Kan du pudse vinduer i frostvejr?

En lav vintersol kan afsløre snavs og skidt på vinduerne. Men kan du egentlig pudse vinduer i frost, eller skal du vente, til temperaturen stiger?

Brug husholdningssprit i vandblandningen, så fryser det langsommere til på ruden.

Brug husholdningssprit i vandblandningen, så fryser det langsommere til på ruden.

Ja, du kan sagtens pudse vinduer i frostvejr, men det kræver en lidt anderledes blanding, og at du arbejder hurtigt, så vandet på ruden ikke når at fryse til is.

Sådan pudser du vinduer i frostvejr

1. Brug varmt vand og sprit til at pudse vinduer. Lav fx en hjemmelavet blanding til vinduesvask af 5 liter varmt (i stedet for lunkent) vand, 1 spsk. opvaskemiddel, 1 deciliter husholdningseddike og lidt husholdningssprit. Sprit har et frysepunkt under 0 grader, og gør, at vandet på ruden fryser langsommere. Jo lavere temperatur, jo mere sprit.

2. Puds vinduerne, mens solen skinner på dem. Solskin gør ruden varmere og dermed fryser blandingen på ruden langsommere.

3. Skrab hurtigt. Skrab blandingen af med en vinduesskraber lige efter, du har vasket vinduet med svamp eller blød børste, så blandingen ikke når at fryse til is.

4. Tør ruderne hurtigt og grundigt af. Brug en helt tør og ren, fnugfri klud eller viskestykke til at tørre efter med.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab