Et eksisterende hus, der har fået en gennemgående energirenovering. Kreditering: Rasmus Skaarup fra 2r Arkitekter. Foto: Christina Kayser O.
Hvad er et lavenergihus?
Lavenergihuse bruger mindre energi, end bygningsreglementet stiller som krav til det maksimale energiforbrug i huse.
- I bygningsreglementet findes der krav om bygningers energiforbrug. Kravene beskriver både grænseværdier for husets samlede energibehov og sætter mindstekrav til isoleringsevnen for husets forskellige elementer i klimaskærmen, fx ydervægge, terrændæk, vinduer og døre.
- I bygningsreglementet findes der desuden et supplerende, frivilligt kapitel, der beskriver mindstekravene, som skal opnås, for at et hus kan klassificeres som lavenergihus.
Der er også udviklet huse, der producerer mere energi, end de anvender - de såkaldte aktivhuse eller plusenergihuse.
Lavenergihuses lave energiforbrug opnås ved:
- At husets behov for tilført energi er lavere.
- At husets tæthed er større.
- At huset har døre og ovenlyskupler med et meget lille varmetab.
- At husets ydervægge, tag, loft og terrændæk er isoleret efter de højeste krav.
Hvad betyder husets energimærke?
I Danmark er det lovpligtigt at få lavet et energimærke til nybyggede huse, og når et hus skal sælges eller lejes ud.
Energimærket viser husets energimæssige stand og beskrives med en skala fra A til G, hvor A er den bedste energimæssige stand. A’et er desuden delt op i tre klasser, A2020, A2015 og A2010, hvor A2020 er for huse, der har opnået status som lavenergihuse.
Alle nybyggede huse får i dag som udgangspunkt tildelt energimærket A2015, som tildeles, når huset lever op til alle minimumskravene i bygningsreglementet. Hvis huset derudover også lever op til det frivillige krav i kapitlet om lavenergihuse, vil huset blive tildelt energiklasse A2020 og kan kaldes et lavenergihus.
Hvilke regler skal du overholde, når du energirenoverer dit hus?
Der er ikke nogen direkte krav til, at eksisterende huse skal renoveres i en sådan grad, at de lever op til kravene for lavenergihuse.
I bygningsreglementet kan du se, hvilke energikrav du skal overholde, når du bygger om eller renoverer dit eksisterende hus.
Kort sagt skal du ved renovering og ombygning af huset lave energiforbedringer, så huset opnår den bedste energiklasse som muligt, så længe at forbedringerne ikke medfører risiko for fugtskader, og så længe at energiforbedringerne er økonomisk rentable.
Derfor er der ikke nogen præcis grænseværdi for, hvor meget fx ydervæggene eller taget i et hus skal isoleres, da det først og fremmest er husets sundhed og den samlede økonomi, der bestemmer hvornår og hvor meget der skal energirenoveres. Hvis der decideret er tale om en udskiftning af bygningsdele, er der dog visse grænseværdier der skal overholdes, uanset rentabilitet.
Energiklasser i ældre huse
Eksisterende huse er bygget efter bygningsreglementer af ældre dato, eller er måske slet ikke bygget efter noget bygningsreglement. Derfor vil deres isoleringsevne og tæthed ofte være ringere og give et lavere energimærke.
Energimærkerne er med til at estimere husets energiforbrug. For at opnå et energimærke, kræver det at huset overholder grænseværdierne for, hvor meget energi huset har behov for til fx opvarmning, køling, ventilation og varmt vand.
Se her, hvilke energimærker der svarer til grænseværdierne for det beregnede forbrug i kWh/m2.
Nedenfor kan du se, hvilket energimærke et parcelhus af ældre dato ofte vil have ifølge en opgørelse fra Sparenergi.dk:
- Parcelhuse bygget mellem 2007-2010 vil ofte have energimærket B.
- Parcelhuse bygget mellem 1999-2006 vil ofte have energimærket C.
- Parcelhuse bygget mellem 1973-1998 vil ofte have energimærket C eller D.
- Parcelhuse bygget mellem 1961-1972 vil ofte have energimærket D eller E.
- Parcelhuse bygget mellem 1951-1960 vil ofte have energimærket D, E eller F.
- Parcelhuse bygget mellem 1891-1950 vil ofte have energimærket D, E, F eller G.
- Parcelhuse bygget før 1890 vil ofte have energimærket D, E, F eller G.
Hvornår kan det betale sig at bygge et eksisterende hus om til et lavenergihus?
Jo nyere boligen er, jo bedre er boligens energimærke typisk. Det bliver sværere at opnå et godt energimærke, jo ældre din bolig er.
Det er typisk dyrt at omdanne et almindeligt hus til lavenergihus. Og om du kan få din investering igen, når huset engang skal sælges, afhænger af mange ting, bl.a. hustype, ombygningens karakter og kvalitet og husets beliggenhed.
Den gennemsnitlige stigning på salgsprisen ligger på ca. 500 kr. pr. m2, for hvert bogstav et energimærke forbedres. Det svarer til ca. 50.000 kr. for et hus på 100 m2.
Hvis dit hus på 100 m2 har et energimærke E og forbedres til lavenergiklassen A2020, vil salgsværdien for dit hus potentielt stige 300.000 kr. Derudover skal den årlige besparelse på driftsenergi indregnes.
Når huset energirenoveres, bliver indeklimaet og komforten også forbedret, og du er med til at spare på jordens energiforbrug ved ikke at fyre for gråspurvene. Derudover kan en gennemgribende renovering også give dit hus et velfortjent ansigtsløft. Hvis du rådfører dig med en arkitekt, kan vedkommende sikre, at husets nye udseende passer til det oprindelige look.
Der er altså mange forhold, der afgør om det kan betale sig at energirenovere dit hus, så det opnår status som lavenergihus.
Skulle du nå frem til den erkendelse, at det ikke kan betale sig at gennemføre en ombygning til lavenergihus, vil det stadig være en fordel for både varmeregningen og din egen komfort, at du energirenoverer til det energimærke, der er rentabelt. Det vil øge husets komfort, salgsværdi og give energibesparelser, som kan bidrage til at finansiere dine renoveringsudgifter.
Du kan søge hjælp hos en energirådgiver, hvis du har brug for rådgivning og assistance til beregninger og fremgangsmåde.
Hvordan bygges et eksisterende hus om til et lavenergihus?
En ombygning til lavenergihus skal bl.a. have fokus på isolering af husets ydervægge. Foto: Rockwool
For at et eksisterende hus kan blive et lavenergihus, skal det isoleres og tætnes så godt, at det får et markant reduceret varmeforbrug og et årligt energibehov på maksimalt 27 kWh/m2.
Ombygningen skal have særligt fokus på disse fem punkter:
- Ydervægge
- Loft
- Vinduer
- Gulv
- Kuldebroer.
Isolering af ydervægge
Ombygningen af et eksisterende hus til et lavenergihus skal omfatte husets ydervægge. Ofte er huset muret med en isoleret hulmur, men isoleringen er ikke tilstrækkelig.
Der skal være omkring 200-300 mm isolering i en ydervæg, for at huset kan certificeres som et lavenergihus. En hulmur har typisk kun plads til 50-125 mm isolering.
For at opnå en tilstrækkelig isoleringstykkelse er det derfor nødvendigt at isolere ydervæggene udvendigt, hvilket vil ændre husets udseende. Den udvendige isolering kan pudses, eller huset kan beklædes med en let beklædning, fx af brædder eller fibercementplader.
Isolering af loft
På loftet skal der typisk være omkring 300 mm isolering eller mere. For at få plads til det, kan det kræve en ændring af tagkonstruktionen.
Har huset fladt tag, skal taghøjden sandsynligvis øges. Det kan også være nødvendigt ved et tag med hældning, hvis den ekstra isolering kommer til at reducere loftshøjden inde i huset for meget.
I huse med loft til kip eller en 1. sal med skråvægge er problemet det samme. Enten skal du isolere indad i rummet eller hæve taget for at få plads til isoleringen.
Se videoen 'Sådan isolerer du dit loft'
Udskiftning af vinduer
Vinduerne skal skiftes ud med vinduer, der lever op til de nyeste krav i bygningsreglementet, og som består af en 3 lags rude og ekstra isolering i karm, ramme og eventuelle sprosser.
Isolering af gulv
Gulvet i huset skal isoleres grundigt. Hvis huset er et etplanshus med terrændæk, dvs. med betongulv støbt direkte på jorden, skal gulvet og hele konstruktionen brækkes op, og der skal graves yderligere ud for at gøre plads til isoleringen, der for et lavenergihus skal være omkring 250-350 mm i gulvkonstruktionen.
Når gulvet skal brækkes op, kan det desuden anbefales at anlægge gulvvarme, der opvarmer hele huset via en luft til vand-varmepumpe.
Gulvet skal brækkes op, og der skal graves yderligere ud for at det er muligt at isolere gulvkonstruktionen tilstrækkeligt. Foto: Frank Hagen
Før isoleringen skal der desuden lægges et kapillarbrydende lag, inden et nyt terrændæk kan støbes og radonsikres.
Inden du sætter gang i et projekt med at brække gulve op og grave ud, skal du undersøge, om fundamentet skal understøbes for at forhindre skader på husets konstruktioner. Har huset en krybekælder, er det noget nemmere at isolere. Krybekælderens gulv skal brækkes op, og alt organisk materiale fjernes, før et nyt, isoleret terrændæk kan etableres.
Kuldebroer
Kuldebroer kan gøre det svært at omdanne et ældre hus til lavenergihus. Kuldebroer skal minimeres og allerhelst fjernes helt. Et betonfundament under et almindeligt hus kan være en kuldebro, idet kulden fra jorden kan trænge op igennem fundamentet og derfra op i ydervæggene.
Det kan løses ved at lægge isolering på ydersiden og indersiden af fundamentet. Forbindelser mellem yder- og indermur omkring vinduer vil typisk også danne en kuldebro i ældre huse.
Få evt. foretaget en termografisk undersøgelse af din bolig for at få udpeget kuldebroerne.
Hvilke hustyper er nemmest og billigst at ombygge til et lavenergihus?
Vil du efterisolere et hus for at gøre det til et lavenergihus, er det enklest på et hus med rigeligt tagudhæng, fx en bungalow fra 1930'erne, en murermestervilla fra 1950'erne eller et parcelhus fra 1960'erne og 1970'erne.
På disse hustyper kan du muligvis undgå at forlænge spærene i tagkonstruktionen, da den nye facade kan placeres under det eksisterende tagudhæng.
Har huset ikke et tagudhæng, skal husets tag forlænges ud over facaden, som på grund af efterisoleringen bliver tykkere. Forlængelsen af taget er lettest, hvis du alligevel skal udskifte det.
Da mange modernistiske villaer har fladt tag, som alligevel trænger til udskiftning, er det nok det hus uden tagudhæng, der er nemmest at bygge om med godt resultat. Desuden passer en pudset facade til denne hustype, og det er oplagt at efterisolere udvendigt og derefter pudse efterisoleringen.