Hvem:
Jeppe Christensen, medejer af Reform, 31 år og Josefine Bruhn-Andersen, 31 år, dyrlæge.

Hvad:
2-værelses lejlighed på 55 kvadratmeter.

Hvor:
I en ejendom fra på Østerbro.

Da Jeppe Christensen i 2010 overtog sin storebrors andelslejlighed på Østerbro, overtog han også et gammelt Faktum-køkken fra Ikea. Køkkenet fungerede fint, men matchede efterhånden ikke den hang til lækkert design og lækker finish, som Jeppe havde. Ikke mindst takket være sit job som ansat i et snedkerfirma.

I selv samme firma blev der designet flere produkter, som lagde sig tæt op af Ikeas praktiske og funktionelle design - og på et tidspunkt tænkte Jeppe, at det måske var en ide at konceptualisere al den ’Ikeahacking’, som han lagde mærke til, at flere og flere firmaer var en del af. Videncentret Bolius talte med Jeppe i 2015.

Funktionelt og lækkert

- Egentlig ligger det lige for. Altså det med at tage et produkt, der er gennemtestet, fungerer, som er til at betale og så kombinere det med en lækker finish, som så koster lidt ekstra. Og da køkkenet absolut er et af hjemmets vigtigste rum, lå det også lige for at tage fat i at køre konceptet over på køkkener, fortæller Jeppe.

Han præsenterede sin ide om at lave håndsnedkererede fronter og bordplader til Ikea-køkkener for sin ven, bygningsingeniør Michael Andersen. Han kunne sagtens se det smarte i ideen, og kort efter var firmaet Reform en realitet.

Firmaet har eksisteret i et lille år, og ejerne har rygende travlt. Heldigvis uden at Ikea af den grund er blevet sure.

- Vi har fat i mange kunder, som normalt ikke ville købe et Ikea-køkken, men som gør det nu, fordi de kan mikse det med vores finish. Og det er jo et mersalg, som Ikea ikke er kede af, siger Jeppe.

I fremtiden vil der komme flere design til i Reform, da Jeppe og Michael har hyret forskellige designere til at udvikle deres fronter for at gøre produkterne endnu skarpere og mere internationale.

Kæreste godkendte hjemmelavede møbler

Ud over køkkenet bærer resten af den lille Østerbro-lejlighed præg af, at her bor en person, der har tænkt over at udnytte hver en kvadratmeter mest optimalt og gøre det på en pæn måde samtidig.

- Min kæreste går ikke så meget op i indretning og design som mig, så jeg har rimelig frie hænder til at være kreativ. Hun har heldigvis også godkendt de møbler, som jeg selv har snedkereret, fortæller Jeppe.

Design tager tid

Han er egentlig uddannet cand.merc., men fik for nogle år siden lyst til at bruge sine hænder og kunne omsætte kreative deer til praksis. Jeppe tog en grunduddannelse som møbelsnedker og har blandt andet selv lavet spisebordet, sofaen, kontorbordet og natbordet, som står i lejligheden.

- Når jeg ser på et møbel, kan jeg godt lide, hvis jeg kan fornemme håndværket. Fornemme at der er en person, som har brugt tid på at få et design til at hænge sammen ud over det sædvanlige. Derfor er flere af fx vores stole klassikere af Wegner, Thonet, Børge Mogensen og Eva og Nils Koppel. Det er klart, at når jeg så selv laver et møbel, så føjes der automatisk en ekstra dimension til genstanden, som gør mig stolt og glad, siger Jeppe.

Mallorca-stemning i soveværelset

Den største udfordring ved boligen er selvsagt, at parret kun har to rum at gøre godt med. Begge rum er derfor nødt til at indeholde flere funktioner. Soveværelset er samtidig kontor, ligesom køkkenet også er spiseafdeling og stue.

For at definere hvert rums forskellige funktioner har Jeppe blandt andet tænkt i farver. Væggen bag spisebord og stuedelen er malet i en stærk blå, der giver en helt anden stemning end i rummets meget hvide del, hvor køkkensektionen er.

I soveværelset er væggen bag sengen malet i en lys, støvet grøn for igen at signalere soveafdeling modsat kontordelens hvide univers.

- Vi skifter relativt tit farver på væggene og på tilbehøret, for det er en nem måde at opdatere boligens udtryk. Lige nu kører vi med den blå i spisestue og stue, fordi jeg synes, at den får det bedste frem i træmøbler og trærammer, mens den pastelgrønne i soveværelset giver en lidt sydlandsk stemning a la Mallorca. Lige til at dase hen i, siger Jeppe.

Han tilføjer, at det bedste ved den lille lejlighed klart er lyset, som ikke har besvær med at finde ind ad vinduerne, fordi der er tale om fjerde sal. Og så elsker han kvarteret, der selv om vi taler indre Østerbro er lidt landsbyagtig:

- Jeg kunne sagtens leve på 55 kvadratmeter resten af mine dage, men det går Josefine nok ikke med til.