Kartofler: Sådan dyrker du dem

Kartofler er nemme at dyrke, da de kan vokse i både køkkenhave, spande og sække. Læs alt om, hvordan du forspirer, lægger, dyrker, høster og opbevarer dem.

kartoffel. kartofler. dyrk kartofler.

Hvordan hypper du kartofler? Hvilken sort skal du vælge? Hvornår kan du sætte dem i jorden? Få svar her i artiklen. Foto: Colourbox

"Lovpris kartoflen. Den sættes i jorden og gror gennem sommeren. Dens blade omdanner solens lys til grøn energi. Dens rødder forvandles til rodfrugter med skært skind. Kartoflen giver sit liv, for at det kan ske. Til sidst er den bare en slatten og slimet sæk, omgivet af friske nye kartofler. Så æret være kartoflen. Af jord er den kommet. Til jord vil den blive, af jord vil den atter genopstå".

Det siger forfatter Egon Clausen i sit digt 'Min traktorudsigt' og rammer meget godt den glæde, det er selv at dyrke sine kartofler, og hvor let det er at gøre det.

Her får du svar på, hvordan du dyrker og opbevarer kartofler.

Hvilken jord skal jeg dyrke kartofler i?

Du kan dyrke kartofler alle steder i Danmark, hvor jorden ikke er for fugtig. Du kan dyrke den i både en almindelig køkkenhave, højbede, krukker og sække.

Kartofler gror dog bedst i let og porøs jord, da en luftig jord give planten den bedste mulighed for at gro op mod lyset og suge vand, når det regner.

Undersøg kvaliteten af din jord ved at stikke fingrene i jorden og mærke på den. Jorden skal hverken føles tung som ler eller kornet som sand, men som en blød mellemting.

Hvis jorden er leret og hård, kan du kultivere den ved at sprede et 10 cm tykt lag grus oven på jorden og så fræse eller vende gruset ned i jorden, så den bliver lettere.

Sådan dyrker du kartofler i spande, poser, krukker og højbede

Kartofler kan gro i hvad som helst, når blot beholderen er tilstrækkeligt dyb. Sække er fine at dyrke i, men du kan også bruge store baljer, høje plastkurve, krukker og sågar halmballer.

Her får du en opskrift på, hvordan du kan dyrke kartofler, hvis ikke du har en køkkenhave:

  1. Brug 4 stk. forspirede læggekartofler pr. sæk (kartoffelsæk, genbrugspose eller en stor, dyb spand eller en krukke).
  2. Læg de forspirede kartofler i sækken/beholderne om foråret eller først på sommeren, når spirerne er blevet omkring 2½ cm lange.
  3. Kom 20 cm jord (pottemuld) i bunden af posen og bland en skefuld kartoffelgødning i. Hvis du bruger en spand, skal den være mindst 30 cm dyb.
  4. Læg de spirede kartofler i jorden med spirerne opad.
  5. Dæk med 10-20 cm jord. Vand jorden godt.
  6. Gød ved lægning - fx med en håndfuld universal NPK-gødning, universal biologisk gødning eller en særlig kartoffelgødning (som du bl.a. kan købe i plantecentre og byggemarkeder). Du kan også bruge lidt tørret hønsegødning evt. suppleret med kalium eller en NPK-gødning. Gød evt. igen med en halv dosis gødning undervejs i væksten.
  7. Placér sækken/spanden et lunt og solrigt sted, fx i drivhus, udestue eller på en altan/terrasse, så kan du høste tidligt.
  8. Dæk blade og skud med jord, efterhånden som planterne vokser frem.
  9. Fortsæt med at hyppe, indtil jorden er ca. 5 cm fra kanten af sækken eller spanden/krukken.
  10. Vand godt i tørt vejr, især når planterne er i blomst.
  11. Tidlige kartofler er klar til at blive gravet op, når planten står i blomst. Du kan høste de sene kartofler, når toppen begynder at visne.

LÆS OGSÅ: Kan du dyrke grøntsager i halmballer?

Skal jeg bruge læggekartofler?

Det er bedst at købe godkendte læggekartofler i plantecentre og planteskoler, der kun må sælge certificerede læggekartofler. Du kan læse på sækken, om det er certificerede kartofler.

Udover, at læggekartofler har været underlagt en kontrol for virus og bakterier, er de dyrket på særlige marker og er blevet sorteret og udvalgt efter kvalitet. Det er med til at mindske risikoen for plantesygdomme.

Men i princippet kan du godt lægge kartofler fra supermarkedet i jorden, hvis der på posen står, hvilken sort det er. Så kan du google fakta om kartoffelsorten og finde ud af, hvad du kan forvente med hensyn til fx høst, udbytte og sygdomsrisici.

Reservér nogle få af dine bedste kartoffelplanter, hvis du selv vil avle læggekartofler. Ryk toppen af de udvalgte kartoffelplanter i starten af juli måned, uden at kartoflerne følger med, for at undgå angreb fra virus og skimmel. Grav de små kartofler op i august og lad dem overvintre mørkt i et rum, der har en temperatur på 5-6 grader.

Hvilke kartoffelsorter er gode?

Det er svært at sige, hvilke kartoffelsorter der er bedre end andre, da det bl.a. afhænger af smag, og hvad kartoflerne skal bruges til - om de skal i salat, bruges som bagekartofler eller ende som mos.

Valget af sort afhænger også af, om du vil høste dine kartofler særligt tidligt (i juni), hvor resistente de er over for sygdomme, og hvor stort et udbytte du vil have.

Fx kan Marabel, som er rigtig god som bagekartoffel, høstes tidligt med et middelhøjt udbytte, mens Asparges, der er særlig velsmagende i salater, hører til de såkaldte middeltidlige sorter, der kan høstes fra august, og som også har et lavt udbytte. Folva er en middeltidlig sort med et meget højt høstudbytte.

Senere kartoffelsorter smager generelt af mere end tidlige

De tidlige sorter vokser hurtigere end de sene og har derfor et meget mindre tørstofindhold, som betyder, at de skal nydes, mens de er nye.

De sene sorter er længere tid om at udvikle kartofler, men har et højere tørstofindhold, der betyder, at de generelt smager af mere.

Ved at dyrke forskellige sorter af kartofler, både tidlige og middeltidlige, kan du strække sæsonen med nye kartofler i haven.

Kartofler: Dyrk kartofler i en sæk på terrassen

Hvor kan jeg dyrke kartofler?

Du kan dyrke kartofler på mange måder - i en almindelig køkkenhave, et højbed, en spand, en krukke, sæk, drivhus og endda i halm.

Hvis du dyrker kartofler i din køkkenhave, skal du gøre det et sted, hvor der ikke har vokset kartofler de sidste 3-4 år for at forebygge sygdomme som kartoffelskurv og skadedyr som nematoder (bl.a. kartoffelål).

Vælg et solfyldt sted, så planterne kan vokse godt, men sørg for, at ingen kartofler ligger udækket i jordoverfladen, da der så kan dannes det giftige stof, solanin, som gør kartoflerne grønne.

Hyp kartoflerne - træk jord op omkring planten - så de kartofler, der dannes i jordskorpen, dækkes til igen. Ellers får kartoflerne lys og bliver grønne, og grønne kartofler er giftige.

Hvis dine kartofler vokser i en kasse eller et højbed med begrænset plads, skal du lægge et ekstra lag jord ned omkring kartoffelplanterne for at undgå, at solens stråler rammer selve kartoffelknoldene.

Hvis du dyrker kartofler andre steder end i en køkkenhave, kan du læse videre i faktaboksen, hvordan du planter, passer og høster dine kartofler i fx beholdere og højbede.

Video: Dyrk kartofler i en spand

Hvordan dyrker jeg kartofler i drivhus?

Hvis du planter kartofler i dit drivhus, kan du sandsynligvis starte processen et par uger tidligere, end du ellers ville have gjort - uanset, om kartoflerne er forspirede eller ej.

Der findes flere måder at udnytte drivhuset på til at få tidlige kartofler:

  • Forspiring og forplantning i drivhuset: Du kan forspire dine kartofler i drivhuset - hvis det er varmt nok. Lang tids forspiring ved 6-8 grader giver få spirer, mens en hurtig opvarmning til 10-15 grader får mange spirer til at bryde frem på en gang. Når spirerne er 1 cm, lægger du kartoflerne i små potter med jord i (en i hver beholder). Når planterne begynder at spire, og jorden udenfor er frostfri, kan du plante kartoffelplanterne ud i dit kartoffelbed.
  • Lad kartoflerne spire og vokse i drivhuset: Du kan også plante de små kartoffelpanter ud i selve drivhuset.
  • Plant kartofler i en spand i drivhuset: Du kan endvidere plante kartofler i en spand - fx sorte malerspande - med spagnum eller jord i og lade spanden stå i drivhuset og evt. flytte dem udenfor, hvis vejret tillader det. En sydvendt gavl er et godt sted at placere spandene. Læg 1-2 kartofler i hver spand. Tag en spand ad gangen, når du vil høste dine kartofler.

Hold dit drivhus frostfrit og plant ikke ud for tidligt udenfor, da kartoflerne ikke tåler frost.

Spørg på planteskolen, hvilke sorter der bedst passer til at blive dyrket i et drivhus.

LÆS OGSÅ: Drivhus

Kan jeg sætte kartofler til spiring?

Du kan godt lægge ikke-spirede kartofler i jorden. Men ved at forspire dem bliver planterne både hurtigere klar til høst, giver et større udbytte og er mere robuste over for kartoffelskimmel.

Sæt kartoflerne tæt i en i en lav bakke/kasse, så de støtter hinanden, eller enkeltvis i æggebakker, og gerne på et tyndt lag fint spagnum.

Placér kartoflerne i et lyst rum med en temperatur på 15-18 grader. Hvis du spirer dine kartofler for køligt, danner de kun få 'øjne', som er de knopper på kartoflen, hvorfra den nye plante skal udvikle sig. 'Øjnene' skal vende opad under forspiringen.

Sætter du kartoflerne til forspiring i et for mørkt rum, bliver stænglerne lange og hvide og knækker let, når du skal plante dem ud.

Start forspiring i februar eller marts

Du kan forspire kartoflerne allerede omkring februar måned. Regn med, at der går 4-6 uger før du kan plante dem ud i haven. Spirene er klar, når de er 1 cm og grønne. Fra lægning til høst går der 80-100 dage. Så de første kartofler er klar i juni eller juli.

Medmindre du dyrker læggekartoflerne i potter og har mulighed for at stille dem lyst og frostfrit, må du ikke starte din spiring for tidligt, da du kan risikere, at de er klar til at komme i jorden, mens der stadig er nattefrost. Det kan spirerne ikke tåle.

Mange spireøjne giver mange små kartofler

Hvis du gerne vil have mange små, nye kartofler, skal du lægge store kartofler med mange øjne i jorden. Hvis du gerne vil have få, men større kartofler, skal du lægge små læggekartofler med få øjne.

Det er ikke en god idé at brække spirer af, hvis du synes, der er for mange. Sårene kan give adgang til sygdomme, og spirerne kommer ofte igen med et forsinket interval, hvilket medfører flere små kartofler til høst. Er der flere end 4-5 spirer pr. læggekartoffel, bør du lægge dem med større afstand end 30 cm, som man normalt anbefaler.

Forspiring i urtepotter

Hvis du vil have en ekstra tidlig høst, kan du forspire dine læggekartofler enkeltvis i urtepotter med pottemuld og plante dem ud i jorden, når der ikke længere er nattefrost.

kartofler. kartoffel. køkkenhave.

Husk at lægge kartoflerne forsigtigt, så spirerne ikke knækker af. Foto: Bigstockphoto

Hvornår kan jeg sætte kartofler i jorden?

To uger inden lægning af dine spirede kartofler, ca. midt i marts, kan du med fordel opvarme jorden i køkkenhaven ved at dække den med klar plastik. Det virker som et drivhus og vil hæve jordens temperatur og dermed styrke kartoflernes vækst.

Hvis du gerne vil gøre noget ekstra for at forbedre kartoflernes vækstforhold, kan du forberede jorden ved at gennemgrave et lag på 30 cm og fjerne urenheder og sten. Hermed formindsker du muligheden for, at fremmede elementer kan skade væksten eller komme i vejen, når du skal høste.

Læg kartoflerne i jorden fra sidst i marts til midt i april og læg et stykke klar plastik eller fiberdug over, hvis du vil have ekstra tidlige kartofler. Fjern det igen, når frostrisikoen er ovre.

Læg kartoflerne forsigtigt, så spirerne, der skal være ca.1 cm lange, ikke knækker af. Sørg for, at den side af kartoflen, som har flest spirer, vender opad.

Du behøver ikke at gøde, men det gavner udbyttet at tilføre en portion næringsberiget spagnum, inden du sætter kartoflerne.

Har du ikke har nået at forspire dine læggekartofler, kan du godt lægge kartoflerne i jorden uden forspiring. Men jorden skal være 8 grader.

Hvordan og hvor dybt lægger jeg kartofler?

Læg kartoflerne i rækker i 6-8 cm's dybde med 30-40 cm's afstand mellem hver kartoffel og med 60-70 cm's afstand mellem hver række, da der også skal være jord nok til senere at kunne hyppe kartoflerne.

kartoffel. kartofler. sorter.

Der findes mange forskellige sorter af kartofler og der kan blandt andet være forskel på, hvor ofte de skal hyppes. Foto: Jill Battaglia

Hvordan hypper jeg kartofler?

En gang om ugen, efter at dine planter er kommet op - typisk i maj-juni - skal du hyppe dine kartofler, hvis de står i en køkkenhave. Det vil sige, at du mellem rækkerne skal rive jorden op omkring stænglerne (fx med et hakkejern), så du danner en kam/jordvold, der, efterhånden som planterne vokser til, bliver 25-30 cm høj.

Hypning kvæler ukrudtet, beskytter mod kartoffelskimmel på knoldene og giver også flere kartofler, da planten danner flere jordstængler. Hypningen forebygger også, at kartoflerne får lys og bliver grønne, hvilket gør dem giftige.

Når planterne er ca. 10 cm høje, skal du forsigtigt lægge jord ind under bladene på planten. Gentag det et par gange, indtil kammen har en højde på ca. 25 cm. Pas på ikke at dække kartoffelplanten med jord.

Nogle sorter, som fx King Edward, har deres kartofler liggende lige under overfladen. Med den slags sorter skal du være ekstra flittig med at hyppe for dermed at beskytte dem mod sollys via en jordvold og således undgå, at kartoflerne bliver grønne og giftige.

Hvordan passer jeg kartoffelplanterne?

Hvis du har lagt plast på for at beskytte planterne mod frost, skal du først fjerne plastikken, når kartoffelplanterne er begyndt at spire op gennem jorden. Hvis der stadig er risiko for nattefrost, kan du erstatte plast med en fiberdug - gerne på buer - da fiberdug giver en bedre ventilation og dermed mindsker risikoen for svampeangreb. Du kan også fortsætte med at bruge plast, men lægge det over buer, når planterne begynder at vokse. Buer med plast/fiberdug danner et lille drivhus for kartoffelplanterne. Fjern plast/fiber og buer, når frost og kolde nætter er overstået.

Når planterne er ca. 20 cm høje, fjernes fiberdugen. Hvis ikke du dækker med fiberdug, skal du holde ekstra øje med vejrudsigten. Er der nattefrost på vej, skal kartofterne dækkes over med plastik om natten, så de ikke bliver svedet af frosten.

Fjern alt ukrudt, især i starten, da det både kan formindske udbyttet af kartofler og siden besværliggøre optagning af dem.

Vanding af kartofler

Vand kartoffelplanterne, hvis det er for tørt, da kartofler aldrig må mangle vand. Der findes ikke en generel regel for, hvor ofte du skal vande dine kartoffelplanter. Derfor er du er nødt til at holde øje med vejret og kratte med fingrene i jorden for at mærke, om den er fugtig nok. Hvis du har sandjord, skal du nok regne med at skulle vande mere end for andre jordtyper.

Hvis kartoflerne har manglet vand i en periode, og så pludselig får rigeligt med vand, kan de kan sprække i overfladen.

Gødning af kartofler

Gød dine kartofler, når du lægger dem og ikke mere derefter. Du kan med fordel anvende en universal havegødning og bruge det, der svarer til en lille håndfuld pr. plante. Pas på med at bruge for meget gødning og specielt kvælstof. Det giver meget top på kartoflerne med ringe udbytte.

Det er muligt at købe særlig kartoffelgødning i bl.a. byggemarkeder, have-og plantecentre.

Som med andre afgrøder i køkkenhaven bør du med års mellemrum tjekke fx pH-værdien i jorden og se, om der mangler evt. kalk.

LÆS OGSÅ: Gødning

Kan jeg spise grønne kartofler og kartofler med spirer?

Spis IKKE kartofler, der er grønne eller beskadiget. De er nemlig giftige, og du kan risikere at få mavekramper, kvalme, opkastning, hovedpine og diarré. I værste tilfælde kan du dø.

Når kartofler udsættes for lys, danner de både det grønne, ufarlige farvestof klorofyl og giftige glykoalkaloider, som består af giftstofferne solanin og chaconin.

Indholdet af de giftige stoffer er højst i skrællen, da den fungerer som værn mod råd, svamp og insekter. Hvis kartoflen er frisk og ubeskadiget, kan du sagtens spise skrællen, da den indeholder vitaminer og fibre

Når kartoflen bliver beskadiget, danner den ekstra meget giftstof, fordi den tror, at den er under angreb.

Spirerne indeholder også meget høje niveauer af glykoalkaloider. Men du kan godt spise kartoflen, hvis du fjerner spirerne.

Du kan ikke fjerne giftstofferne ved at koge, stege eller fritere en kartoffel.

For at være på den sikre side er det bedst, at du altid smider kartofler væk, når er grønne, beskadiget eller har spirer.

Kilder: DTU og Ingeniøren

Hvilke sygdomme kan kartofler få, og hvordan undgår jeg dem?

Kartofler kan angribes af skadedyr og sygdomme, der nedsætter udbytte og kvalitet. De er bl.a.:

  • Svampe som kartoffelskimmel, skurv, brok og rodfiltsvamp.
  • Virus som kartoffelvirus Y, rust og bladrullevirus.
  • Bakterier som ringbakteriose, brok og sortben.
  • Skadedyr som tæger, smelderlarver (en bille) og nematoder (fx kartoffelål, som er små rundorm).

Kartoffelskimmel

Den mest alvorlig plantesygdom er kartoffelskimmel, der får toppene til at visne og dermed forkorter vækstperioden. Angreb forekommer typisk i juni og juli og opstår, når skimmelsporer flyver rundt i luften og kommer i kontakt med kartoffelplanterne.

Kig efter gulnede eller sammenkrøllede kanter på bladene. Skimmel kan komme på en nat. Og går det rigtig stærkt, er hele bladet krøllet sammen.

Sådan behandler du kartoffelskimmel

Riv bladet af, hvis kartoffelplanten er moderat angrebet og bladenes kanter kun lidt sammenkrøllede.

Klip alt det grønne af kartoffelplanten, hvis den er hårdt angrebet, og hele blade er sammenkrøllede og misfarvede. Herefter har skimmelsvampen ikke mulighed for at vokse ned i 'knolden' og ødelægge alle kartoflerne under jorden.

Smid ikke afrevne, inficerede blade eller plantedele på din kompostbunke i haven, da sporerne kan sprede sig herfra og dit arbejde dermed være spildt. Inficerede dele skal til genbrugsstationen eller brændes.

Foto: Karna Maj

Sådan forebygger du kartoffelskimmel

Hyp dine kartofler ofte. Når du skubber jord op omkring det grønne på planten, støtter du stænglen, så den ikke knækker, og beskytter planten mod skimmelangreb, fordi jord omkring planten får flere 'knolde' - kartofler - til at vokse frem.

Hvordan undgår du andre sygdomme og skadedyr i kartofler?

Det er svært at sige noget generelt om, hvordan du skal behandle og forebygge skadedyr og sygdomme i dine kartofler, da der er tale om meget forskellige konsekvenser og måder at behandle og forebygge på.

Du kan til et vist punkt forebygge sygdomme og skadedyr ved at vælge sorter, der er modstandsdygtige. Men du kan aldrig gardere dig helt, da alle sorter som regel er modtagelige for en eller anden slags skadedyr eller sygdomme.

De meget tidlige sorter har den fordel, at de sjældent angribes af kartoffelskimmel, som først angriber i slutningen af juni, efter at de tidlige sorter er høstet. Blandt de meget tidlige sorter kan nævnes: Sofia, Swift, Solist, Frieslander, Primula og Hamlet. Dog har de to sidstnævnte sorter en høj modtagelighed for skimmel top.

Ved sygdomme fremkaldt af nematoder, rust og kartoffelbrok gælder fx, at Revelino og Marabel er resistente over for nematoder, men modtagelige over for rust, mens det stort set forholder sig omvendt for Asparges og Bintje.

Læs mere om, hvor modstandsdygtige de forskellige sorter er over for forskellige sygdomme på Landbrugsinfo.dk.

Find mere information om mange slags plantesygdomme og skadedyr på Plante-doktor.dk.

LÆS OGSÅ: Plantesygdomme

Tag kartoflerne op, før frosten kommer i efteråret.

Hvornår og hvordan høster jeg kartofler?

To uger efter, at kartoffelplanterne blomstrer kan du begynde at høste. Det er typisk i juni/juli.

Vil du lagre kartoflerne, skal du først høste, når planten over jorden begynder at visne. På det tidspunkt har knoldene dannet en tyk skræl og kan holde sig længe. De små, nye kartofler, der kommer lige efter blomstring, har en tynd skræl.

Antal stængler viser kartoffel-størrelsen

Vil du vide, hvilken størrelse kartoflerne har, før du graver dem op, kan du se på antallet af plantestængler. Mange stængler betyder, at der er mange små kartofler. Få stængler betyder, at der er store kartofler under planten.

Brug jorden som køleskab

Lad kartoflerne blive i jorden så længe som muligt - både når de er helt nye, og når kartoffelplanten er holdt op med at vokse. På den måde bruger du jorden som køleskab og holder kartoflerne så friske som muligt.

Hvis du ønsker en særlig størrelse på dine kartofler, kan du stoppe væksten ved at klippe planten ned til jordoverfladen.

Tag kartoflerne op, før frosten kommer i efteråret, da frost gør dem uspiselige. Tag dem helst op inden 1. oktober, da en lavere jordtemperatur end 8-10 grader øger risikoen for, at kartoflerne blive skadet, får sygdomme og stødpletter.

Hvor mange kartofler giver en kartoffelplante?

Antallet af kartofler på en kartoffelplante afhænger af flere ting:

  1. Kartoffelsort.
  2. Størrelse på læggekartoflen/knolden.
  3. Antal spirer pr. læggeknold.
  4. Hvor tæt knoldene lægges (afstanden mellem hver plante).
  5. Hvordan du passer dine kartofler .
  6. Kartoffelsortens modtagelighed over for sygdomme.

En sort som Asparges giver et lavt udbytte, mens Folva giver et meget højt udbytte.

Generelt kan man sige, at jo flere planter, der skal deles om samme plads, jo færre og jo mindre kartofler kommer der.

Størrelsen på læggekartoflerne har også betydning for både antal og størrelse af kartofler. Generelt gælder, at store læggekartofler giver mange, små kartofler, mens små læggekartofler giver færre, store kartofler. Det skyldes, at der som regel er flere spirer på de store kartofler, som herefter bliver til mere afkom, der skal gro under de samme forhold, som en læggekartoffel med få spirer og færre 'børn'.

Hvordan opbevarer jeg kartofler, når de er høstet?

Det er bedst, at du høster dine kartofler i begyndelsen af september ved at tage dem op med en greb og lade dem eftertørre et par timer i solen.

Læg herefter kartoflerne i lystætte kasser (fx med en avis over) og stil dem et køligt, tørt og frostfrit sted, en temperatur på 5 grader er optimalt. Hvis temperaturen kommer under 5 grader, kan stivelsen i kartoflerne blive omdannet til sukker, hvilket gør kartoflerne søde.

Tjek kartoflerne regelmæssigt for at fjerne evt. syge knolde, som kan smitte naboknoldene.

Du kan også opbevare dine kartofler i en plastikspand med jord.

En anden mulighed er at grave en kartoffelkule og holde dine sommerkartofler friske langt ind i det nye år. Grav et hul i jorden, fór hullet med halm og fyld jord på toppen, så kartoflerne ikke får frost eller lys. Denne metode kan du også bruge til gulerødder, selleri, rodpersille og pastinak.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab