Jordvarme

Et jordvarmeanlæg udnytter varmen i jorden og kan producere omkring 3 gange så meget energi, som det forbruger. Læs mere om den energivenlige opvarmningsform her.

Udgravning i forbindelse med installation af jordvarmeanlæg.
Vil du have jordvarme, kræver det, at din grund graves op, så jordslangen kan komme på plads i jorden. Foto: Arkivfoto

Hvad er jordvarme?

Et jordvarmeanlæg består af en varmepumpe og en jordslange, som udnytter solens varme i jorden.

Slangesystemet graves ned i jorden, og jo længere slangen er, jo mere varme og energi kan der trækkes ud af jorden.

Jordvarme er en vedvarende og miljørigtig ressource, selvom der bruges en mindre mængde strøm til at drive selve jordvarmeanlægget, som omdanner jordvarmen til energi. For hver 1 kilowatt elektricitet, du bruger i strøm, får du 3-3 ½ kilowatt varme igen.

Bruger du jordvarme til opvarmningen af din bolig, vil det samlede CO2-udslip desuden være ca. 50-75 procent lavere end ved almindelige opvarmningsformer.

Udgravning i forbindelse med installation af jordvarmeanlæg.
Slangerne, som skal udnytte jordvarmen, er fyldt med frostvæske og graves omkring 1 meter ned i jorden. Foto: Arkivfoto

Afgrøder, have og dyreliv bliver ikke påvirket af jordvarmeslangen. Det har dog stor betydning, hvilken type jord du har på grunden. Fugtig jord er nemlig bedre til at lede varme og vil dermed tilføre mere energi til jordvarmeanlægget.

Du skal være opmærksom på, at jordvarmeslangerne skal ligge i græsplænen. Man må i princippet ikke plante træer og buske ovenpå varmeslangerne, de skygger for solen. Ligeledes bør man ikke sætte et skur ovenpå det areal, hvor der er jordvarmeslanger

Firmaer, der sælger og installerer jordvarmeanlæg, foretager typisk en jordprøve, som de beregner størrelse på anlægget og forventet energiforbrug ud fra.

SE TEMA: Varmepumper

Hvordan virker et jordvarmeanlæg?

Jordvarme fungerer i princippet som et omvendt køleskab. En lang slange, der er fyldt med frostvæske og gravet ned i jorden nær huset, samler jordens varme op. Slangen graves ned i en dybde på knap 1 meter og ligger med en indbyrdes afstand på ca. 1 ½ meter.

Frostvæsken opvarmes af jorden, indtil den når den omkringliggende jords temperatur på 4-5 grader. Herefter løber frostvæsken ind i huset, hvor den passerer varmepumpen.

En varmepumpe består af 4 dele:

  • En fordamper, der optager varme.
  • En kondensator, der afgiver varme.
  • En kompressor, der hæver temperaturen.
  • En drøvleventil, der regulerer mængden af kølemiddel.

I varmepumpen opsamles den sparsomme temperatur (4-5 grader) fra slangen i jorden og føres videre til fordamperen.

Jordvarmeanlægget udgør et lukket kredsløb.
Jordvarmeanlægget udgør et lukket kredsløb. Illustration: Jan Pasternak

Her omdannes væske til damp, og den energi, der udvindes i denne proces, føres videre til kondensatoren og siden hen til kompressoren, som øger trykket og temperaturen yderligere, inden energien til sidst afleveres centralvarmeanlægget.

Når frostvæsken har afgivet sin varme til systemet i varmepumpen, har den en temperatur på minus et par grader og løber tilbage til slangen ude i jorden. Her gentages processen.

Et jordvarmeanlæg har elektronisk styring, der er i stand til at måle temperaturen udenfor. Anlægget reguleres derfor automatisk i forhold til temperaturen.

LÆS OGSÅ: Køreplan for jordvarme

Hvilke huse egner sig til jordvarme?

Din bolig skal være velisoleret, hvis du vil opvarme den ved hjælp af jordvarme. Der bør derfor være hulmursisolering og mindst 250 mm isolering i loftet.

Er boligen ikke isoleret, kan det være svært at opnå tilstrækkelig varme, og det vil blive meget dyrt at holde jordvarmeanlægget kørende. Har du ikke hulmursisolering, isolering på loftet og tætte vinduer, skal du sørge for at energirenovere boligen inden eller i forbindelse med skiftet til jordvarme.

Vær også opmærksom på, at fremløbstemperaturen – dvs. den temperatur, som vandet har, når det løber ind i radiatorerne - er lavere, når huset opvarmes med jordvarme. Det kan derfor være nødvendigt at skifte til større radiatorer eller få opsat flere, får at opnå en tilstrækkelig varme i huset.

LÆS OGSÅ: Planlæg din energirenovering

Hvor stor er besparelsen ved jordvarme?

Den passive jordvarme leveres af solen og er derfor uden omkostninger. Det er omdannelsen af jordvarmen til energi, der kræver el og koster penge. Erfaringer fra boliger, der har skiftet til jordvarme fra oliefyr, fjernvarme, naturgas el.lign., viser, at besparelsen kan være på helt op til 50-60 procent.

Trods den forholdsvise store etableringsudgift tjener et jordvarmeanlæg sig derfor ofte ind på under 10 år.

Er du er i tvivl om, hvor meget du kan spare på din varmeregning ved at skifte til jordvarme, eller godt vil vide, hvor lang tid der omtrent går, før du har tjent investeringen hjem, kan du hente hjælp, råd og vejledning flere steder.

Bl.a. tilbyder Energitjenesten gratis rådgivning frem til den 31. december 2015. Læs om tilbuddet her. 

Nogle kommuner har også gratis energirådgivning.

Det kan være en fordel at få en energikonsulent eller en energivejleder til at tjekke dit hus igennem, når du skal finde den helt rigtige varmekilde. Der er forskellige muligheder for denne rådgivningsform, og typisk koster et energitjek 2.000-3.500 kr. (2014-priser).

Se fx:

SE TEMA: Udskiftning af fyr

Hvad koster et jordvarmeanlæg?

Det koster ca. mellem 120.000 og 140.000 kr. (2014-priser) at etablere et jordvarmeanlæg i et almindeligt parcelhus på 130 m2. Prisen afhænger naturligvis af, hvor stort dit hus er, hvor meget varme du har brug for, og hvordan forholdene på din grund er.

Jordvarme til nye huse

Er du ved at bygge nyt hus, skal du alligevel investere i nyt varmeanlæg, varmtvandsbeholder m.m. I den forbindelse kan du overveje, om det vil kunne svare sig for dig at vælge et jordvarmeanlæg frem for en af de traditionelle varmeanlæg, da merudgiften ved etablering af jordvarme vil kunne tjene sig hjem over tid.

Jordvarme til eksisterende huse

Overvejer du at udskifte varmeanlægget i din eksisterende bolig med jordvarme, sparer du mest, hvis det er elvarme eller et gammelt oliefyr, der skal skiftes ud, da disse opvarmningsformer er dyrest.

Er huset hidtil blevet opvarmet med el, skal du huske at tage højde for, at du også skal investere i almindelige radiatorer med vandcirkulation.

Er dit hus ikke tilstrækkeligt isoleret, skal du også medregne udgifter til efterisolering i de samlede omkostninger.

LÆS OGSÅ: Astrid og Carsten sagde farvel til oliefyr og goddag til jordvarme

Jordslange til jordvarmeanlæg.
Hvor lang jordslange, der er behov for, afhænger bl.a. af din boligs størrelse og jordtypen på din grund. Foto: Arkivfoto
Varmepumpe og varmtvandsbeholder til jordvarme.
Udover jordslangen består et jordvarmeanlæg også af en varmepumpe. Foto: Torben Klint

Hvor meget fylder et jordvarmeanlæg?

Du skal regne med at skulle bruge et jordareal på 3-4 m2 pr. m2 boligareal. Hvor langt slangesystemet skal være afhænger af bl.a. boligens størrelse og jordtypen på din grund.

Anlæggets varmepumpe står i huset og omdanner jordvarmen, så den kan bruges til opvarmning af både rum og vand. Pumpen fylder ikke mere end et stort køleskab og kan derfor placeres i fx kælder eller bryggers.

Lodret jordvarme

Har du ikke en grund, der er stor nok til et jordvarmeanlæg, er lodret jordvarme måske en mulighed. Det er en nyudviklet form for jordvarme, hvor ledningerne bores lodret ned i jorden - typisk omkring 160 meter.

Installering af jordvarmeanlæg
Jordvarme kræver plads. På små grunde kan lodret jordvarme være et alternativ. Foto: Arkivfoto

Her er det udelukkende varmen fra jorden, der giver energien – dvs., at den passive solenergi som et normalt jordvarmeanlæg får tilført, særligt om sommeren, ikke kan udnyttes i en dyb lodret boring.

Lodret jordvarme er stadig forholdsvis nyt i Danmark. I Norge og Sverige har man anvendt det i flere år.

Ulemperne ved lodrette boringer kan være, at det er svært at vedligeholde. Hvis der sker noget med slangerne langt nede i jorden, er det besværligt og dyrt, at udskifte. Lodrette boringer kræver desuden et godt kendskab til undergrunden på lige det sted, hvor ledningerne bores ned. Man skal vide, hvor meget varme det er muligt at trække ud af jorden – ellers er der risiko for at slangerne ikke kan udvinde nok varme og fryser til is.

Hvilke fordele og ulemper er der ved jordvarme?

Fordele ved jordvarme

  • Det er billig energi.
  • Du kan skære op mod 50 procent af dit energiforbrug.
  • Investeringen kan ende med kun at blive bedre og bedre, i takt med at energipriserne stiger i fremtiden.
  • Der er ingen vedligeholdelse. Et jordvarmeanlæg er et lukket system, så der skal ikke fyldes noget på anlægget. Anlægget passer stort set sig selv, bortset fra et filter i pumpen, der skal rengøres 1 gang årligt.
  • Anlægget er nemt at grave ned i forbindelse med nybyggeri.

Ulemper ved jordvarme

  • Boligen skal være velisoleret.
  • Det koster ca. 120.000 til 140.000 kroner (2014-priser) at installere et jordvarmeanlæg i et almindeligt parcelhus på 130 m2.
  • Jordvarmeanlægget kører på og er dermed afhængig af elprisernes udvikling.
  • Nedgravning af slanger er pladskrævende.

Vi besvarer spørgsmål bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab