Huskøb: Gode råd, før du køber din første bolig

Der er mange begynderfælder at falde i, når du skal købe din første bolig. Men forbereder du dig godt, kan du undgå, at boligdrøm bliver et sandt mareridt.

førstegangskøbere begynderfælder

Her er alle de ting du skal være opmærksom på som førstegangs køber. Foto: Torben Klint

Forberedelse er alt, når du køber bolig – især første gang du selv skriver under på en drømmebolig. Her er 16 gode råd og viden om, hvad du skal sætte dig ind i, inden du går i gang.

1. Økonomi: Før du går i banken

Inden du har dit første møde med banken, bør du kende din økonomi godt og have alle de relevante oplysninger klar til mødet. Foruden din løn og din jobsituation kan banken fx spørge, hvilket liv du vil leve som husejer, om du fx har en dyr hobby, rejser meget eller har dyre madvaner - og bede dig estimere, hvor mange penge det kræver hver måned. 

Hvor stort et beløb du kan låne, afhænger af din månedsløn. For at sikre at du har luft i økonomien og ikke overbelåner dig selv, ser bankerne især på dit rådighedsbeløb og din gældsfaktor. 

Rådighedsbeløbet er det beløb, du/I har tilbage hver måned til mad, tøj og biografture m.m., efter at de faste udgifter til fx lån, grundskyld (hvis ejerbolig), forsikringer, evt. fagforening m.m. er trukket fra. Jo højere dette beløb er, jo mere kan du låne.

Rådighedsbeløbet pr. måned bør minimum være:     

  • 5.000 kr. for 1 voksen    
  • 8.500 kr. for et par
  • + 2.500 kr. pr. hjemmeboende barn

Gældsfaktoren er det nøgletal, der fortæller banken, hvor kreditværdig du er. Nøgletallet fremkommer ved at dividere din samlede gæld med din bruttoindkomst, og jo lavere tallet er, jo bedre. Hvis du har billån, studielån, kassekredit osv., skal de regnes med i gældsfaktoren.

Gældsfaktoren må maksimalt være:    

  • Ejerbolig: 3,5 x husstandens indkomst før skat.
  • Andelsbolig: 1,75 x husstandens indkomst før skat – forudsat god økonomi i andelsboligforeningen.

Retningslinjerne er udarbejdet af Finanstilsynet i december 2015 og er fortsat gældende i marts 2017.

2. Budget: Husk at få alt med

Alle indtægter og udgifter skal regnes med i dit budget Det virker tjekket at komme med et færdigt, gennemtænkt budget, hvori der er taget højde for alle faste udgifter. Det er ikke sikkert, at du kender de præcise udgifter, men så lav nogle realistiske overslag, fx ud fra udgifter i boliger, hvis størrelse og beliggenhed er, som du ønsker.

Disse udgiftsposter skal du bl.a. huske:

  • Boliglån
  • Boligforening
  • Ejendomsværdiskat
  • Grundskyld
  • Vandafledning
  • Vandforbrug
  • Varme
  • El og gas
  • Vedligehold
  • Vaskeri
  • Transport (tog/buskort; cykel; bil: benzin/diesel, ejerafgift, vægtafgift, reparation, billån)
  • Licens/internet/telefon/tv-signal
  • A-kasse- og fagforeningskontingent
  • Indboforsikring/ulykkesforsikring/husforsikring (+ bil: kasko, ansvarsforsikring)
  • Rejseforsikring
  • Sygeforsikring
  • Opsparing (pension)
  • Forbrugslån
  • Kreditkort
  • Kassekredit
  • Medicin
  • Tandlæge
  • Abonnementer
  • Fritidsaktiviteter (+ børn: dagpleje, vuggestue, børnehave).

3. Låneaftale: Hvad skal du gå efter?

når du skal tage banklån

Det er lovpligtigt at banker og andre, der låner penge ud skal oplyse ÅOP på deres lån. Foto: Torben Klint

Når du skal vurdere, hvor du får det bedste boliglån, er der især ét tal, du skal kende, og det er de årlige omkostninger i procent, som forkortes ÅOP. 

ÅOP'en er populært sagt den samlede kilopris på lånet hvert år inklusiv renter, gebyrer og omkostninger. Og jo lavere ÅOP er, jo billigere er lånet for dig. Det er lovpligtigt, at banker og andre, der låner penge ud, skal oplyse ÅOP på deres lån. 

Når du sammenligner ÅOP på forskellige lånetilbud, skal du sikre dig, at det er samme størrelse lån og samme løbetid (antal år, du betaler det af på). ÅOP’en vil alt andet lige være lavere på et lån med lang løbetid i forhold til et lån med kort løbetid, fordi omkostningerne ved lånet fordeles over flere rater. 

To ens lån med samme ÅOP er ikke det samme, som at de er lige attraktive. Hvis det ene lån har en ren med høj rente typisk være det mest fordelagtige for dig. Renten kan nemlig trækkes fra i skat, og det kan gebyrerne ikke. 

Hvis en bank med en relativt høj ÅOP siger til dig, at de kan give dig et bedre samlet tilbud, hvis de også overtager dine forsikringer og pensioner, skal du holde tungen lige i munden. Det kan mudre regnestykket, og du bør derfor vurdere boliglån, pension og forsikringer hver for sig.

4. : Bank eller realkreditinstitut: Hvor låner du pengene bedst?

  • Hovedparten af al boligfinansiering foregår stadig gennem et realkreditselskabeb, men enkelte storbanker tilbyder realkreditlignende lån, hvor vilkårene matcher vilkårene i et realkreditselskab. Bankerne ejer realkreditinstitutterne, og de rådgiver kun inden for deres egne produkter. Jyske Bank ejer BRFKredit. Danske Bank ejer Realkredit Danmark. Nordea ejer Nordea Kredit. Nykredit ejer TotalKredit. 60 små banker, sparekasser og andelskasser i Danmark bruger også Totalkredit.
  • Realkreditlån ydes på baggrund af obligationer, som sælges på fondsbørsen. Det er i princippet den, der køber obligationerne, du låner pengene af. Overvej at vælge et realkreditselskab med lave bidragssatser på netop din finansieringsmodel.
  • Banklån ydes af banken og bruges typisk til fuld finansiering af køb af andelsbolig og til delvis finansiering af ejerbolig. På mybanker.dk finder du inspiration til, hvor du kan finde de billigste banklån til boligen.
  • Bankrådgiverne kan ikke bare forhandle med dig, som de selv vil. De har en ramme, som de kan forhandle inden for, og de skal i nogle tilfælde have deres udspil godkendt af en afdelingsleder.Men det betyder ikke, at du ikke skal forsøge at forhandle. Og husk, at en bank i princippet er en butik. Er du ikke tilfreds med den rente, banken tilbyder dig, så prøv at forhøre dig hos en eller flere andre banker. Du har krav på at få at vide, hvad den laveste rente er i banken, og hvad betingelserne for denne rente er.

5. Boliglånet: Sådan finansierer du din nye bolig

Der er stor forskel på, hvordan du finansierer din bolig, alt efter om du skal købe en ejer- eller en andelsbolig.

EJERBOLIG:

Det totale beløb (100 procent), du skal bruge til køb af ejerbolig, består typisk af 3 forskellige elementer:

  1. Realkreditlån – op til 80 procent: Med realkreditlån kan du belåne op til 80 procent af boligens salgsværdi. Som sikkerhed for lånet tager realkreditinstituttet pant i din bolig, den såkaldte 1.-prioritet, hvilket vil sige, at realkreditinstituttet har førsteret til at få sine penge tilbage, hvis boligen ryger på tvangsauktion.
  2. Banklån – op til 15 procent: Banken yder lån på op til 15 procent af det totale finansieringsbehov. Som sikkerhed for lånet tager banken pant i din bolig, den såkaldte 2.-prioritet. Vær opmærksom på, at boliglånet typisk bliver lidt højere end de nævnte 15 pct. af vurderingen, da omkostninger til etablering af realkreditlån og banklån lægges ind under boliglånet.
  3. Udbetaling – mindst 5 procent: Banken vil normalt forvente, at du selv lægger 5 procent kontant i udbetaling til boligen. Du kan selvfølgelig altid lægge en højere udbetaling, hvilket vil gøre hele finansieringen billigere, fordi du skal låne mindre. Oven i udbetalingen skal du lægge cirka 30.000 kr. til advokat, stempling af skøde og en eventuel ejerskifteforsikring. Eksemplet gælder ved køb af et hus til 2,5 millioner kr.

Om realkreditlån:

  • Afdrag eller ej: Du kan som regel vælge at betale af på et realkreditlån med det samme, eller du kan vælge et lån med afdragsfri periode, fx fordi du betaler dit banklån ud i denne periode.
  • Låneperiode: Samtidig skal du tage stilling til, hvor lang tid du vil være om at betale lånet af, fx 10, 20 eller 30 år. Jo kortere løbetid lånet har, jo mindre vil du samlet set skulle betale for det – men jo højere vil den månedlige ydelse være på lånet, og jo hårdere vil du sidde i det i dagligdagen.

Om fleks- eller fastforrentede lån:

  • Fast eller fleks: Du skal også tage stilling til, om du vil have et fastforrentet lån, hvor du betaler den samme rente i hele lånets løbetid, eller et variabelt lån – også kaldet flekslån.
  • Tager du et flekslån, kan du fx vælge om renten skal tilpasses hvert år (F1-lån), hvert 3. år (F3-lån) eller hvert 5. år (F5-lån). Jo længere periode du vil have din rente låst fast, jo højere er renten.
  • Renten på et fastforrentet 30-årigt lån er således højere end på et F3-lån. P.t. er renten dog generelt meget lav, og selv på de 30-årige lån er renten relativt lav sammenlignet med tidligere år.

ANDELSBOLIG:

Der ydes ikke realkreditlån til andelsboliger, da du ikke har en tinglyst ejendomsret over boligen.

Banklån til andelsbolig:

  • Andelsboliger finansieres sædvanligvis med banklån med variabel rente, hvilket vil sige, at renten kan svinge gennem hele lånets løbetid. Nogle banker tilbyder dog lån med fast rente over en begrænset årrække, hvilket kan vise sig som en dyr løsning.
  • Der er meget færre krav til at belåne en andelsbolig, og det kan variere fra bank til bank – herunder hvad du skal lægge i udbetaling, og om lånet kan deles op i portioner, hvor du betaler forskellig rente.
  • Når du skal optage lån i banken med din andel som sikkerhed, skal du være godkendt af andelsboligforeningen som andelshaver med brugsret til den angivne bolig. Denne godkendelse kaldes 'erklæring om adkomst'.

6. Få overblik, før du låner

rådgiver

Forbered dig før du tager ind til banken for at låne, få evt. en uvildig rådgivers råd. Foto: Torben Klint

Når du skal låne penge til at købe en andelsbolig eller en ejerbolig, så husk, at banken er en forretning. Du tilbyder banken at låne deres penge, og det er det, de tjener deres penge på –  og de tilbyder så nogle vilkår, du kan gøre det på. Som i alle forhandlinger er det godt at være velforberedt. Og som med alle andre varer, du køber, er det godt at undersøge, om prisen på et identisk produkt, i dette tilfælde et boliglån’, er billigere at anskaffe sig ’i en anden butik’.

Få overblik over, hvem der er billigst for dig at låne hos

En let og billig måde at få et overblik over, hvad banken kan tilbyde, er at bruge sammenligningsportalen www.mybanker.dk. Her kan du både sammenligne banklån og realkreditlån og dermed få et hurtigt overblik over, hvem der tilbyder den bedste rente.

7. Boligtype: Skal du købe en andel eller en ejerbolig?

Rent økonomisk er der fordele og ulemper ved enten at købe en ejerbolig eller en andelsbolig.

Ejerbolig - for og imod:

  • Det gode ved ejerboliger er især, at du kan få realkreditlån, som er billigere og til en fast rente i forhold til de banklån, du kan få til en andelsbolig.
  • Du kan også låne et meget højere beløb til en ejerbolig.
  • Til gengæld er det meget dyrere at købe en ejerbolig end en andelsbolig, bl.a. fordi både staten og pengeinstitutterne opkræver en række gebyrer og afgifter, som er forbundet med selve købet.
  • Du kan også risikere at skulle betale for større vedligeholdelsesarbejder på ejendommen i en ejerforening.
  • Hvis du køber et hus, bør du derfor sætte dig ind i, hvad din ejerskifteforsikring dækker:

Hvad dækker ejerskifteforsikringen, og hvad dækker den ikke

Andelsbolig – for og imod:

  • Andelsboliger er ofte meget billigere end ejerboliger, så du ikke behøver at tage så stort et lån.
  • Samtidig er selve købet også meget billigere, fordi der ikke er lige så meget papirarbejde og lige så mange afgifter forbundet med det.
  • Til gengæld er lånet dyrere til en andelsbolig, fordi du kun kan tage det som banklån og ikke realkreditlån. Det betyder, både at renten er højere, og at den er variabel.
  • Større vedligeholdelsesarbejder på ejendommen bliver dækket over fællesudgifterne i en andelsboligforening.
  • Ved køb af andelsbolig vil banken gennemgå andelsboligforeningens økonomi/referat fra generalforsamling og vil derudover også sende en valuar ud og se på din bolig som en ekstra sikkerhed, før den låner penge til dig.
  • Men du bør naturligvis også selv gennemgå foreningens økonomi, da du ved et køb medhæfter for denne.
  • Du betaler ikke ejendomsværdiskat i en andelsbolig, da du ikke ejer boligen, men kun ejer en andel af foreningens formue.
få rådgivere til at hjælpe med bolighandel

Det er ret kompliceret at sidde med en bolighandel alene, derfor er det penge godt givet ud at få et par rådgivere. Foto: Torben Klint

8. Hvem skal hjælpe dig?

Uanset hvilken bolig du vil købe, får du brug for rådgivning. En bolighandel er en kompliceret proces, som kun de færreste kan gennemføre uden professionel hjælp. En bolighandel kræver dyb indsigt i boligøkonomi, i boligmarkedet, i byggeteknik og i jura. Derfor involverer en bolighandel altid en eller flere rådgivere, og selv om det er dyrt, er pengene som oftest givet rigtig godt ud. 

Her er en gennemgang af de forskellige rådgiverfunktioner og en cirka pris for deres ydelser.

1. Købermægler

En købermægler kan vejlede og rådgive dig gennem hele eller dele af boligkøbsfasen. Bl.a. med at finde den rigtige bolig, forhandle pris og udarbejde diverse juridiske dokumenter – enten mod et fast honorar eller en procentdel af det beløb, prisen forhandles ned med.

Uafhængige købermæglere kan du fx finde her: www.boligassistancen.dk, www.købersmægler.dk m.fl.

Nogle ejendomsmæglerkæder tilbyder også at hjælpe som købermæglere, men vær opmærksom på, at købermægler ikke må formidle fx forsikring og lån fra kædens eventuelle samarbejdspartnere.

Pris: fra 2.600-10.000 kr. Priserne varierer alt efter, om I mødes personligt eller på mail. Samtidig tilbydes der pakker, hvor du kan få udarbejdet refusionsopgørelse og/eller købsaftale og/eller yderligere rådgivning.

2. Økonomisk rådgivning

Hvis du vil have økonomisk rådgivning uden om banken, tilbyder fx www.uvildige.dk og www.finanshus.dk m.fl. råd og vejledning med alle økonomiske aspekter af huskøbet: Dvs. finansieringen af boligen, valg af pengeinstitut og lån, beregning af rådighedsbeløb og gældsfaktor samt fremtidige omkostninger til ombygning, udvidelse m.m.

Pris: 5.000-10.000 kr. Priserne svinger alt efter, hvilke services du vil have med.

3. Juridisk rådgivning

Der indgår typisk en del juridiske dokumenter og spørgsmål i en bolighandel. En boligadvokat kan udarbejde skøde, undersøge hvilke servitutter, der er tinglyst på en ejendom, og gennemgå andelsforeningers regnskab og generalforsamlingsreferater. Sidstnævnte gør banken dog også automatisk, hvis du skal låne penge til andelsboligen. 

Nogle boligadvokater tilbyder at gøre brug af et såkaldt advokatforbehold, hvis du føler dig presset til at godkende købsaftalen og har brug for mere tid til at gennemgå dokumenterne. Men ordet "advokatfor behold" er misvisende, idet det ikke behøver at være en advokat men også kan være en anden rådgiver, der har forstand på de juridiske dokumenter.

Pris: 1.800-8.000 kr. Prisen afhænger af, hvad du vil have inkluderet i pakken: fra tinglysning af skøde til yderligere rådgivning udarbejdelse af refusionsopgørelse m.m.

4. Byggeteknisk rådgiver

Den byggetekniske rådgiver gennemgår lejlighedens/husets fysiske tilstand og sikrer dig mod ubehagelige byggetekniske overraskelser med taget, kælderen, elinstallationerne osv. Den byggetekniske rådgiver er relevant at have med på råd, når du køber en ejerbolig som hus, ejerlejlighed, villalejlighed, rækkehus eller sommerhus.

Pris: 800-1.500 kr./t. Der kan også ofte aftales en fast pris.

5. Internettet

På nettet kan du hurtigt få et overblik over boligpriser og priser på lån. På fx Boliga kan du se boligpriser i forskellige boligområder og prishistorik på individuelle boliger.  Og på fx
Mybanker kan du sammenligne banker og realkreditinstitutters lånevilkår.

Pris: gratis.

Boliga kan du dog også tilkøbe advokatbistand til udarbejdelse af skøde, købsaftale m.m. til 6-13.500 kr. alt efter hvilken type bolig, det drejer sig om. Du kan også tilkøbe boligeftersyn af en byggeteknisk rådgiver til 3.495 kr.  

9. Tilstandsrapporten og ejerskifteforsikringen: Læs grundigt og se dig for

Hvis dit første boligkøb er et hus, skal du vide, hvad en tilstandsrapport egentlig beskriver, og hvordan du efterfølgende er dækket af ejerskifteforsikringen. Få et overblik her.

Tilstandsrapport:

Formålet med en tilstandsrapport er at der derved kan tegnes en ejerskifteforsikring. Det er ikke en skadesrapport over de problemer, der er i huset i forhold til et helt nybygget hus. Almindeligt slid og ælde bliver ikke omtalt i rapporten, og eksempelvis en fugtig kælder i et hus fra 1920’erne vil ikke bemærkes som en fejl ved huset, da dette er helt normalt. Det er at beskrive et hus’ relative tilstand i forhold til dets alder og type.

Elinstallationsrapport:

Formålet med en elinstallationsrapport er opnå mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring. Desuden er den til specifikt at vurdere alle synlige elinstallationer på et hus, og der foretages målinger på hovedtavlen samt stikprøvekontrol af stikkontakter, afbrydere, og lampeudtag, hvor frontdækslet tages af og materialerne bag kontrolleres. Elinstallationsrapporten ligner en tilstandsrapport, og der anvendes overordnet samme karaktersystem som i en tilstandsrapport. 

Både tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten er frivillige, men de er en forudsætning for at få udarbejdet en ejerskifteforsikring, der beskytter dig mod skjulte fejl og mangler ved huset. Man kan bestille eftersyn på alle boligtyper, altså hus, ejerlejlighed, rækkehus, villalejlighed og fritidshuse.

Ejerskifteforsikring:

En ejerskifteforsikring dækker skjulte fejl og mangler ved et hus, som var til stede på overtagelsesdagen, men som ikke fremgår af tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten, og som køber ikke på anden måde kendte til på forhånd. Hvis der er fugt i kælderen, så du ikke kan bruge den til at bo i (hvilket i det fleste tilfælde også er ulovligt), er det altså ikke nødvendigvis en skade, som du kan få dækket af forsikringen.

Anmærkninger i tilstandsrapporten:

Bagerst i tilstandsrapporten er der en hustypebeskrivelse af det hus, du er ved at købe. Vær opmærksom på OBS-punkterne og spørg ind til dem hos sælger. OBS-punkterne vil ikke nødvendigvis fremgå af tilstandsrapporten som skader. 

Anmærkningerne K2, K3 eller UN er skader, der måske kan udbedres billigt, men det kan også vise sig at blive dyrt. Ved anmærkningen "UN" (Undersøg Nærmere) kan der være tale om skjulte skader. Få forholdet undersøgt grundigt, før du køber, og brug det evt. i forhandlingen om prisen.

10. Bindende aftale: Kan man fortryde sit køb?

fortryd køb af bolig

Du kan tilbagekalde dit køb af boligen så længe sælger ikke har underskrevet. Foto: Torben Klint

Du kan uden videre fortryde din underskrift på købsaftalen, hvis sælger endnu ikke har underskrevet den. Du skal så blot meddele sælger, at du tilbagekalder dit tilbud, hvilket er gratis, da der ikke er indgået en endelig aftale. 

Hvis både du og sælger har skrevet under, er købsaftalen bindende. Dog kan du som køber fortryde, hvis du senest 6 hverdage efter underskrivelsen giver sælger besked om det, og samtidig betaler sælger en godtgørelse på 1 procent af købesummen. 

Rådgiverforbehold/advokatforbehold:

I praksis kan du undgå at betale godtgørelse til sælger og alligevel bevare fortrydelsesretten. Det kræver, at der i købsaftalen tilføjes et forbehold om rådgivergodkendelse, også kendt som advokatforbehold/rådgiverforbehold.

Forbeholdet betyder, at hvis rådgiveren ikke kan godkende handlen i sin helhed, falder handlen bort, uden at du skal betale godtgørelse. Der vil normalt være en kortere frist for advokatens/rådgiverens tilbagemelding, typisk ca. 3-5 dage. Har advokaten/rådgiveren ikke gjort indsigelser over for købsaftalen inden fristen, bliver køber bundet af aftalen med den nuværende ordlyd. 

Finder du som køber alvorlige fejl og mangler ved ejendommen efter overtagelsen, kan du hæve handlen, hvis manglen er væsentlig (dvs. udbedringen af manglen udgør ca. 40-50 procent af købesummen). 

Du kan ydermere kræve erstatning, hvis det kan bevises, at sælger har fortiet oplysninger eller burde have oplyst om vigtige forhold, eller kræve et forholdsmæssigt afslag. Finder du alvorlige fejl og mangler ved boligen, som ikke skyldes slid og ælde og hustypen, og som sælger ikke kunne have haft viden om på købstidspunktet, er du ved huskøb dækket af ejerskifteforsikringen.

11. Forsikringer: Hvilke er vigtige at have – og hvad dækker de?

Når du har købt din bolig og skal tage den i brug, skal du overveje, hvordan du vil forsikre den og dine ting.

Indboforsikring:

Har du købt en lejlighed (andel eller ejer), er dine forsikringsbehov dækket med en indboforsikring. Den dækker så at sige alt det, der falder ud af huset/lejligheden, hvis du kunne tage det/den op og vende det/den på hovedet. Det er alt fra din cykel til dit møblement og diverse elektroniske apparater. 

Har du særligt værdifulde ting som fx dyre smykker, jagtvåben, musikinstrumenter, professionelt fotoudstyr, specialbyggede racercykler eller andet, kan du have brug for at forsikre disse ting særligt godt. 

Skader på selve ejendommen vil være dækket af andels- eller ejerforeningens erhvervsforsikring for hele ejendommen. Skader som følge af skadedyr, råd, brand, storm m.m. vil være dækket af andels- eller ejerforeningens erhvervsforsikring for hele ejendommen.

Husforsikring:

Hvis du har købt et hus, bør du have en husforsikring, som dækker skader som fx brand, vandskader, stormskader, brud på glas og kumme, svampe-, insekt- og rådskade, skader som følge af gnavere, hærværk osv. 

De forskellige forsikringsselskabers husforsikringspakker indeholder forskellige ting, og det, der er rigtigt for dig, afhænger af dit temperament, livsstil og familieforhold og selvfølgelig hustypen og husets alder – og naturligvis: prisen.

Forsikringen er obligatorisk for boligejere med lån i ejendommen.

12. Disposition: Få adgang til boligen før køb

flyt ind før tid

Du kan aftale med sælger at du skal have tidligt adgang til boligen, men så kommer du som køber til at stå til ansvar for skader sket allerede på dispositionsdagen. Foto: Torben Klint

Selvom den købsaftale, du indgår med sælger, først gælder fra en bestemt dato, kan du godt få lov til at disponere over boligen fra en tidligere dato. 

Hvis du vil have tidlig adgang til boligen, skal du og sælger aftale, at I er enige om, at du får adgang til boligen fra den og den dato. Men i så fald bærer du som køber også ansvaret for skader på boligen allerede fra dispositionsdagen. Dispositionsdagen trumfer altså, hvornår købsaftalen gælder fra, den juridiske overtagelse, med hensyn til ansvar for boligen. 

Hvis købet vedrører et hus og du får tilbudt en ejerskifteforsikring, gælder dog den regel, at ejerskifteforsikringen dækker pludselig opstået skader i perioden fra tilstandsrapportens udarbejdelse til den juridiske overtagelsesdag, ifølge købsaftalen. 

Ejerskifteforsikringen skal altid være tegnet inden dispositionsdagen. Ejerskifteforsikringen dækker dog ikke, hvis en person ved uagtsom adfærd skader ejendommen.

Nyttige link og værktøjer

Sådan lægger du et budget:

www.taenk.dk
www.raadtilpenge.dk

Gode råd til førstegangskøbere:

www.bolius.dk

Når unge flytter hjemmefra:

www.raadtilpenge.dk

Sammenlign priser på forskellige lånetyper:

www.mybanker.dk
www.realkreditraadet.dk
Beregn dit rådighedsbeløb

Alt om boligen
Sammenlign priser på forsikringer
Se prisudviklingen på boliger

Kilder og henvisninger

Kilder:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab