Det er hurtigt og nemt at købe stabilgrus på nettet og få det leveret lige til hoveddøren.

Pris på 1 ton stabilgrus i bigbag inkl. levering

  • haveglad.dk: 795 kr.
  • materialediscount.dk: 815 kr.
  • multikoeb.dk: 849 kr.
  • plantetorvet.dk: 925 kr.
  • eshop.silvan.dk: 999,95 kr.
  • linolie123.dk: 1.094 kr.
  • nettobuild.dk 1.095 kr.
  • godtbegyndt.dk 1.095 kr.
  • shop.xl-byg.dk: 1.099 kr.
  • j-ms.dk: 1.135 kr.

Skal du have ordnet indkørslen, trænger havens gangstier til nyt underlag, eller mangler hullerne mellem fliserne på terrassen at blive fyldt ud, er det dog en idé at undersøge, hvilke forhandlere der har det bedste tilbud.

Spar 340 kroner på stabilgrus

Videncentret Bolius har lavet en prissammenligning af 1 ton stabilgrus hos 10 forskellige netbutikker, der leverer i hele landet. Resultatet viser, at der er 340 kr. at spare.

Gruset leveres i bigbags og hos alle forhandlerne er stenene i gruset op til 32 mm tykke.

Haveglad.dk er billigst med en pris på 795 kr. inkl. levering, mens Jms Granits pris på 1.135 kr. er den højeste. Du kan se alle de indsamlede priser i boksen til højre.

Køb billigt grus i grusgrav

Har du selv mulighed for at hente gruset og fragte det hjem, kan det være væsentligt billigere at droppe nethandlen og i stedet besøge den lokale grusgrav.

Her er det ofte muligt at købe grus til en god pris.