Kan frost ødelægge din højtryksrenser?

Der kan være en risiko ved at lade højtryksrenseren stå ude i frostvejr. Læs, hvordan du tømmer højtryksrenseren for vand og bedst vedligeholder den ved frost.

En højtryksrenser kan ikke tåle frost. Du må derfor ikke anvende den ved temperaturer under 0 grader - og lader du den stå udenfor en kold vinterdag, risikerer du, at højtrykspumpen frostsprænges. Foto: Tommy Vering

En højtryksrenser kan ikke tåle frost. Du må derfor ikke anvende den ved temperaturer under 0 grader - og lader du den stå udenfor en kold vinterdag, risikerer du, at højtrykspumpen frostsprænges. Foto: Tommy Vering

En højtryksrenser kan ikke tåle frost. Du må derfor ikke anvende den ved temperaturer under 0 grader. Og lader du den stå udenfor en kold vinterdag, risikerer du, at højtrykspumpen frostsprænges.

Vedligehold derfor din højtryksrenser ved at tømme den for vand og opbevare den et frostfrit sted, når temperaturerne rykker under frysepunktet.

Ødelægges din højtryksrenser af en frostskade, er der typisk ingen garanti, der dækker skaden. Foto: Tommy Verting

Ødelægges din højtryksrenser af en frostskade, er der typisk ingen garanti, der dækker skaden. Foto: Tommy Verting

Sådan tømmer du bedst højtryksrenseren for vand

Ødelægges din højtryksrenser af en frostskade, er der typisk ingen garanti, der dækker skaden. Sørg derfor for at gøre følgende, når maskinen skal stilles væk for vinteren.

  • Afmontér vandforsyning og højtryksslange.
  • Tag strålerøret af pistolgrebet.
  • Tænd for højtryksrenseren (1/ON), og tryk pistolgrebets håndtag ned, indtil der ikke kommer mere vand ud. Det tager ca. 1 minut.
  • Sluk højtryksrenseren og rul ledningen sammen.
  • Rens vandfiltret, som sidder i studsen ved vandtilførslen. Brug en fladtang til at fjerne filtret. Skyl det derefter med vand.
  • Blæs det sidste vand ud af pumpehuset med trykluft, hvis du har en kompressor.
  • Opbevar højtryksrenser og alt tilbehør i et frostfrit rum.

Sådan gør du, når højtrykrenseren skal i brug igen efter vinteren

  • Lad højtryksrenseren stå på en plan flade og bær sikkerhedsbriller.
  • Kontrollér, at ledning, stik og højtryksslange er fri for skader.
  • Skyl vandslange, højtryksslange og spulehåndtag igennem med vand, inden delene monteres.
  • Følg forklaringerne i brugsanvisning, når højtryksrenseren samles.
  • Afluft maskinen, inden højtryksslangen sættes på. Det gør du ved at tænde maskinen og vente på, at der strømmer vand ud uden bobler. Højtryksrenseren må dog maksimalt køre 2 minutter på tørkørsel. Kommer der ikke tryk på og vand ud inden, skal du afbryde maskinen og søge hjælp i brugsanvisningen.
  • Sluk maskinen og montér højtryksslangen efter endt afluftning.

Vedligehold din højtryksrenser løbende

Vedligeholder du din højtryksrenser løbende, vil det forlænge dens levetid. Hvor ofte du skal tjekke den efter afhænger af, hvor meget du bruger den.

  • Rengør vandfilteret jævnligt og kontrollér altid, at det er intakt, inden det monteres igen.
  • Rengør samlinger, så støv og sand fjernes.
  • Rengør dysen for enden af strålerøret efter behov. Brug en nål til at fjerne skidt fra dysen og slut med at spule vand igennem dysen. Sluk altid for højtryksrenseren og hiv stikket ud, når du gør den ren.

Kilder og henvisninger

Kilder:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab