Kan du leve af din køkkenhave?

Kan det egentlig betale sig selv at dyrke grøntsager frem for at købe dem i supermarkedet? Find ud af, hvilke grøntsager der bedst kan betale sig at dyrke og se, hvor meget frugt og grønt man spiser pr. år.

Du skal have masser af plads og virkelig grønne fingre, hvis køkkenhaven skal gøre dig og din familie selvforsynende med frugt og grønt.

Et mere realistisk udgangspunkt er derfor at blive selvforsynende indenfor udvalgte afgrøder. Så kan du gradvist udvide dit sortiment, efterhånden som du bliver en garvet grøntsagsgartner.

Kan det betale sig at dyrke grøntsager selv?

Da økonomien i en køkkenhave næppe går i plus, hvis du inkluderer din timeløn i regnestykket, kan det ikke betale sig at blive selvforsynende, hvis du ser det som et værre slid at opfylde de genstridige grøntsagers behov for sol, vand og gødning.

Hvis regnestykket derimod kun består af udgifterne til plantefrø, vanding, gødning og evt. anlæg af køkkenhaven, er der derimod flere grøntsager, som det vil være billigere at dyrke end at købe i en tilsvarende friskhed og kvalitet.

Desuden står nogle afgrøder - fx rabarber - i flere år, så du kun skal købe dem én gang. Og med tiden kan du selv høste dine egne frø fra fx persille, ærter og bønner.

Eksempel 1: Krydderurter

Du kan få krydderurtefrø for ca. 25 kr. posen. Hvis du vælger flerårige krydderurter som rosmarin, mynte og oregano, vil det koste dig 75 kr. at etablere krydderurtebedet. I supermarkedet vil du kunne købe et bundt friske krydderurter for 20 kr., og sat lavt vil du kunne høste to bundter fra hver plante i løbet af en sæson. Du vil altså have et overskud på 45 kr. den første sommer, og derefter vil du kunne høste krydderurter til en værdi af 120 kr. de næste mange sæsoner.

Det er krævende at holde sin egen køkkenhave, men hvis du synes det er sjov, så kan det sagtens betale sig.

Det er krævende at holde sin egen køkkenhave, men hvis du synes det er sjov, så kan det sagtens betale sig.

Eksempel 2: Jordskokker

Jordskokker sælges typisk i supermarkedet til en kilopris på 30 kr. Du kan bruge supermarkedets jordskokker som læggeknolde, og fra en bakke med 500 g til ca. 15 kr. kan du lægge en række med 12-15 planter. De kan give et afkast på 10 kilo, og dermed sparer du 285 kr.

Hvor store mængder grøntsager skal du dyrke for at blive selvforsynende?

I tabellen nedenfor kan du se, hvor mange kilo frugt og grønt en dansker statistisk set spiser på et år, og i bunden af artiklen kan du se, hvor mange kilo grøntsager, du kan forvente i udbytte ved at dyrke de forskellige afgrøder.

Så meget frugt og grønt spiser du på et år

Kartofler 40kg (2010)
Tomater 30,7kg
Kirsebær sur og sød 1,9kg
Jordbær 2,8 kg
Kål 12,3kg
Porrer 2,3 kg
Rødbeder 1,7 kg
Knoldselleri 0,8 kg
Gulerødder 13,9kg
Løg 10,6kg
Salat 8,5 kg
Æbler 49,1kg
Pærer 6,9 kg
Kilde: Danmarks Statistik. Tal fra 2006. Forbrug pr. indbygger (kg)

Det kan give dig en fornemmelse af, hvor meget plads det vil kræve, og hvor store mængder køkkenhaven skal levere for at holde netop din familie forsynet med grøntsager.

Hvilke grøntsager skal du satse på?

Hvad enten din køkkenhave skal gøre dig selvforsynende eller mindske dit madbudget, er det de samme retningslinjer, du skal bruge til at vælge de afgrøder, du satser på

Dyrk familiens favoritter

Skal tankerne om selvforsyning eller økonomisk gevinst blive til virkelighed, er den første forudsætning, at grøntsagerne rent faktisk bliver spist. Det giver ingen mening at knokle for at hive 12 kg kål i land, hvis det er hele familiens hadegrøntsag. Så dyrk først og fremmest de grøntsager, I godt kan lide at spise.

Du kan udvælge afgrøder efter forskellige kriterier:

Grøntsager, der giver stort udbytte

  • Kartofler. Pr. kartoffelrække på 5 meter kan du høste op til 12 kilo kartofler. Du opnår derfor et stort udbytte i forhold til den plads, du bruger i køkkenhaven.
  • Hvidløg. Selvom det nok ikke er hvidløg, der vælter dit budget, er det en rigtig god forretning at dyrke dem selv. De er både nemme at passe og at opbevare efter høsten, og med et udbytte på op til 5 kilo fra en række på 5 meter, har du gode chancer for at kunne dække hele husstandens hvidløgsbehov. Desuden kan du gemme et par hvidløg fra høsten til at sætte i jorden sæsonen efter, så udgifterne bliver minimale. Du sætter hvidløgsfed i jorden sidst i oktober, og så kan du høste midt i juli.
  • Bønner. Bønner vil ofte give et stort afkast, og desuden har de den fordel, at de vokser i højden, så de ikke optager så meget af jorden i din køkkenhave.
  • Squash. Squash-planter kræver en del plads, men til gengæld behøver du kun en eller to planter til at forsyne dig og din familie. Du kan forvente et udbytte på mellem 6 og 8 kilo per plante.

Grøntsager, der er dyre at købe, men billige at dyrke

  • Krydderurter. Friske krydderurter koster 15-20 kr. for et bundt eller en potte, så hvis du ofte drysser lidt rosmarin eller basilikum over middagsmaden, kan det virkelig betale sig at dyrke dem selv. Mange krydderurter som fx estragon og salvie er desuden flerårige, så du behøver kun at plante dem en enkelt gang for at have stabile leverancer de næste mange år.
  • Rabarber. Rabarber er flerårig, og du får en høst på 1-2 kg pr. plante, så også her kan du med en engangsinvestering sikre forsyningen af sprøde rabarber.
  • Jordskokker. Jordskokker er lettere at dyrke end kartofler, giver et større udbytte og har desuden en højere pris i supermarkedet. Derfor er de ideelle til selvforsyneren eller den økonomibevidste havedyrker. Læg knoldene i jorden sidst i februar og start høsten i oktober-november. Med jordskokker behøver du heller ikke at tænke på opbevaring, for de er vinterhårdføre, så du kan lade dem blive i jorden indtil brug. Plant jordskokkerne på et afgrænset sted, hvor de gerne må blive, for du får sandsynligvis ikke gravet alle knolde op, og de spreder sig hurtigt.
  • Pastinakker. Pastinakker har mange af de samme fordele som jordskokker: De giver et stort udbytte og kan overvintre i jorden.
  • Jordbær. Du kan selv dyrke dem i en bedre kvalitet og til en lavere pris end i supermarkedet.

Hvor store mængder grøntsager kan køkkenhaven levere?

Her kan du se en opgørelse over det forventede udbytte ved at dyrke en række grøntsager. Køkkenhavens afkast er svært at forudsige, da det i høj grad afhænger af vejr, jordforhold, valg af sorter og en række andre faktorer.

Men du kan gå ud fra, at det laveste udbytte i tabellen vil være opnåeligt de fleste år, mens det højeste udbytte vil være resultatet af en meget vellykket dyrkning, hvor forholdene har været optimale.

Video: Sådan lægger du hvidløg i køkkenhaven

Afgrøde Udbytte pr. 5
meter række
Antal planter pr. 5
meter række
Løg (stikløg) 4-8 kg 60-70 stk
Hvidløg 2-5 kg 35-38 stk
Porre 6-11 kg 40-60 stk
Kartoffel 6-12 kg 13-15 stk
Gulerod 5-12 kg 70-120 stk
Pastinak 7-9 kg 65 stk
Jordskok 10-13 kg 12-15 stk
Rødbede 7-12 kg 70-120 stk
Havebønne, busk 4-7 kg 50-60 stk
Stangbønne 14-30 kg 40-60 stk
Ærter, lav (pluk) 3-4 kg 100-120 stk
Squash 30-40 kg 5-7 stk
Majs 4-6 kg 15-20 stk
Tomat på friland 9-16 kg 10 stk
Hovedsalat 3-4 kg 20-25 stk
Spinat 1-4 kg 40-50 stk
Grønne asparges 2-5 kg 15 stk
Jordbær 6-12 kg 15 stk
Rabarber 6-10 kg 7 stk

Kilde: Praktisk Økologi. Tabellen er baseret på økologiske dyrkningsvejledninger, resultater fra sortsforsøg og erfarne havedyrkeres erfaringer.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Redaktør Karna Maj, Havenyt.dk Praktisk Økologi nr. 6 2010 Danmarks Statistik

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab