– Jeg har altid været mere optaget af mennesker end af bøgetræer

Arkitekt og byplanlægger Jan Gehl har boet i den samme villa i 52 år. Læs hvorfor, hvilket rum han bedst kan lide, og hvor han ikke vil bo.

Jan Gehl foran sit hus

Arkitekt Jan Gehl foran sit hus fra 1932, der er tegnet af arkitektprofessorerne Kay Fisker og C.F. Møller

Hvordan bor arkitekterne?

Arkitekter lever af at bygge og skabe boliger og byrum, men hvor og hvordan vælger de selv at bo? 

I denne serie møder vi fire fremtrædende arkitekter på deres egen hjemmebane. Dette er den første. 

Læs de andre i de næste tre udgaver af magasinet Bolius og senere på bolius.dk

Hvad bor du i? 

– Jeg bor i en villa, der blev tegnet i 1930 og opført i 1932. Det er en særlig villa: Den er tegnet af arkitektprofessorerne Kay Fisker og C.F. Møller. Der var en stor byggekrise i 1930’erne, der var ikke noget at lave, så lige netop i de år lavede de to stjernearkitekter 3-4 små enfamiliehuse. 

– Villaen her blev tegnet til en slagtermester Ryholt. Han havde købt en grund i Vanløse og ønskede et hus, der skulle være yderst moderne. I 1930 blev der holdt en berømt modernismeudstilling i Stockholm, som de to arkitekter har deltaget i. Jeg har set udstillingsprogrammerne og kunne se, at der var ikke mindre end tre kubiske huse på udstillingen. 

– Kay Fisker og C.F. Møller tegnede det her hus til slagtermesteren, 14 dage efter at de var kommet hjem fra Stockholm. Huset blev firkantet, 8 x 8 x 8 meter, efter datidens nyeste modernistiske principper. Det er her, man siger, begrebet slagterfunkis stammer fra.

Hvad er et hjem for dig? 

– For mig og for min familie er det ikke bare en bolig, det er bolig plus omgivelser. Det drejer sig dels om det fysiske nærområde, dvs. nærheden til butikker, offentlig transport, nærhed til park og sø. Og så drejer det sig om det sociale nærområde, hvor man igennem årene opbygger gode relationer til andre mennesker. 

– Sammen med folk fra kvarteret har vi haft en svømmeklub og et jazzorkester. Vi har haft en madklub i 45 år, vi mødes hver mandag. Nu er det mest enkedamer, vi er kun et par mænd tilbage. Min kone og jeg har overvejet, om vi skulle flytte til en mindre lejlighed, men så skal man jo tage stilling til det sociale nærmiljø: Hvor hurtigt kan du bygge noget op, der er så værdifuldt?

Har du helst villet bo i byen eller på landet? 

– Det er helt klart byen, jeg har prioriteret. Jeg har en have, men det har aldrig trukket meget i mig. Hele mit arbejdsliv har jeg også beskæftiget mig med byliv og byplanlægning. Der har jeg fundet ud af, at det fysiske nærmiljø i byen sagtens kan have en duft af honning. Jeg har altid været mere optaget af mennesker end af bøgetræer. 

Kort om arkitekt Jahn Gehl

  • Personen: Jan Gehl, 82 år, forsker og lærer ved Arkitektskolen i 40 år samt stifter af Gehl Architects.
  • Karrieren: Jan Gehl har beskæftiget sig med byplanlægning i størstedelen af sin karriere og har bl.a. rådgivet storbyer som New York og Moskva om menneskevenlig indretning af byrum. 
  • Hjemmet: Jan Gehl bor i en villa ved Damhussøen i Vanløse på 52. år.

Hvad har din barndom betydet for dit valg af bolig?  

– Jeg tilbragte min barndom på Frederiksberg, og i 1941 flyttede vi ind på 1.-salen i en villalejlighed i et stort frederiksbergsk skur. Min mor kaldte det La Maison Perdue, fordi der altid var noget i vejen med det hus. 

– Det har ikke haft betydning for mit valg af bolig. Min far er bondesøn, så da vi købte huset med haven her, stod han straks derude med spaden, for nu var der endelig noget jord, der skulle graves op. Sådan har jeg det ikke.

Foretrækker du selv at bygge eller at bo i andre arkitekters huse?

– Måske hænger det sammen med, at min far var så dygtig til det praktiske, for det er jeg ikke. Jeg har tegnet meget lidt i mit liv, fordi jeg har arbejdet med bymiljø. Jeg har ikke bygget ret meget, selvom jeg er uddannet til det. Her i vores hjem har jeg tegnet tilbygningen.

Hvad har været vigtigst for dig: de praktiske hensyn eller det æstetiske? 

– Da vi købte huset, var det ikke af ideologiske grunde, men fordi vi skulle have et barn til. Vi boede på 5. sal på Østerbro, og vi orkede ikke at bære to børn derop. Vi valgte kvarteret, fordi min kone er vokset op i Valby og kendte lidt til det. 

– Vi har ikke rørt os ud af stedet siden, fordi det er et dejligt sted, og fordi hele vores familie efterhånden er flyttet hen i nærheden af os.

Går du ind for up- eller downsizing? 

– Vores hus var ikke særlig stort, 128 m2. Vores lejlighed på 5. sal var næsten lige så stor, men vi flyttede hertil for at komme tættere på jorden. Senere lavede jeg en tilbygning, da børnene blev større. 

– Alle mine kolleger sagde: Det er dumt af dig, om tre år er de flyttet hjemmefra, og så har I alt for meget plads. Og hvad gjorde de? De flyttede hjemmefra, og nu har vi alt for meget plads. I dag har vi 156 m2.

Jan Gehl i sit arbejdsværelse fyldt med bøger

Jan Gehl har brugt mange timer af sit liv i sit arbejdsværelse

Hvad er det vigtigste rum i dit hjem? 

– Det er arbejdsværelset. Der har jeg mit liv. Huset er et meget typisk funkishus: ”Wohnung für der Existenzminimum”.  Rummene er små, så jeg har lavet en stor åbning ind til mit arbejdsværelse, så man har visuel forbindelse til naborummet, og det føles større, og vi kan følge med i, hvad hinanden laver.

– For min kone er det vigtigste rum nok værelset, hvor hun mediterer.

Er der en rød tråd mellem dit private hjem og dit arbejde? 

– Der er faktisk ingen rød tråd. Jeg har jo tordnet mod enfamiliehuse siden starten af min karriere. Rent ideologisk mener jeg, at rækkehuse er meget bedre i forhold til det fysiske og sociale nærmiljø. Den største oplevelse, homo sapiens har, er jo mødet med andre mennesker. Husene i villaområderne har for meget plads, de bliver affolkede, folk bor én og én. Men lige præcis den bræmme lige i kanten af Københavns Kommune, som jeg bor i, har det bedste af flere verdener.

Jan Gehl kigger ud over nærområdet fra toppen af sit hus

Der er god udsigt fra toppen af huset.

Hvad ville du aldrig bo i? 

– Et højhus. Jeg synes, det er nogle meget egoistiske boliger, man har i højhuse. Man kan se til Sverige, men man kan ikke se sine naboer. Der er intet nærmiljø, det blæser for meget, og man laver skygger til naboen. Den eneste fordel ved et højhus er udsigten fra den øverste etage, alt andet er egoisme, og det giver en dårligere by.

– Når jeg skal op til bussen, passerer jeg alle mine naboers hoveddøre. Det har jeg gjort i 50 år. Når du bor på 13. sal og tager elevatoren ned, kommer du ikke forbi en eneste indgangsdør. Det vil sige, at det er meget bedre for det sociale nærmiljø, hvis du er på jorden og færdes vandret, end hvis du er oppe i luften og færdes lodret.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab