endvidere er grovfoderet med til at holde dyrene beskæftigede. Høns og kyllinger har fra naturens side behov for, at bruge meget tid på selv at søge føde.

Kilde: Landbrug og fødevarer

LÆS OGSÅ: Nyttedyr i haven

Hvor meget arbejde er der med hønseholdet?

Indfører du en god rutine, er der i snit et kvarters dagligt arbejde med hønseholdet. Du skal:

  • Hente æg dagligt.
  • Skifte vand dagligt (oftere om vinteren, hvor det hurtigt fryser, medmindre huset er isoleret eller vandet står på en varmeplade).
  • Fodre dagligt (men aldrig mere, end fuglene spiser på en halv time).
  • Fjerne foderrester.
  • Efter behov - og mindst en gang ugentligt - bør du gøre hønsehuset rent.
  • Efter behov - og gerne ugentligt - bør du rive underlaget i gården for at fjerne gødning (hønselort) og fjer.
  • Endelig skal fuglene naturligvis lukkes ud af hønsehuset om morgenen og ind igen om aftenen.

Det er vigtigt at indstille sig på, at impulsive ferier og weekendture skal kunne bakkes op af en god nabo eller anden, der kan åbne for hønsene om morgenen, fodre og lukke for dem om aftenen og i det hele taget overtage hønsehuspligterne, mens du er væk.

Hvor køber du høns og kyllinger?

Der findes rigtig mange hønseracer, hver med deres karakteristika. 2 gode bud på alsidige racer, der både lægger en del æg og er gode kødracer, er Lyse Sussex og Faverolles (en fransk kødrace).

Du kan købe høns af enhver størrelse gennem sider på nettet, som fx. Den Blå Avis (dba.dk) eller Gul og Gratis.

Er du på udkig efter særlige racer, eller vil du have råd om, hvilke racer der har præcis de egenskaber, du efterlyser, kan du med fordel kontakte en lokalafdeling af Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl - se kontaktinformationer på www.racefjerkrae.dk

Hvad er fordelene ved privat hønsehold?

Selv en lille hønsegård med 4-5 dyr giver en stabil og daglig forsyning af friske, velsmagende æg. Afhængigt af race kan en høne under optimale forhold lægge 150-300 æg årligt. Hønen lægger flest æg, når den er mellem et halvt og halvandet år gammel, hvorefter antallet gradvist falder.

Høns kan selvsagt også spises og er typisk velegnede til slagtning, når de er mellem 2-3 måneder og 2 år gamle, hvorimod industrielt opdrættede kyllinger typisk slagtes, når de er 39 dage gamle.

Hvad gør generelt "hobbyhønsenes" kød mere velsmagende?

  • Ekstra opvæksttid.
  • Mere alsidige fodersammensætning.
  • Mere plads at boltre sig på.
  • Færre stresspåvirkninger.
  • Bedre foder

Høns er praktisk taget altædende og er rigtig gode til at omsætte haveaffald, såsom græsafklip og ukrudt samt køkkenaffald til brugbare produkter, herunder naturligvis æg og kød.

Hønsemøg er også fænomenal gødning, uanset om det drysses ud i højbedet eller opløses i vand til drivhusets tomater.

Må du holde høns i byzone?

I Danmark er hønsehold som udgangspunkt lovligt alle andre steder end i kommuner, hvor der er udstedt et generelt eller lokalt forbud - og det er kun tilfældet de færreste steder. Du kan typisk finde information herom på kommunens hjemmeside eller ved at kontakte teknisk forvaltning.

Desuden kan grundejer- eller andelsboligforeninger vedtage lokale forbud mod bestemte typer dyrehold.

Ofte fastsætter kommunen derudover regler for såkaldt "ikke-erhvervsmæssigt" dyrehold i almindelighed eller for hønsehold i særdeleshed. Det gælder fx i Københavns Kommune, hvor reglerne har til hensigt at sikre, at dyreholdet sker på forsvarlig vis og ikke medfører væsentlige lugt- og støjgener og hygiejniske problemer - eller tiltrækker rotter.

I andre kommuner har man i stedet vedtaget anbefalinger for, hvor store hønsehold maksimalt bør være, og hvad man skal overveje, før man anskaffer dyrene.

Der er i "Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter" sat et maksimum på 30 høns i en have.

Hvad gør hønsene, når deres drikkevand fryser til is?

