Du kender sikkert til fænomenet isslag, hvor indkørsel, fortov og vej bliver forvandlet til en ren skøjtebane, og alt lige fra vinduer og træer pakkes ind i et tyndt lag is.

Isslag opstår, når underafkølet regn - dvs. regn, der er afkølet til under frysepunktet uden at størkne - rammer fortov og vejbaner, hvorefter det fryser.

Sådan fjerner du isslag og undgår ulykker

Før isslag

  • Abonnér på varsler. Hos DMI kan du abonnere på varsler via sms, der fortæller, om der er fare for isslag i dit lokalområde.
  • Brug CMA, saltlage og/eller grus. Ved varsel om isslag kan det være en god idé at sprede enten CMA, saltlage og/eller grus på gangarealerne ved din ejendom.

Under isslag

  • Lyt til vejrudsigten for dit lokalområde, og bliv så vidt muligt indendørs, til isslaget er drevet over.
  • Tjek, om CMA eller saltlagen virker. Hold øje med om isslaget smelter, og giv om nødvendigt 2-3 omgange mere.

Efter isslag

  • Fjern isen. Hvis det er muligt, skal du sørge for at få isen fjernet. Brug en skovl, spade eller gammeldags sneskraber af jern til hjælp, så du kan hakke isen væk.
  • Spred CMA, saltlage og/eller grus for at smelte isen og gøre underlaget skridsikkert.

Hvis der sker uheld på dit fortov

Husk, at det er dig som grundejer, der er ansvarlig for glatførebekæmpelse - både på dine egne gangarealer og på fortovet foran din ejendom.

  • Anmeld til din husforsikring. Hvis en person kommer til skade pga. glat føre på arealer, du er ansvarlig for, fx fortovet foran din ejendom, skal du anmelde skaden til din husforsikring, der typisk også vil være udvidet med ansvarsdækning for husejeren.
  • Lov ikke erstatning. Du må ikke love den tilskadekomne erstatning - det er dit forsikringsselskab, der skal vurdere, om reglerne for glatførebekæmpelse er overtrådt, og om den tilskadekomne har ret til erstatning.

Islag eller isslag?

Isslag bliver ofte fejlagtigt nævnt som islag, altså et lag af is, hvilket ikke er korrekt, da der i virkeligheden er tale om, at de underafkølede regndråber rammer jorden med slag af is.

Islag opleves tit i vintermånederne hvor vand på jordoverflader, fortove og vejbaner fryser til is.

Isslag derimod sker sjældent, da det kræver nogle helt specifikke sammensætninger i atmosfæren. Der skal være koldt ved jordoverfladen, og der skal være varmere luft henover dette kolde bundlag.

Når denne lagdeling af luft sker, bliver regndråberne underafkølet på deres rejse ned igennem det kolde bundlag mod jordoverfladen. De underafkølede regndråber har en temperatur på under nul grader celsius, men er dog ikke frosset til is. Når dråberne rammer jorden, fryser de øjeblikkeligt til is og danner et lag af is på overfladen.