Hvordan undgår du at bore for dybt i væggen?

Det er ærgerligt at bore for dybt eller gennem væggen. Hvis du skal bore i en tynd væg, er det derfor en god idé at have et borstop på boret. Du kan godt købe dyre borstop hos trælasten, men dette gamle snedkerfif er ligeså godt.

Elastik-fiffet

Skal du fx hænge et billede op på en væg, som er 8 cm tyk, og har du en rawlplug på 3 cm i længden, er det en god idé at bore et hul på 3,5 cm, så der er et par millimeter ekstra til snavs og skidt.

LÆS OGSÅ: Test af bore-/skruemaskiner ? se, hvem der vandt

Gør følgende:

  1. Sæt boret i boremaskinen og find en elastik og en tommestok frem. Husk at sikre dig, at boret er slukket! 
  2. Mål 3,5 cm fra spidsen af boret, og sæt elastikken ved 3,5 cm. Vikl elastikken så mange gange rundt om boret, at den sidder rigtig godt fast.
  3. Nu kan du roligt bore hullet helt ind til elastikken. Træk boret forsigtigt ud, og skub rawlpluggen ind på plads.

LÆS OGSÅ: Væg med hul til naboen

Det kan ikke betale sig at købe et dyrt borstop. Brug blot en elastik, som du sætter så langt inde på boret, som du ønsker hullet i væggen skal være. Foto: Torben Klint.

Det kan ikke betale sig at købe et dyrt borstop. Brug blot en elastik, som du sætter så langt inde på boret, som du ønsker hullet i væggen skal være. Foto: Torben Klint.

Tricket er især godt, hvis du bruger en større slagboremaskine, som tager godt fat og kan være svær at holde igen.

Du kan også bruge malertape i stedet for elastik, men vær sikker på at tapen sidder ordentligt fast på bordet, så det ikke kan glide. Ellers risikerer du alligevel at bore for langt.

LÆS OGSÅ: Lette indvendige vægge

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab