Journalist med videoerfaring

Er du ekspert i research og en dygtig formidler på skrift såvel som video?

Så er det dig, vi leder efter. I Bolius – Boligejernes Videncenter har vi siden 2002 arbejdet ambitiøst med at øge livskvaliteten hos danske boligejere gennem uvildig formidling om alt fra vedligeholdelse og energirenovering til indretning, haveliv og boligøkonomi. I dag er vi nr. 16 på Dansk Online Index’ seneste topliste over de største internetmedier i Danmark.

Jobbet:

Vi formidler via vores magasin Bolius, artikler på bolius.dk, vores nyhedsbreve, gør-det-selv-videoer, sociale medier, projekter og meget andet. Vi formidler både til – men også med – vores mange tusinde brugere, så de kan hjælpe os med at blive endnu skarpere på, hvad der rører sig hos boligejerne. Derfor søger vi en journalist, der også brænder for at formidle boligrelaterede nyheder og række ud til vores brugere.

Som journalist i Bolius vil du komme til at:

  • Skrive nyheder til bolius.dk
  • Researche og skrive dybdegående artikler til magasinet Bolius
  • Producere gør-det-selv-videoer i tæt samarbejde med Bolius' fageksperter
  • Opdatere og skrive nye fakta-artikler med fokus på SEO
  • Formidle journalistisk til de sociale medier 
  • Arbejde med journalistisk indhold til projekter og kampagner

Hvem er vi:

Bolius er en arbejdsplads, hvor studentermedhjælperens mening er lige så vigtig som direktørens på vores redaktionsmøder. Du bliver udfordret og hjulpet ved at arbejde side om side med journalister, arkitekter, byggetekniske fageksperter, programmører, kommunikationsfolk og grafikere.

Et medie af Bolius’ størrelse med tusindvis af artikler, videoer m.m. og flere end en halv million månedlige brugere, et printmagasin og en voksende tilstedeværelse på sociale medier passer ikke sig selv. Vi arbejder drønhårdt, men vi griner meget og spiller også bordtennis og bordfodbold på kontoret, så det er selvfølgelig en fordel, hvis du også er frisk på at have det sjovt. Vores kantine er i øvrigt fremragende.

Dine kvalifikationer omfatter:

  • Solide kommunikative og journalistiske evner i både artikler, posts mv.
  • Erfaring med tilrettelæggelse, produktion og efterbearbejdning af korte videoer
  • Kompetencer inden for lettere og tungere research-arbejde 
  • Viden og erfaring med sociale medier
  • Indsigt i visuel formidling af indhold
  • Dataforståelse/dataanvendelse og kendskab til overvågningsværktøjer og SEO er en fordel

Derudover er du:

  • God til at arbejde i et højt tempo, men altid med øje for kvaliteten
  • Proaktiv ift. at opsøge ny viden om medier
  • I stand til selv af finde på historier og hive dem hjem
  • Udadvendt, proaktiv og med lyst til at samarbejde tværfagligt mod klare mål
  • God til at se interaktivt potentiale på tværs af Bolius' medier
  • Villig til at promovere dig selv samt Bolius via jobbet
  • Udstyret med et højt energiniveau og en god portion humor – vi har en meget fri tone

Vi tilbyder:

  • Attraktive arbejdsbetingelser med mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og selv vælge nye arbejdsopgaver, når det passer ind
  • Bærbar pc, iPhone og opkobling hjemme
  • Lønpakke med god pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og massageordning
  • Medarbejderfordele som en del af foreningen Realdania

Vil du være med på holdet?

Du vil blive ansat i afdelingen Formidling og referere til redaktionsleder Michala Dieckmann. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Michala på mdi@bolius.dk eller 2065 6670.

Tiltrædelse: 1. august 2018

Ansøgningsfrist: 3. juni 2018  

Ansøg her

 

 

Om Bolius:

Hos Bolius arbejder vi for at øge livskvaliteten for de danske boligejere.
Vi er ansat, fordi vi brænder for det, vi laver – at rådgive og formidle aktuel og uvildig viden i øjenhøjde med vores læsere.

I dag er vi 40 medarbejdere, som sammen arbejder for at gøre livet nemmere og bedre for de danske boligejere, og vi har fem grundlæggende værdier, der definerer vores virksomhed: Uvildig, kompetent, pålidelig, entusiastisk og tilgængelig.

Disse fem ledetråde gælder både ledelse og medarbejdere, og tilsammen understøtter de vores primære værdiord: Livskvalitet.

Bolius har en flad struktur og en uformel omgangstone. Vi ansætter på personlighed og holdning, og vi er åbne og direkte i vores hverdag. Derfor forventer vi, at du er parat til at være en del af et hold, der arbejder tæt sammen i hverdagen og ikke går på kompromis med fagligheden.

Bolius Boligejernes Videncenter er et helejet Realdania-selskab og er beliggende midt i København på Jamers Plads 2.

Bolius - et helejet Realdania selskab