Hør som isolering

Hørisolering er fremstillet af fibre fra hørplanten. Hørisolering er miljøvenlig og har en god modstandsevne mod svampe.

Fibrene fra hørplanten kan bruges til isolering.

Fibrene fra hørplanten kan bruges til isolering.

Hvad er hørisolering?

Isolering af hør er fremstillet af fibre fra hørplantens stængel. Hør er en gammel kulturplante, som har været meget anvendt i Danmark igennem tiderne, fordi plantematerialet er sejt og stærkt. Hør har bl.a. være anvendt til tekstiler, reb og sejl.

Hørisolering findes som måtter og ruller. Hørisolering fra udlandet kan være tilsat borsalte som brandhæmmer. I Danmark tilsættes der ikke borsalte til isoleringen, men man har forsøgt sig med at tilsætte naturligt natriumsilikat som brandhæmmer.

Hørmåtterne kan til vægisolering opbygges på et skelet af stål, beklædt med 2 lag gips, som giver  isoleringen/konstruktionen mere brandmodstandsevne, da gipspladerne giver den fornødne bandsikring. 

Hørisoleringen er oftest tilsat fibre af plast eller lignende for at give hørisoleringen lidt stivhed og stabilitet. 

Hørmåtter kan være svære at bearbejde med almindeligt værktøj, det kræver specialværktøj at klippe og skære i måtterne. 

LÆS OGSÅ: Halm som isolering

Hvilke fordele og ulemper har hør som isolering?

  • Hørisolering isolerer næsten lige så godt som eksempelvis almindelig mineraluld. Produktionen af hørisolering er miljøvenlig, men udenlandske produkter kan være tilsat borsalte, der er mistænkt for at være sundhedsskadelige.
  • Hørisolering fremstilles af restprodukter fra tekstilbranchen, hvilket kun understøtter den grønne profil. Eksempelvis kan hørisolering komposteres ved senere afskaffelse.
  • Hørisolering klør og kradser ikke, da papirulden ikke indeholder mineralske stoffer af nogen art.
  • Hør har fra naturens side en god modstandsevne mod angreb af skimmelsvampe og andre svampe. Men hørisolering kan ikke tåle at have direkte vandkontakt gennem længere tid, så vil den rådne.
  • Hørisolering er relativt dyr, ca. 10-20 procent dyrere end almindelig mineraluld.
  • Hørisolering lydisolerer lige så godt som mineraluld.
  • Da hørfibre er seje og stærke, kan de være besværlige at skære i, med mindre man bruger specialværktøj i form af en elektrisk fiberskærer eller med skarpsleben fiberkniv. Hørmåtterne er normalt tilsat syntetiske støttefibre, som gør isoleringen mere elastisk og smidig at arbejde med.

LÆS OGSÅ: Perlite som isolering

Hvor kan hør bruges som isolering?

Hørisolering anvendes især i skeletvægge. Dvs. vægge, hvor der er et træ- eller stålskelet, som på hver side er beklædt med plader eller brædder. Imellem pladerne/brædderne dannes et hulrum, som kan isoleres.  Det er vigtigt, at hulrummet i væggen fyldes helt ud, og at måtterne lægges omhyggeligt sammen. Ellers kan måtterne synke sammen og give kuldebroer.

Hørmåtter kan også anvendes i tagkassetter eller som loftsisolering. Her bør måtterne være skåret nøjagtig til, så de passer i størrelsen. Hvis de er lidt for store og skal klemmes sammen, kan der opstå hulrum eller tunneler, hvor den kolde luft kan cirkulere. 

Begrænsninger

Hørisoleringen fås ikke i løs form, og kan derfor ikke sprøjtes ind i konstruktionen. Det begrænser anvendelsesmulighederne.

Hør bør ikke anvendes i murværkskonstruktioner. Her vil slagregn kunne slå igennem muren og opfugte hørisoleringen, så den bliver nedbrudt.

Kan hørisolering anbefales?

Hvis du villig til at betale ca. 10-20 procent mere for hørisolering, får du et alternativt isoleringsprodukt, der er fuldt på højde med andre alternativer isoleringsprodukter.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Bygningsdele med celluloseuld og høruld - eksempler - Dansk Brandteknisk Institut & bygge- og miljøteknik A/S., 2000
  • "Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer" | By og Byg Anvisning 207, 1. udgave | Statens Byggeforskningsinstitut, 2003
  • Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST)
  • Bygningsreglementet, 1995
  • Bygnings- og Boligregistret (BBR)
  • Home
  • By og Byg Anvisning 207 - Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer - 1 udgave
  • EBST - Erhvers- og Byggestyrelsen
  • Bygningsreglementet, 1995
  • BBR

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab