Land i udvikling
Kasakhstan har gennem de sidste 20 år gennemgået en radikal udvikling og er ikke længere et land kendetegnet af fattigdom, miljøproblemer og dårlig administration af økonomien.
Flest bor i lejlighed
Godt halvdelen af befolkningen bor i byerne, hvoraf de fleste bor i lejlighed. I Danmark bor til sammenligning næsten 87 procent af befolkningen i byerne.
Sociale problemer
Mange steder trænger boligerne til renovering på trods af det økonomiske opsving. Men en slidt bolig er bedre end intet tag over hovedet.
Det er desuden et voksende problem, at boligspekulanter udnytter situationen ved at leje boliger ud til overpris.
Værst for unge
Dette par tilhører den gruppe, der har trange kår på det kasakhstanske boligmarked.
Det er nemlig primært den yngre del af befolkningen, som har svært ved at få en bolig til rimelige penge.
Nationalt tv
Tv’et kører i baggrunden, mens maden bliver serveret.
Staten ejer næsten alle tv- og radionetværk i Kasakhstan. Enkelte medier er blevet privatiseret, og der findes også et begrænset antal kommercielle radiostationer. Udenlandsk tv kræver parabolantenne.
Samtalekøkken
Køkken og stue hænger sammen i parrets lejlighed, og minder på den måde om danskernes populære samtalekøkkener.
Det kombinerede fryse- og køleskab samt mikrobølgeovnen er placeret i hjørnet af det rum, som udgør opholdsdelen i rummet.
God sanitet
Maden tilberedes over gas – parrets lejlighed har alle de moderne bekvemmeligheder, man også forbinder med boliger i Danmark. Stort set alle boliger i byerne har strøm, vand og adgang til toilet.
Opvasken
Der bliver vasket op i hånden.
Mens der i de kasakhstanske byer kun er omkring en pct. af boligerne, som mangler at få indlagt vand, ser det værre ud i landområderne. Her mangler 10 procent af boligerne vandforsyning.
Gulvtæppe i køkkenet
Store bløde gulvtæpper med orientalske mønstre pryder køkkenet.
I Danmark er tæpper i køkkenet ikke så udbredt, men de findes. Oftest benytter danskerne sig af kludetæpper, som er nemme at vaske, når der bliver spildt på dem.
Muslimsk majoritet
Over 70 procent af befolkningen er muslimer og 26 pct. er kristne. Til sammenligning er blot 2 procent af den danske befolkning muslimer, mens majoriteten er kristne.
Flere online
Det er langt fra alle, der endnu har adgang til en internetforbindelse. Næste generation vil formentlig alle have internet.
En udfordring er, at befolkningstætheden er ekstrem lav - 18 mio. mennesker i verdens arealmæssigt 9. største land. I 2009 var der 5,3 millioner internetbrugere i Kasakhstan – og 4,75 millioner danskere var online samme år.
Rimelige penge
Regeringen har udviklet programmet ”Affordable Housing 2020”, hvor målet er, at der hvert år indtil 2020 skal opføres 10 mio. kvadratmeter bolig for at komme problemerne med boligmangel til livs.
I 2013 blev der taget 6,6 mio. nye kvadratmeter bolig i brug.
Indsigt
Kasakhstan: Boligmangel er bagsiden af medaljen
Siden Kasakhstan i 1995 blev en selvstændig stat, er økonomien blevet bedre. I byerne har stort set alle boliger strøm og vand, men der er for få boliger, og de trænger til renovering. Se og læs, hvordan det er at bo i landet.