Indeklimaets betydning for helbredet

Et dårligt indeklima kan give symptomer som irriterede øjne, hovedpine, træthed og allergi - og i værste fald mere alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Læs her, hvordan indeklimaet påvirker din sundhed, og hvad du kan gøre for at gøre indeklimaet bedre.

Udluftning og indeklima
Daglig udluftning kan afhjælpe mange af de problemer, der kan opstå ved indeklimaet. Foto: Torben Klint

Danskerne opholder sig i gennemsnit 80-90 procent af tiden indendørs, og heraf tilbringer vi typisk 16 timer i døgnet i vores bolig. Derfor er det vigtigt for vores sundhed og livskvalitet, at indeklimaet i boligen er godt.

Når vi taler jndeklima, handler det om alle de miljøfaktorer, der påvirker os, når vi opholder os indenfor - luft, fugt, varme, lys, røg, støj og alle de partikler og kemiske stoffer, der er i indemiljøet. Alle disse faktorer har du selv en indflydelse på at gøre noget ved i større eller mindre grad.

Hvordan påvirker indeklimaet din sundhed og livskvalitet?

Et dårligt indeklima kan påvirke helbredte på mange måder. Påvirkningen spænder alt fra smågener og ubehag til mere alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Dårligt indeklima kan give gener og ubehag som:

  • Irritation i øjne, næse og hals
  • Udslæt, rødme og kløe i huden
  • Hovedpine og træthed
  • Kvalme og svimmelhed

Hvis du selv eller en anden i din familie lider af nogle af de nævnte symptomer - uden at der er en umiddelbar forklaring, er det en god idé at tjekke, om der er noget galt med husets indeklima.

Hver 5. dansker lider af allergi eller astma, og antallet af allergikere har været stigende gennem de sidste 20 år. Forskerne ved ikke rigtig, hvorfor antallet stiger, men de mener, at forhold i indeklimaet har betydning.

KOL kan også forværres af et dårligt indeklima.

Påvirkninger i indeklimaet kan i nogle tilfælde give kræft. Det drejer sig især om kræft i luftvejene. De vigtigste indeklimarelaterede årsager til kræft er:

  • Tobaksrøg – som også kan give hjertekarsygdomme.
  • Radioaktiv stråling fra radon i undergrunden.
  • Formaldehyd fra byggematerialer mv.
  • Asbest, som dog normalt kun et problem ved renovering eller ombygning.

LÆS OGSÅ: Tjek dit indeklima

Hvilke årsager er der typisk til dårligt indeklima?

Mange forskellige faktorer har betydning for, om indeklimaet er godt eller skidt. Nogle af de vigtigste er:

Rygning og indeklima
Rygning er ikke kun dårligt for indeklimaet men er også årsag til, at mellem 100-450 passive rygere dør årligt. Desuden forstærker rygning de skadelige effekter ved radon. Arkivfoto.
  • Tobaksrøg.
  • Radon fra undergrunden.
  • Partikler fra luftforurening, brændeovne, stearinlys m.m.
  • Kemikalier fra byggematerialer, maling, møbler, rengøringsmidler m.m.
  • Allergifremkaldende stoffer fra husdyr, husstøvmider, pollen og skimmelsvampe.
  • Fugt i boligen.
  • Støj.

Tobaksrøg: Tobaksrøg er farlig, det ved de fleste. Hvert år dør 3.000 rygere af hjerte-kar-sygdomme, men samtidig er tobaksrøg årsag til, at mellem 100 og 450 passive rygere dør. Børnelæger skønner, at rygningen i hjemmet er årsagen til langt de fleste indlæggelser af børn med luftvejslidelser.

Radon: Radioaktiv stråling fra radon i undergrunden udgør en trussel for indeklimaet i de områder, hvor der er meget radon i undergrunden. Her kan radon trænge op i boligen gennem utætheder i gulvkonstruktionen. Bliver man udsat for radon, kan man få kræft. Risikoen er størst, hvis man samtidig ryger. Radon kombineret med rygning skønnes at være skyld i ca. 300 dødsfald om året, mens radon alene anslået er skyld i cirka 50 dødsfald om året hos ikke-rygere.

LÆS OGSÅ: Radon i boliger

Partikler: Partikler i indeklimaet kommer udefra, især fra trafik og afbrænding af olie, benzin og andre brændstoffer. Partiklerne kan også komme fra kilder i boligen, fx fra tobaksrøg, madlavning, stearinlys, brændeovne. Partikler menes bl.a. at kunne give sygdomme i luftvejene, specielt hos små børn. Partikler menes også at være skyld i lungekræft og hjerte-kar-sygdomme.

LÆS OGSÅ: Sundhedsproblemer ved brændeovne og pejse

Kemikalier: Indeluften kan være forurenet med hundredvis af kemiske stoffer. De stammer fra alle mulige kilder, fx fra byggematerialer, tæpper og møbler, malinger/lakker, madlavning, tobaksrygning, afbrænding af gas, brug af elektrisk udstyr og rengøringsmidler. En del af de kemiske stoffer kan være sundhedsskadelige. Nogle stoffer kan give symptomer som irriterede øjne og luftveje. Andre stoffer, fx phthalater (blødgørere i plast) kan være allergifremkaldende, mens andre igen kan være kræftfremkaldende, fx formaldehyd.

Allegi som følge af dårligt indeklima
Et dårligt indeklima kan både forstærke og fremprovokere allergi. Foto: Elena Elisseeva

Allergener fra husdyr, husstøvmider og pollen: Mange af de allergifremkaldende stoffer (allergener), som allergikeren reagerer på, findes i store mængder i indeklimaet. Det kan fx være dyrehår, husstøvmider, skimmelsvampesporer, planter (stuebirk, efeu m.v.), og pollen, som kommer ind i boligen udefra.

Skimmelsvamp: Skimmelsvampe kan vokse på fugtige steder i boligen. De kan give anledning til forskellige symptomer som fx irriterede øjne og luftveje, hovedpine, træthed og svimmelhed. Nogle få procent af befolkningen er allergiske over for skimmelsvamp.

LÆS OGSÅ: Skimmelsvamp

Fugt: Der er en markant sammenhæng mellem fugtskader i boligen og symptomer som hivende/hvæsende vejrtrækning, hoste og astma. En del af symptomerne hænger formentlig sammen med, at husstøvmider, skimmelsvampe og andre mikroorganismer trives bedst i fugtige omgivelser.

LÆS OGSÅ: Fugt i soveværelset

Støj: Mange danskere er generet af støj fra naboer, trafik og lign. i deres bolig. Støj kan forstyrre søvnen og kan muligvis give stress og være medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme.

LÆS OGSÅ: Støjgener i boligen

Hvad kan du gøre for at få et bedre indeklima?

Hvilke steder du skal sætte ind i boligen, for at få et bedre indeklima, afhænger i høj grad af, hvilket hus du bor i, dets beliggenhed og ikke mindst adfærden på de mennesker, der bor i huset. Uanset hvad er det altid en god idé at sørge for god ventilation og jævnlig rengøring af boligen.

Sørg for at lufte ud jævnligt

Så simpel en ting som udluftning kan løse mange indeklimaproblemer. Derfor er god og hyppig udluftning også et gennemgående råd næsten uanset, hvilket indeklimaproblem du skal løse. Udluftning kan i nogle tilfælde gøre det ud for hele løsningen, mens det i andre tilfælde vil være et godt supplement til en mere gennemgribende løsning.

Sørg for:

  • At lufte ud grundigt ud med gennemtræk 5-10 minutter helst 3 gange om dagen.
  • Etablér mekanisk udsugning i badeværelse og køkken (emhætte), hvor det meste fugt i huset opstår.
  • At få lavet udluftningsspalter i vinduer eller vægge, hvis dit hus er meget tæt.

LÆS OGSÅ: Tjek udluftningen af dit hus

Sådan forebygger du radon gas

Hvis du bor i et område, hvor der er meget radon i undergrunden, er det en god idé at få målt, om der også er radon i din bolig. Der er flere ting, du kan gøre ved problemet:

  • Luft ud - det er en relativ nem og effektiv metode til at nedbringe radonniveauet og giver i det hele et bedre indeklima på flere fronter. Har du kælder, så luft ud der, så radon gassen ikke trænger videre op i boligen.
  • Få støbt en radontæt membran over fundamentet, så radon ikke kan trænge op i huset eller få etableret et sug under gulvet.

LÆS OGSÅ: Pas på med at bruge paller i hus og have

Sådan forebygger du fugt i boligen

Fugt giver et dårligt indeklima og skaber bl.a. grobund for skimmelsvampe. Mængden af fugt i boligen kan begrænses på flere måder:

  • Luft ud flere gange om dagen, især i badeværelset og køkkenet skal du være grundig med at få luftet godt ud.
  • Sørg for at reparere fugt- og vandskader hurtigt, da der kan komme skimmelsvampe i boligen, hvis der er fugtigt gennem længere tid.
  • Luk døren til badeværelset, når du bader.
  • Brug emhætte og læg låg på gryden, når du laver mad.
  • Tør tøj udendørs eller i tørretumbler med aftræk til det fri.
  • Varm rummene op til 20-22 grader – det gælder også soveværelset. Så undgår du, at fugt i luften sætter sig på kolde overflader (kondens).

LÆS OGSÅ: Fugt i soveværelset

Sådan begrænser du kemiske stoffer og partikler i boligen

Partikler og kemikalier kan give anledning til alt fra milde gener til voldsomme allergiske reaktioner. Langtidspåvirkninger fra flere forskellige stoffer kan endvidere virke kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Begræns mængden af kemikalier og andre partikler på følgende måde:

  • Undgå at ryge indendørs.
  • Vælg byggematerialer, maling, møbler, tæpper og anden gulvbelægning, der ikke afgiver skadelige stoffer og ubehagelige lugte. Vælg fx produkter, der er svanemærket og ikke afgiver formaldehyd.
  • Vælg maling og lakker uden organiske opløsningsmidler og andre sundhedsskadelige stoffer. Gå efter den lavest mulige MAL-kode. MAL-koden står på bøtten.
  • Undlad at bruge træbeskyttelsesmidler og maling til udendørsbrug indendørs.
  • Undgå at bruge linolie på store flader indendørs, da linolien lugter og kan virke slimhindeirriterende.
  • Begræns brugen af pejse, brændeovne og stearinlys.
  • Sluk elektriske apparater, når de ikke er i brug, og sørge for, at de ikke er støvede.
  • Anvend milde rengøringsmidler uden duftstoffer.
  • Undgå bløde plastmaterialer som badeforhæng, regntøj mv., der ofte indeholder phthalater.

LÆS OGSÅ: Stråling og afgasning i boligen

Sådan forebygger du allergi og astma i boligen

Du kan begrænse mængden af allergifremkaldende stoffer i boligen ved at:

  • Undgå at have kæledyr med pels i boligen, især katte.
  • Gøre rent, lufte ud og vaske sengetøj ofte - det begrænser mængden af husstøvmider og skimmelsvampe, som holder af fugtige omgivelser.
  • Undgå planter, der kan fremkalde allergi, fx efeu og stuebirk.
  • Lufte ud om aftenen i pollensæsonen, hvis du har pollenallergi. Her vil mængden af pollen i luften være mindst.

LÆS OGSÅ: Gør forårsrent – og undgå allergisymptomer

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab