Hvem skal rydde op, hvis naboens træ vælter i stormen?

Er naboens træ væltet ned i din have efter en storm? Læs her, om du kan kræve, at din nabo klarer oprydningen. Se desuden en række domme i sager om væltede træer.

Ifølge Byggeloven er enhver grundejer forpligtet til at holde både ejendom og ubebyggede arealer i forsvarlig stand. Det betyder bl.a., at naboens træer ikke må være i risiko for at vælte – gør de det alligevel, vil din nabo typisk være ansvarlig

Ifølge Byggeloven er enhver grundejer forpligtet til at holde både ejendom og ubebyggede arealer i forsvarlig stand. Det betyder bl.a., at naboens træer ikke må være i risiko for at vælte – gør de det alligevel, vil din nabo typisk være ansvarlig for at rydde op og udbedre evt. skader.

Foto: Gustav Løje

Hvis naboens træ vælter under en storm og ender på din grund, fremkalder det naturligt spørgsmålet: Hvem skal stå for oprydningen? Dig eller din nabo?

Mange naboer tager selv initiativ til at fjerne træet, da det er kommet fra deres egen grund.

Gælder det ikke din nabo, risikerer du selv at stå med oprydningen. Ellers kræver det en juridisk afgørelse og rettens ord for, at det væltede træ er naboens ansvar. Der findes nemlig ikke et entydigt svar på, hvem der er ansvarlig for naboens træ og de omkostninger, der er forbundet med oprydningen.

Storm kan fritage din nabo for ansvar for væltet træ?

Ifølge Byggeloven er enhver grundejer forpligtet til at holde både ejendom og ubebyggede arealer i forsvarlig stand. Det betyder bl.a., at naboens træer ikke må være i risiko for at vælte. Gør de det alligevel, vil din nabo typisk være ansvarlig for oprydningen og for at udbedre evt. skader.

Retspraksis viser imidlertid, at usædvanlige vejrforhold som storm kan fritage din nabo for ansvar. Det samme kan andre konkrete omstændigheder. Det kunne fx være, hvis naboen ikke var bekendt med træets dårlige stand, inden det væltede, eller hvis det viser sig, at det væltede træ var sundt og ikke umiddelbart var i fare for at vælte.

Forsikring dækker ikke oprydning af væltet træ efter storm

Er naboens træ væltet som følge af stormen - og uden anden påviselig grund –- er det usikkert, om din nabo vil blive pålagt at fjerne træet eller betale udgifterne.

Du skal i så fald selv stå for at rydde op efter det væltede træ,– og det bliver for egen regning, da forsikringen ikke dækker oprydning i haven. Har træet skadet dit hus, bil eller et andet forsikret objekt, kan du dog melde disse skader til din forsikring. Forsikringen vil så dække skaderne og den oprydning, der er nødvendig for at udbedre skaderne, så længe skaderne er sket under storm.

Hvornår skal naboen selv fjerne det væltede træ efter stormen?

Skal naboen selv fjerne træet fra din have, kræver det, at du kan påvise, at naboen har handlet mod bedrevidende ved ikke at fælde træet. Det kan fx være, hvis træet var råddent eller på anden måde særligt udsat i tilfælde af storm.

Hvor lang tid tager en retssag?

Et civilt søgsmål om et væltet træ tager normalt ca. 1 år. Men det svinger, alt efter hvor stor en bevisførelse der er nødvendig. Skal der afholdes syn og skøn for at belyse træets stand, kan sagen nemt vare op mod 1½ år. Er der derimod enighed om denne del af tvisten, kan den måske gennemføres på mindre end 1 år.

Det kan være svært at bevise, at naboen vidste, eller burde have vidst, at han forsømte pligten til at sikre sin grund. Derfor er det altid en god idé, at du reagerer i god tid før en storm, hvis du mener, at naboens høje træer er i fare for at vælte ned i din have.

Få evt. en gartner eller en anden sagkyndig person til at vurdere træernes stand i en udtalelse, som du kan vise din nabo med et ønske om at få træerne fældet. Send også en kopi til din husforsikring for en god ordens skyld.

Start altid med at søge dialogen med din nabo. De fleste naboer snakker sig uden problemer frem til en løsning på, hvordan de i fællesskab klarer oprydningen efter stormen.

Er en fredelig løsning ikke mulig, og kan du bevise, at din nabo var, eller burde have været, bevidst om træets stand, inden det væltede, har du mulighed for at kræve, at naboen betaler udgifterne til oprydningen samt omkostninger til udbedring af de skader, som træet har forårsaget.

Det kræver dog et civilt søgsmål og rettens ord for, at din nabo er ansvarlig, hvis I ikke selv kan nå til enighed.

SE TEMA: Storm

Har jeg ret til at bruge naboens træ som brænde?

Som nævnt indledningsvis er der ikke et entydigt svar på, om det er dig eller din nabo, der har ansvar for at klare oprydningen af naboens træ, der nu ligger på din grund.

Derfor er der heller ikke en entydig regel, der påpeger, hvem af jer der har ret til at bruge naboens træ som brænde. Ofte kan du sikkert komme overens med naboen om, at du må bruge træet til brænde, hvis det er dig, der står for oprydningen.

Hvis naboen ikke klarer oprydningen af egen drift, og du ikke er interesseret i at stå for den, kan du give naboen en skriftlig frist på fx 30 dage til at fjerne træet. Skriv et brev, hvor du forklarer, at du sender ham regningen og har tænkt dig at bruge træet til brænde, hvis han ikke klarer oprydningen inden fristens udløb.

Giver du naboen en frist til at fjerne det væltede træ selv, står du bedre, hvis det kommer til et civilt søgsmål.

Brænd ikke træet, hvis du vil indlede en retssag

Hvad koster en retssag?

Taberen af sagen skal betale vinderens omkostninger til advokatregninger og andre udlæg. Der er dog tale om en nettoudgift, som sjældent dækker hele advokatregningen.

Et bud på sagsomkostninger for vinderen er 5.000-10.000 kr., mens de for taberen kan løbe op i 50.000-60.000 kr. Sagsomkostningerne udmåles i forhold til sagens værdi og omfang, og kan derfor blive både billigere eller dyrere. Har du en retshjælpsforsikring, som vil dække sagen, og kan omkostninger rummes inden for dækningsrammen, kan du slippe med at betale selvrisikoen, som typisk er 10 procent.

En retssag og optakten til den tager tid, men det er bedst at lade træet ligge i din have eller gemme det et andet sted, mens retssagen står på. Det er altså ikke en god ide at begynde at fyre med naboens træ eller smide det væk, før sagen er overstået.

Du skal nemlig kunne dokumentere, at træet reelt var i dårlig stand, og at naboen burde have vidst, at træet var i risiko for at vælte. Derfor afholdes der før eller under retssagen et såkaldt ”syn og skøn”, hvor en uvildig specialist bedømmer træet. Gem, derfor træet, indtil efter det er blevet synet.

Hvis du vil betale dig fra oprydningen og for at få træet fjernet fra haven, er det en god idé først at indhente 2-3 tilbud og vælge det billigste. På den måde er det svært for din nabo at komme med indsigelser imod prisen, når du videresender regningen til ham. Betaler naboen ikke, kan du inden en retssag forsøge at inddrive beløbet gennem din advokat.

Hvornår stormer det nok til, at det væltede træ ikke er naboens ansvar

I meteorologisk forstand er det storm, når vinden blæser med 24,5 meter pr. sekund. Forsikringsselskaberne dækker dog stormskader, så længe vindstyrken i et givent område har været 17,2 meter per sekund.

Selv om forsikringen dækker en skade, når vindstyrken har været 17,2 meter pr. sekund, er det ikke ensbetydende med, at en domstol også vil vurdere, at vejret var så usædvanligt, at grundejeren af denne grund ikke er ansvarlig for et væltet træ.

Retten vil afgøre spørgsmålet ud fra de konkrete omstændigheder i sagen bl.a. på baggrund af sagkyndige udtalelser om et træs holdbarhed. Vurderer retten, at et træ i god stand burde have tålt en vindstyrke på mere end 17,2 meter pr. sekund, er det sandsynligt, at naboen bliver dømt ansvarlig, hvis træet så ikke lever op til rettens vurdering.

Domme i sager om væltede træer

  1. Ejeren af et gammelt træ, som væltede under et blæsevejr og skadede naboejendommen, blev frifundet, da træet ikke havde synlige tegn på forrådnelse, som ejeren burde have opdaget.
  2. En grundejer blev dømt erstatningsansvarlig for skader forvoldt af et væltet træ. Træet væltede under en storm, men sagsøgeren havde gennem nogle år ønsket træet fjernet eller reduceret. Retten fandt det godtgjort, at ejeren af træet var blevet gjort opmærksom på den risiko, træet udgjorde, og at sagsøgte derfor var advaret og burde have ladet træet undersøge og evt. fælde.
  3. Odense Kommune blev dømt til at betale erstatning til en enke, som mistede sin mand, da et af kommunens træer væltede ned over hans bil. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at træet væltede under stormen som følge af rådne rødder. At kommunen havde undladt at foretage en indgående kontrol, som kunne have afsløret råddet, var ansvarspådragende.
  4. En grundejer blev dømt ansvarlig for den skade, en bilist pådrog sig, da et træ væltede. Det blev lagt til grund for dommen, at der forud for uheldet var væltet et andet træ i rækken af poppeltræer, og det burde have givet grundejeren anledning til at undersøge de øvrige træer. Der var ikke grundlag for at antage, at vindforholdene havde været så usædvanlige, at de i sig selv kunne tillægges betydning for ansvarsspørgsmålet.
  5. Et amt blev fritaget for erstatningsansvar, da et vejtræ væltede under voldsom vind og påførte en bilist skade. Det blev anset for udelukket, at ikke-forstmæssigt uddannede personer havde kunnet konstatere, at træet indebar risiko for færdselssikkerheden, og der ikke havde været anledning til at tilkalde forstkyndig assistance til at bedømme af træets rodsystem.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab