Kan brændeovnen stå midt i stuen?

En læser har en stue med stort vinduesparti og ved ikke, hvor han skal placere en ny brændeovn. Se Bolius’ arkitekternes løsning.

Det er svært at placere en brændeovn i V. Helmersens stue, fordi der er vinduer langs hele den ene væg. Arkitekten foreslår at sætte brændeovnen i hjørnet ved vinduesfacaden.

Det er svært at placere en brændeovn i V. Helmersens stue, fordi der er vinduer langs hele den ene væg. Arkitekten foreslår at sætte brændeovnen i hjørnet ved vinduesfacaden.

Kære arkitekter

Vi overvejer at anskaffe en brændeovn, både for hyggens skyld og som supplement til radiatorerne. Men vi er i tvivl om, hvor vi skal placere den i stuen, som er 34 m2 (4,5 x 7,6m).

Vi har snakket om at få den indbygget eller hængt op på væggen, men kan ikke rigtigt finde en løsning, fordi der er vinduer på hele den langside, hvor den bør stå (altså modsat vores sofaer). Så nu har vi fået den ide at stille den midt i stuen. Tror du, det kan lade sig gøre?

Spørg om indretning

Har du brug for hjælp med indretning til din bolig? Så spørg Bolius’ arkitekterne.

Send dit spørgsmål til: bedrehjem@bolius.dk og skriv ”Spørg om indretning” i emnelinjen.

Medsend fx foto af problemet, plantegning med mål, oplysning om hustype osv. Vi forsøger at besvare så mange spørgsmål som muligt.

Uanset hvilken placering du foreslår, kan du så hjælpe med at placere vores 3-2-1 sofaer, så vi kan se ilden, haven og tv’et?

Mvh. V. Helmersen

Kære V. Helmersen

Problemet med placeringen af en brændeovn i jeres stue, som du beskriver, er en velkendt udfordring i parcelhuse fra 1960-1970'erne, hvor det meste af stuens facade er vinduer. Hustypens skorsten er ofte optaget af aftrækket fra den primære varmekilde: fyret.

Stuens dimensioner og naturlige ganglinjer mellem dørene giver flere indretningsmuligheder. Hvis brændeovnen placeres midt i stuen, som du foreslår, vil I fastlåse indretningsmulighederne og fleksibiliteten fremover.

Vælg en væghængt eller fritstående brændeovn

En indbygget ovn tager en del plads ud fra væggen, så I jeres tilfælde, hvor I har et møblement, der skal tages hensyn til, kan det anbefales at anskaffe en væghængt eller en fritstående brændeovn.

LÆS OGSÅ: 10 gode brændeovne

Thomas Hjort, arkitekt og boliusrådgiver.

Thomas Hjort, arkitekt og boliusrådgiver.

Placér brændeovnen i hjørnet

Med jeres behov for at kunne betragte tv'et, brændeovnen og udsigten til haven fra sofagruppen foreslår jeg en løsning, hvor brændeovnen placeres i hjørnet mod vinduesfacaden. Skorstenen kan både føres direkte gennem loftrummet og tag, eller via facaden, afhængig af hvilke aftræksmuligheder den valgte brændeovn har.

Husk, at brændeovnsinstallationen skal godkendes af den lokale skorstensfejermester.

Mvh. arkitekt maa og Boliusrådgiver Thomas Hjort

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab