Fakta om hus og anlæg

Huset: Landhus fra 1880 på 160 m2.

Varmekilde før: Oliefyr og elvandvarmer.

Anlæg og pris: IVT PremiumLine X15: 149.000 kr.

Beregnet besparelse: 14.000 kr./år.

Opnået besparelse: 16.000 kr./år.

Tilbagebetalingstid (indkøbspris / årlig besparelse): 9,3 år.

Så meget fylder jordslangerne: 600 meter lagt i to strenge, 150 meter ud og tilbage.

Familien Christensen i Kalundborg var ikke i tvivl, da det gamle oliefyr ikke kunne længere: De ville have en ny løsning, der ikke blot var stabil og driftsikker, men også gjorde løbende udgifter til varme og varmt vand lavere. Det tidligere fyr var stærkt forældet og leverede kun varme til radiatorerne. Det varme brugsvand måtte opvarmes med el, så den årlige regning i det gamle 160 m2 store hus løb op i 30.000 kr.

Jagten gik ind på en ny varmekilde, og jordvarmeteknikken så lovende ud, forklarer Hanne Christensen, da Videncentret Bolius talte med hende i 2011.

- Vi overvejede også forskellige andre muligheder. For eksempel undersøgte vi en kombination af pillefyr og solvarme, men fandt ud af, at det ville blive for dyrt og besværligt. Det med prisen var vigtigt for os.

Jagten gik ind på en ny varmekilde, og jordvarmeteknikken så lovende ud, forklarer Hanne Christensen.

- Vi overvejede også forskellige andre muligheder. For eksempel undersøgte vi en kombination af pillefyr og solvarme, men fandt ud af, at det ville blive for dyrt og besværligt. Det med prisen var vigtigt for os.

Valgte dyrest jordvarmeanlæg - fik stor besparelse

Familien valgte det dyreste blandt tre indhentede tilbud, forklarer Hanne Christensen, fordi anlæggets varmepumpe havde frekvensstyring, dvs. energibesparende, trinløs styring af kompressoren.

Økonomisk har familien Christensen ikke noget at fortryde.

- Nu bruger vi 14.000 kr. om året, men det er inklusive det varme vand, som det tidligere fyr ikke gav. Dengang havde vi en separat elvandvarmer. Vi betalte 30.000 kr. for olie året før, uden at medregne det varme vand, så vi har altså sparet betydeligt mere end det halve, siger hun med begejstring.

Sådan fungerer jordvarmeanlægget

Solen varmer havejorden op i sommerhalvåret, og varmeenergien lagres i jorden. Med et jordvarmeanlæg kan denne varmeenergi udnyttes til billig boligopvarmning.

Anlægget består af en nedgravet slange i haven og en varmepumpe, der normalt placeres i et fyrrum eller et bryggers. Varmepumpen fungerer i princippet ligesom et køleskab. I jordvarmeanlægget udnytter man blot den varme side, ikke den kolde.

Kort fortalt trækkes jordvarmen ind i varmepumpen ved hjælp af en frostfri væske i jordvarmeslangerne. I varmepumpen sørger en kombination af to varmevekslere og en kompressor for at "geare" jordvarmen op, så vandet i husets varmtvandsbeholder kan opvarmes. Herfra kan der hentes varmt vand til rumopvarmning og varmt brugsvand.

Et jordvarmeanlæg virker stort set lige så godt om vinteren som om sommeren, fordi temperaturen er forholdsvis konstant i den jorddybde på ca. 90 cm, hvor jordslangerne ligger.

Udfordringer var der også

Ikke alt gik dog helt glat. Installatøren var fx ikke opmærksom på, at der ikke var plads til den nye varmtvandsbeholder i den lavloftede kælder, hvor varmepumpen blev placeret. Beholderen var simpelt hen for høj, så han måtte finde en ny. Det betød, at der gik et par uger, før anlægget kom rigtigt op at køre.

Opgravningen til jordvarmeslangerne stod familien Christensen selv for, og det forløb efter planen, men det tog nogle måneder, før hele haven igen var et acceptabelt syn. Skaden i haven var dog begrænset, for familien kunne bruge jorden under en tilstødende mark til slangerne.

Ovnen snød føleren

I begyndelsen oplevede familien Christensen af og til, at varmen pludselig forsvandt i perioder. Det var lidt af et mysterium, indtil det gik op for dem, at det skete, hver gang ovnen i køkkenet var tændt. Indendørssensoren var placeret lige ved siden af ovnen, så når der blev bagt boller eller lavet flæskesteg, blev radiatorerne kolde. Nu er føleren flyttet, og radiatorerne holder sig varme hele døgnet.

Ellers har familien kun gode oplevelser med jordvarmeanlægget. Hanne Christensen husker især, da hun første gang trådte ind i badeværelset, og den nye gulvvarme var blevet sat til.

- Det var en skøn og helt overraskende fornemmelse at træde ind på gulvet og mærke, hvor dejligt varmt der pludselig var blevet på badeværelset. Den oplevelse glemmer jeg ikke.

Der har ikke været problemer med at holde varmen i den kolde vintertid. Brændeovnen i stuen tændes en gang imellem, men det er mest for hyggens skyld.

I dag ville Hanne Christensen dog gerne have ventet lidt med jordvarmeanlægget, som blev installeret i 2008. For i 2010 vedtog Folketinget en tilskudsordning, der gjorde det muligt at få dækket en del af udgifterne til skrotning af oliefyr og indkøb af en klimavenlig løsning.

- Vi skulle have ventet med at købe det, til vi kunne få tilskud. Det er faktisk det eneste, jeg er lidt utilfreds med, slutter hun.

Sådan foregik installationen

Familien Christensen gravede selv ud til jordslangerne, der blev lagt i 90 cms dybde i haven og på en nabomark.

Udgravningen blev foretaget med en rendegraver, og det gav lidt rod med jordbunker i haven, som siden skulle fjernes. De fleste husejere foretrækker at lade installatøren stå for nedgravningen.

Derefter blev det gamle oliefyr fjernet, og i dets sted blev den nye varmepumpe placeret. Den sidder i et lukket metalkabinet og er på størrelse med et kølefryseskab.

Udskiftningen skete i løbet af én dag, og samtidig blev der boret hul gennem muren i kælderen til jordslangerne ude i haven.

Til sidst blev varmtvandsbeholderen tilsluttet varmepumpen, og anlægget blev sat i gang.

Familien var uden varme en dags tid. En gang om året bliver hele anlægget kontrolleret af installatøren - det er lovpligtigt.