Hvor farlig er brændeovnsrøg egentlig?

Der er delte meninger om, hvor farligt røg fra brændeovne er. Vi har spurgt to forskere og en tilhænger og modstander af brændeovne og fået vidt forskellige svar. Læs dem her.

Debatten om brændeovne er fragmenteret. Laura Lindahl (billedet), folketingsmedlem for Liberal Alliance og rådmand i Frederiksberg Kommune, maner til besindelse. Laura Lindahl er på barsel, og hun sætter pris på hyggestunder ved brændeovnen i huset på Frederiksberg. Foto: Lisbeth Holten.

LAD NU DANSKERNE HYGGE SIG

Laura Lindahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance og rådmand i Frederiksberg Kommune:

Hvorfor er du fortaler for, at danskerne skal have lov at fyre i brændeovn?

– Det er så hyggeligt at fyre i brændeovnen om vinteren. Jeg kan næsten ikke komme på noget mere hyggeligt end at sidde foran ilden med varm kakao og læse et godt eventyr for ungerne en kold og mørk vinteraften. Det vil være så trist, hvis man forbød familier den mulighed. Derudover bruger nogen fortsat  varmen fra deres brændeovn som hjælp til opvarmning fx af sommerhuset. Det skal de da have lov til.

Røgen fra brændeovne har vel en eller anden grad af sundhedsskadelig virkning – er du ligeglad med det?

– Nej, jeg er ikke ligeglad med partikeludledningen, men jeg glæder mig over, at der i dag findes meget bedre brændeovne end for bare 50 år siden. Brændeovne står meget sjældent for hele opvarmningen af et hus, da langt de fleste danskere har fjernvarme som primær opvarmningskilde – og bruger brændeovnen som et hyggeligt supplement. Og det mener jeg godt, vi kan forsvare.

– Desuden er danskerne fornuftige mennesker, og det er de færreste, der smider plastic eller mælkekartoner i brændeovnen. Så på den måde har vi allerede taget et vigtigt skridt mod mindre skadelig røgudledning. Vi behøver ingen Big Mother her.

Der er mange undersøgelser, der viser, at alle mulige ting er skadelige for os, og hvis vi skal forholde os nøgternt til det hele, tror jeg, vi begrænser os selv unødigt meget her i livet.

Laura Lindahl, Liberal Alliance

Kan du ikke se problemet, når dem uden brændeovn skal finde sig ’passiv røg’?

– Jo, det er bestemt træls, men heldigvis stiger røgen op, så det må være de færreste, der kan blive rigtig generet af røgen fra en skorsten – og heldigt for de mennesker, at de ikke levede for 100 år siden!

Forskerne er delt i forhold til faren ved brændeovnsrøg. Hvad siger det dig?

– Der er mange undersøgelser, der viser, at alle mulige ting er skadelige for os, og hvis vi skal forholde os nøgternt til det hele, tror jeg, vi begrænser os selv unødigt meget her i livet. Fødevarer, der er kræftfremkaldende, sollys, passiv røg, at gå på bare tæer og for lidt søvn er også meget skadeligt – ja, det er jo nærmest utroligt, at mennesket overhovedet har overlevet frem til i dag.

Hvad mener du om brændeovnsdebatten generelt ? 

– Man skal være forsigtig med at konkludere meget hårdt på undersøgelser, men i stedet kigge ud og overveje problemets omfang i praksis. Der er ca. 750.000 danskere, som har en brændeovn, og mit bud er, at det ikke er alle, der bruger den årligt, og at dem, der bruger den, typisk gør det til hyggestunder på mørke og kolde vinteraftener.

– Skulle vi kriminalisere disse mennesker på baggrund af undersøgelser, som ikke tager højde for omfanget af brug af brændeovne? Det ville være særdeles usagligt. Lad nu danskerne hygge sig med deres brændeovne – og sammen glæde os over alle de initiativer, der allerede er taget for at mindske den skadelige partikeludledning.

Solveig C. Dupont (billedet) er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB). Hun bruger aldrig brændeovnen, som fulgte med huset. Derfor kan hun roligt stille sit TV her. Foto: Lisbeth Holten.

BRÆNDEOVNE ER DYRT FOR SAMFUNDET

Solveig C. Dupont, geograf, pensionist og bestyrelsesmedlem i Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB):

Hvorfor er du massiv modstander af brændeovne?

– Fordi der er så store samfundsmæssige omkostninger ved brænderøg. DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, red.) har beregnet, at det drejer sig om flere milliarder kroner, samfundet årligt spenderer på de helbredsmæssige omkostninger grundet gener fra brændeovnsrøg.

– Over en halv million danskere er generet af brændeovnsrøg i deres hverdag, og jeg er en af dem. Jeg bor i et rækkehuskvarter, hvor naboens skorsten tidligere mundede direkte ud på højde med vores vinduer på 1.-salen. Nu er skorstenen forhøjet, men røgen fra naboen kan stadig være generende. Og det er stressende, at man skal huske at lukke sine vinduer, så man kan holde ud at være i sin bolig.

Er det så bedre at have et oliefyr end at opvarme med brændeovn?

– Ja, det vil jeg mene, for det afgiver ikke dioxin eller udleder nær så mange partikler.

Har du forståelse for, at brændeovnen er en både økonomisk og hyggelig løsning for mange?

– Man kan anskaffe sig et gasfyr, som fungerer som brændeovn og også har flammer, der bevæger sig. Og det er jo det, der er hyggeligt at sidde og kigge på. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at man vil savne sin brændeovn, hvis man er vant til at bruge den. Men det var også hyggeligt med snobrød og bål i gamle dage – der sidder man jo heller ikke hele tiden i dag. Og jeg synes, det er en uskik, at ens ejendomsret skal gå ud over naboens friske luft.

Over en halv million danskere er generet af brændeovnsrøg i deres hverdag, og jeg er en af dem

Solveig C. Dupont, bestyrelsesmedlem i LOB

Hvad hvis du bor langt ude på landet?

– Så generer du jo kun dig selv. Men bor du i et rækkehuskvarter, så synes jeg, det er forkasteligt at fyre i brændeovn.

– Miljøøkonomisk Råd foreslog i marts i år, at alle skorstene havde en måler monteret, så dem, der udleder røgen, selv kan betale for de sundhedsmæssige samfundsomkostninger, deres udledning har. Altså en brændeovnsafgift, der også er afhængig af, hvor tætbefolket du bor. Det synes jeg er en god idé.

Har du andre løsninger end afgift?

– Alt nybyggeri bør undgå brændeovne, og i eksisterende byggeri bør der være restriktioner på fyringstid, fx to gange fire timer om ugen. Det har man forsøgt sig med i Malmø, og det kunne være okay som første grænse – det ville hjælpe gevaldigt på luftkvaliteten. Og så tror jeg meget på oplysning. Miljøstyrelsens vejledninger skal være almindeligt kendt, for folk aner ikke, hvor sundhedsskadeligt det her er. Og det er kommunernes ansvar.

Hvad mener du om brændeovnsdebatten generelt?

– Den er præget af, at folk ikke ved nok – og det gør, at man, alt efter om man er generet af røg eller ej, kommer med det ene eller det andet udsagn. Derfor er debatten ikke oplysende.

Ole Farver er professor emeritus i fysisk kemi, Københavns Universitet, og han er ikke bange for at fyre op i brændeovnen. Foto: Lisbeth Holten.

INGEN VIDENSKABELIG DOKUMENTATION FOR, AT DET ER SKADELIGT

Ole Farver, professor emeritus i fysisk kemi, Københavns Universitet:

Hvor farlig er brændeovnsfyring for vores helbred?

– Ikke specielt farlig. Jeg synes, at argumenterne for, at brændeovnsrøg er meget farlig for mennesker, er meget svage. Sammenligner vi partikler i røgen og fx partikler i diesel­os, er sidstnævnte markant farligere.

– Dieselos består af mikroskopiske organiske molekyler, som kan optages i kroppen. Partikler fra brændeovnsrøgen er typisk 1.000 gange større og derfor for store til at blive optaget i vores lunger – og består desuden for en stor dels vedkommende af uorganiske forbindelser, hvorfor de afvises af kroppen. Og derfor er det uvidenskabeligt at sammenligne de to ting i debatten.

Havner alle partikler ikke i lungerne?

– Nej – nogle åndes ud igen. Videnskabelige undersøgelser fra bl.a. Lunds Universitet viser, at de brændeovnspartikler, vi indånder, åndes ud igen, fordi de typisk er 1000 gange større end dem fra fx dieselos, der er nede i nanostørrelse. Og derfor kan de to partikeltyper og deres fysiske påvirkning af os slet ikke sammenlignes, og det irriterer mig, at de bliver det i debatten.

– Dieselpartikler er polyaromatiske kulbrinter, som vi indånder  – og som i øvrigt er direkte kræftfremkaldende. Brændeovnspartikler består mest af uorganiske forbindelser, bl.a. sulfat, som vi ikke optager. Og selvom der også forekommer polyaromatiske kulbrinter i brændeovnsrøg, så er det langt under den tilladte grænseværdi.

Debatten handler om følelser - ikke andet. Det er fint, at folk reagerer, men det har taget overhånd

Ole Farver, professor emeritus, KU

Men modstanderne henviser til beviser i statistikker?

– Alle statistikker kan manipuleres i alle retninger – og når fx Økologisk Råd, der bl.a. er finansieret af Energifonden - slår hårdt ned på brændeovne, men ikke på dieselforureningen, så handler det jo om mere end fakta.

Hvorfor er modstanden mod den så så stærk?

– Den luftforurening, der er i Danmark, er jo international og kommer fra andre lande. Selvfølgelig skal man ikke undervurdere effekten af, at man skal fyre korrekt i svanemærkede brændeovne med rent, tørt brænde – men altså derudover synes jeg, at fanatiske brændeovnsmodstandere skal slappe lidt af. Videnskabeligt set er der overhovedet ingen dokumentation for, at brændeovnsrøgen kan være specielt skadelig.

Hvad handler debatten så om?

– Det handler om følelser. Ikke andet. Og det er fint nok, at folk reagerer, men det har taget overhånd og gjort debatten usaglig. Der er langtfra tale om så hysteriske effekter af røgudledningen, som nogle gerne vil tegne et billede af.

Torben Sigsgaard er professor på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Ifølge ham peger den tilgængelige viden på, at vi skal lade være med at fyre i brændeovne i tæt befolkede områder. Foto: Lisbeth Holten.

STOR EFFEKT, HVIS VI DROPPEDE AT FYRE I BRÆNDEOVN

Torben Sigsgaard, professor på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet:

Hvor farlig er fyring med brændeovne egentlig for vores helbred?

– Forskningen viser, at 14 procent af de årlige dødsfald i Danmark, der tilskrives luftforurening, skyldes brændeovnsrøg. Vi taler om cirka 550 danskere om året, hvis død direkte kan tilskrives brændeovnsrøg i Danmark. Om det er meget, kommer an på, hvordan man opfatter det, men det er et tal, vi må forholde os til. For selvom mange analyser er forbundet med en eller anden form for usikkerhed, så viser alle undersøgelser, at det er her, niveauet ligger.

Er det lidt eller meget i forhold til fx dieselos?

– Trafikforureningen, der bl.a. indeholder dieselos, står for cirka 19 procent af dødsfald relateret til luftforurening.

Bør brændeovne forbydes eller frikendes?

– Grundlæggende har jeg ikke holdninger til dette emne. Jeg er forsker – jeg forholder mig til fakta. Og hvad er så det? Ja, det kommer an på, hvem du spørger. Når jeg holder foredrag om det her, står jeg argumentationsmæssigt altid midt imellem de to fronter. Som forsker i folkesundhed kan jeg se en negativ helbredseffekt af brænderøgen på dødeligheden i befolkningen, specielt de tætbefolkede områder.

– Når jeg fremlægger det synspunkt, bliver jeg uvenner med begge fronter. Den ene synes, jeg er for blød; den anden, at jeg er for hård. Men den tilgængelige viden peger på, at vi burde lade være med at fyre i brændeovne, specielt i de tætbefolkede områder. Det er en gammeldags opvarmningskilde, der påvirker vores helbred og bidrager til klimaforandringer – det burde vi undgå.

Jeg har ingen holdninger til dette emne. Jeg er forsker, jeg forholder mig til fakta.

Torben Sigsgaard, professor på Institut for Folkesundhed, AU

Men gør det den store forskel, om vi fyrer
i Danmark eller ej?

– I Danmark forårsager brændeovnsrøgen over 50 procent af de helbredseffekter, vi selv er ansvarlige for, så det ville have en stor effekt at lade være med at fyre i brændeovne. Og så er det værd at bemærke, at påvirkningen er mere lokalt virkende, og det er jo også det, som man hører fra folk i villakvartererne – at de er meget generet af lugten og kan smage røgen.

Men er partikler fra dieselforurening ikke meget værre?

– Videnskabeligt har vi mange gode studier af luftforurening og helbredseffekter på befolkningerne, der udsættes. Men p.t. er vi ikke i stand til at se forskel i studier af henholdsvis diesel- og brændeovnspartiklers giftighed.

– Selvom der er usikkerhed omkring analyseprocessen, så opfatter luftvejene partikler som én partikel – uanset om den kommer fra en brændeovn eller en dieselmotor. De to partikeltyper er sammensat af forskellige ting –  fx er der flere metaller i dieselpartikler, men mere PAH (som er kræftfremkaldende) i brænderøg –  viser forskningen ikke tydelige forskelle på de to partikeltyper, når de kommer i kontakt med cellerne nede i luftvejene.

Hvad synes du om brændeovnsdebatten generelt?

– Debatten er polariseret med skarpt optrukne fronter. Men vi taler jo også om KOL og hjerte-karsygdomme hos ældre og mere medicin til astmatiske børn og unge. Der er mange følelser i debatten, nogle mennesker føler sig voldsomt generet – og for andre er brændeovnen et hyggeligt og billigt tilskud til opvarmningen af hjemmet.

OBS:

Ole Farvers oprindelige citat ”…og når fx Økologisk Råd, der bl.a. er finansieret af olieindustrien ….” er blevet rettet til "...finansieret af Energifonden...".

På baggrund af udtalelsen modtog en kommentar fra Økologisk Råd ved direktør Christian Ege Jørgensen:

”Økologiske Råd modtager ikke penge fra olieindustrien. Vi manipulerer ikke statistikker, men bruger den nyeste forskning fra danske og udenlandske universiteter, og vi har lige så stærke anbefalinger til politikerne om dieseludstødning som om brændefyring”.

Ole Farver siger på baggrund af kritikken, at ordet 'olieindustrien' er forkert i denne sammenhæng. I sin udtalelse refererede han til en tidligere debat i medierne omkring støtten til Økologisk Råd fra Energifonden.

LÆS OGSÅ:

Debat: Hvad synes du om brændeovne?

Kom med din holdning til brændeovne i kommentarfeltet herunder eller på Bolius' Facebook-side. Du kan fx afgive din holdning, eller se over 100 andre brugeres holdning, i dette opslag fra september 2016. 

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab