Kaffe eller kanel - og andre duftende ting - har normalt ingen eller kun meget begrænset effekt mod myrer, hvis du lægger det ud for at forhindre dem i at komme ind i huset.

Myrerne vil muligvis ikke gå direkte i det, men så styrer de bare udenom.

Hvad kan du så gøre for at stoppe myrer?

Den hurtige måde er at bruge godkendte bekæmpelsesmidler mod myrer og/eller krybende og kravlende insekter (gift) som myrepudder med langtidseffekt - det står på pakken eller flasken. Det er vigtigt, at du bruger giften der, hvor myrerne er, og gerne dér, hvor de kommer ind i huset.

Hvis du vil forhindre myrer i at komme igen til næste år, skal myreboet ødelægges, fx med kogende vand eller gift. Find ud af, hvor myrerne kommer fra, og fjern så fx paneler og gulvbrædder, og put myrepudder så langt ind, du kan.