Høns skal have adgang til vand altid. På den måde adskiller de sig ikke fra andre husdyr. Men hvis der kommer frost i hønsehuset, fryser deres drikkevand til is og så kan de dehydrere. Du kan enten isolere huset eller placere vandet på en varmeplade, så man sikrer hønsene adgang til vand hele døgnet hele året. 

Hvilke gener kan hønsehold medføre?

I landzone er hønsehold sjældent noget, der giver anledning til løftede øjenbryn, primært fordi her ofte er længere til naboen end i villakvarteret. I byzone er det derfor ofte nødvendigt at gøre sig visse overvejelser i forhold til hønsenes døgnrytme, hønseholdets størrelse, om der skal en hane med i flokken m.m.

De protester, der oftest fremføres mod hønseavl, er, at dyrene lugter og larmer. Det er kun til dels rigtigt. Ganske vist kan høns lugte mærkbart, men kun hvis hønsehus og løbegård ikke holdes rent (se nedenfor om arbejde i forbindelse med hønsehold). Er antallet af dyr begrænset, og holdes faciliteterne rene, er lugt intet problem.

Navnlig hanen kan larme ved solopgang, hvilket jo er en smule uheldigt i et tæt beboet beboelseskvarter og - ikke mindst - i weekenden eller sommerhalvåret. Men dette problem kan mindskes betydeligt ved at sikre, at hønsehuset er fuldstændig lystæt. Så sover fuglene nemlig sædvanligvis, indtil du åbner døren.

Skulle hanen alligevel gale lidt fra tid til anden, kan lydgenerne mindskes betydeligt ved at isolere hønsehuset. Dette giver (som nævnt andetsteds) også andre fordele, fx at du ikke behøver at skifte hønsenes vand 2-3 gange dagligt om vinteren, fordi det fryser til is.

Hønsene kan dog også kagle, når de har lagt et æg, men dette er paradoksalt nok især udtalt, hvis der ikke er en hane til at dæmpe dem ned igen.

Foderet skal også rotte- og mårsikres

Selve hønesehuset skal rotte- og mårsikres, da skadedyrene vil æde hønsene eller simpelthen bare slagte dem. Men fodret skal også opbevares, så det ikke tiltrækker og bliver spist af de forkerte dyr. Sørg for at opbevare det i lukkede, sikre bokse ell. Lign. Dine naboer vil også værdsætte, at din hønsegård ikke er en rotterede.

Kan hønsehold sætte det gode naboskab på spil?

Som nævnt ovenfor har flere kommuner vedtaget regelsæt eller anbefalinger, der bl.a. skal forhindre "væsentlige lugt- og støjgener". Dette har navnlig til hensigt at beskytte naboerne. Imidlertid er den lidt svævende formulering svær at forholde sig til i praksis. For hvad der er irriterende for nogle naboer, vil være fuldstændig acceptabelt for andre.

Derfor er det en god idé at fortælle de nærmeste 4-5 naboer om dine hønseplaner, før du for alvor sætter dem i værk. På den måde kan du på forhånd afklare misforståelser og tage særlige hensyn -fx love at droppe hanen, hvis det skulle blive nødvendigt. Siden kan du jo pleje det gode naboskab ved at give en håndfuld friske æg fra tid til anden.

Skal du have en hane i hønsegården?

Ikke nødvendigvis. Hønsene kan sagtens lægge æg uden en hane. Men han er selvsagt nødvendig, hvis du også planlægger at fremavle kyllinger.

Desuden har hanen en socialiserende virkning på hønsene og er fx god til at lægge en dæmper på deres kaglen, når de har lagt æg.

Hvorfor holde høns?

Langt op i det 20. århundrede var små familiedrevne hønsehold helt almindelige, navnlig uden for bykernen. Det ændrede sig med fremkomsten af moderne køleteknologi, distributionssystemer og økonomisk rentable stordriftsformer. I dag stammer mere end 99 procent af alt konsumeret fjerkræ i Danmark fra farmanlæg drevet efter industrielle principper.

Det giver mange fordele for forbrugerne, ikke mindst i form af billig adgang til æg og magert kød. Men ulemperne ved det intensive fjerkræhold - herunder forringet dyrevelfærd samt risiko for spredning af sygdomsfremkaldende bakterier - har de senere år fået mange til at overveje mulighederne for selv at etablere et hønsehold på hobbyplan.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Willy Littau, formand, Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl
  • Københavns Kommune
  • Greve Kommune
  • Nykredit Husdoktor

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab