Kan nabo kræve beskæring af træer på min grund?

På min grund er der en gruppe på 10 grantræer. De er relativt høje 12-15 meter. De er med til at give grunden megen charme og kontrast og helheden var en af grundene til jeg købte hus. Haveselskabet har været ude og se og sagt at de var flotte og ikke kunne tåle topstudsning da det ville se mærkeligt ud på grantræer.

Min naboer til den side hvor de står, der er tilflyttet efter jeg købte hus, vil gerne have beskåret træerne. Jeg har i forvejen gået med til fældning af et stort træ. Nu vil de reelt have at jeg tager resten.

Hvad er reglerne her?

Hilsen Peter E.

Kære Peter E.

Med mindre der i lokalplan eller servitutter eller lignende er bestemmelser for træernes højde i området, er der ingen love om træers højde (med mindre de danner hegn) - så naboerne kan ikke kræve, hverken at du fælder eller beskærer dine træer.
Hegnslovens bestemmelser gælder kun for hegn og træer, der danner hegn i skel.

Træerne stod der jo også, da naboerne besluttede sig for at købe deres hus - og høje træer i et område er ofte med til at give hele området perspektiv og karakter.

Som jeg læser dit spørgsmål, har du allerede vist velvilje ved at fælde et træ for naboernes skyld.

SE MERE: Må naboens træer skygge.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

Bolius - et helejet Realdania selskab