Kan du undgå knuder på vimplen ved at dyppe spidsen i lak?

En gammel myte siger, at du kan undgå knuder på vimplen på flagstangen ved at dyppe vimplen i lak. Men holder den? Få svar her.

Vimplen kan knække, hvis du dypper spidsen i lak for at forhindre, at den slår knuder. Foto: Tommy Verting

Vimplen kan knække, hvis du dypper spidsen i lak for at forhindre, at den slår knuder. Foto: Tommy Verting

Nej, det er ikke en god ide at dyppe din vimpel i lak for at forhindre knuder.

Hvis du dypper spidsen af din vimpel i lak, kan du komme til at forkorte din vimpels levetid. Flagdugen har nemlig stor risiko for at knække, der hvor lakken stopper.

Hvordan kan du så forhindre knuder på vimplen?

Der findes ingen lette omveje metoder til vimpler uden knuder, så der altså ingen råd at give, der sikrer, at du kan forhindre knuder på en vimpel. Der findes dog muligvis vimpler, hvor stoffet har sådan en kvalitet, at der ikke går knuder på vimplen.

Knudefri vimpler?

Flere firmaer på nettet reklamerer med, at de sælger knudefri vimpler.

Et af dem er Langkilde Flagfabrik, der dog ikke kan garantere, at vimplen forbliver knudefri længere end 2 måneder, og de anbefaler desuden, at du skifter din vimpel 1 gang om året.

Et andet firma er Bjergnede Flagstang Industri, der har påsyet en bændel i yderste led, der skal mindske vimplens tendens til at slå knuder.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab