Hvad skal du vide om vindspærrer?

For at forhindre fugt og vind i at trænge ind i en konstruktion, kan du montere en vindspærre. Læs mere om brug af vindspærrer, herunder blandt andet vindpap.

Illustration: Tætning af ydervæg. Kilde: Træfakta 13, Vindplader i facader, Træinformation.

Illustration: Tætning af ydervæg. Kilde: Træfakta 13, Vindplader i facader, Træinformation.

En vindspærre bruges i både huse, redskabsskure, legehuse og andre store som små bygninger. Den bruges i lette konstruktioner og primært i vægkonstruktioner, men kan også anvendes i fx gulv- og tagkonstruktioner.

De fleste lette ydervægge laves med en såkaldt totrins-tætning. Det betyder, at der er en ydre beklædning, fx skifer eller træ, som beskytter mod regn, efterfulgt af et hulrum og et lag vindspærre, der standser vinden. 

Vindspærrer – kort fortalt:

En vindspærrer, fx vindpap, er et beskyttende lag i en konstruktion, som standser vinden og dermed hjælper med at bevare konstruktionens isoleringsevne. 

Sådan virker en vindspærre

Vindspærrens rolle i en konstruktion er at være vandafvisende og minimere vindens/luftens gennemstrømning. Hvis konstruktionen er isoleret, medvirker vindspærren til, at isoleringsevnen ikke bliver nedsættes på grund af den kolde luft.

Vindpap som vindspærre

En af de kendte typer af vindspærre er vindpap, som er en hyppigt anvendt vindspærre. Ofte bruger man bitumenimprægneret råpap, som kan bruges i mange forskellige typer af konstruktioner. Vindpap er en af de billigere typer af vindspærrer, og den er ofte på lager i byggemarkedet.

Hvad kan jeg bruge som vindspærre?

Udover vindpap fås vindspærrer i flere forskellige andre materialer. Der findes følgende typer vindspærrer: 

  • Asfaltimprægnerede træfiberplader, hårde træfiberplader, krydsfiner og OSB
  • Membraner (herunder bl.a. vindpap)
  • Fibergipsplader
  • Gipsplader med glasfiberdug
  • Fibercementplader 
  • Kalciumsilikatplader
  • Cementspånplader


Hvilken type, der egner sig bedst, afhænger af, hvilken type facadebeklædning og konstruktion der er tale om.

Krav til en vindspærre

Der vil være strengere krav til materiale og udførelse ved en tilbygning til en bolig end ved redskabsskuret. 

Men grundlæggende skal en vindspærre altid være diffusionsåben. Det betyder, at eventuel fugt inde fra konstruktionen skal kunne sive ud – diffundere – gennem facaden, selvom vinden stoppes. Især i forbindelse med en boligs lette ydervægskonstruktioner med fx træbeklædning er den ekstra beskyttelse vigtig.

Det sker bedst ved, at vindspærren er ti gange mere diffusionsåben end materialerne på den indvendige side. 

Men diffusionsmodstand og brandtekniske egenskaber varierer fra vindspærre til vindspærre. Og det er nogle af de samme forhold for den samlede konstruktion, der afgør, hvilken type der skal monteres. 

Montering af vindspærre

I de fleste lette konstruktioner monteres vindspærren uden på isoleringen. En afstandsliste mellem vindspærren og facadebeklædningen sikrer, at der skabes et hulrum, som laver en trykforskel, der varierer afhængigt af det vindtryk, der er mod facaden. 

På den måde bliver regnvand ikke i samme grad presset igennem beklædningen.
Da de forskellige vindspærrer laves både som banevarer og plader, varierer montagen afhængigt af, hvilket produkt du vælger.

Læs monteringsvejledningen fra producenten eller spørg der, hvor vindspærren er købt.

LÆS OGSÅ: Dampspærre

Kilder og henvisninger

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab