Spørg Bolius

Hvordan kan vi tvinge håndværkeren til dialog om dårligt arbejde, når der ikke er faktura men "sort arbejde"?

Hej Bolius

Jeg har nogle venner, som begge er mere eller mindre handicappede. For ca. 4 år siden fik de etableret en kørerampe (til kørestol) i indkørslen op til hoveddøren ved deres sommerhus.

Tilsyneladende er det dårlige materialer som er brugt (komposit-brædder), ligesom strøerne formentlig ikke er trykimpræneret træ. Og brædderne bukker og ligger ikke pænt.

Mine venner har forsøgt at komme i dialog med tømrermesteren, men uden held. Kan vi tage kontakt til hans faglige organisation eller BYG garanti for at få ham "til truget".

Der er et lille problem - der er ikke udstedt faktura på arbejdet (30.000 kr.) - Altså det er udført sort.

Mvh

Sven E

Hej Svend E

Hvis der ikke findes en aftale, faktura eller anden dokumentation for hvilket arbejde der er aftalt og til hvilken pris, er det nok ikke muligt at få hjælp til at komme efter entreprenøren. Det gælder nok uanset om han måske er medlem af Byg Garanti eller en anden organisation.

De helt præcise juridiske forhold om manglende mulighed for at klage over sort arbejde kan du læse om i dette svar. Som vores juridiske ekspert har givet på et lignende spørgsmål: Kan håndværker gøres ansvarlig for fejl i badeværelse udført som "sort arbejde"?

Og her kan du læse mere om hvorfor det er vigtigt at have dokumentation og faktura når man får udført håndværkerarbejde: Sort arbejde

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden