Kan du tjekke om brænde er tørt ved at spytte på det?

Ifølge en gammel myte kan man tjekke, om et stykke brænde er tørt nok til at fyre med ved at spytte og puste på det. Men passer det? Få svar her.

Kan du tjekke om brænde er tørt ved at spytte på det

Spytklatten på brændestykket bobler, når du puster i den anden ende, hvis træet er tørt. Foto: Tommy Verting.

Du kan godt tjekke, om et stykke brænde er tørt nok til at smide i brændeovnen ved at spytte på det. Spyt på den ene ende af brændestykket og pust hårdt i den anden ende. Hvis træet er tørt, kommer der luft igennem brændestykket, og spytklatten vil boble.

Du kan også dyppe den ene ende af brændet i opvaskemiddel, hvis du ikke vil spytte. Den teknik kan du se demonstreret i videoen herunder

'Sådan tjekker du om dit brænde er tørt'

Hvad kan du ellers gøre for at tjekke om brænde er tørt?

Den sikreste måde at tjekke om brænde er tørt nok til at fyre med er ved at bruge en fugtmåler, som kan købes i de fleste byggemarkeder.

Brænde må højst have et vandindhold på 18 procent, ellers får du ringe varme, sur røg i stuen og ud af skorstenen samt løbesod i skorstenen. Du kan også risikere skorstensbrand, hvis du fyrer med for fugtigt brænde.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Peter Hviid, specialkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen og skovognatur.dk

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab