Kobberhuset i skoven

Placeringen midt i et smukt naturområde har givet inspiration til familien Nielsens ombygning af et ældre længehus. Med hjælp fra en arkitekt har familien fået et ekstravagant hjem i kobber og andre naturmaterialer.

Kobberhus i Hammer Bakker

Farverne på huset passer perfekt ind i skovlysningen, når efteråret har sat sit præg på bladenes nuancer.

Det kunne næsten ikke klæde hinanden meget bedre. Husets rødbrune kobberfacade og egetræsvinduer i en skov ramt af efterårets farver.

Det er da heller ikke tilfældigt, at Kristian og Lonni Nielsens hus passer så fint ind i den omkringliggende skov i Hammer Bakker i Nordjylland. Naturen var nemlig i fokus, da arkitekt Jesper Korf slog stregerne til ombygningen, der bl.a. gik ud på at få en bedre udnyttelse af husets 1. sal.

– Jeg ville lave et hus, der ikke råber op, men ydmygt passer ind i naturen, samtidig med, at det er god arkitektur. Materialerne i huset er vigtige og valgt ud fra farvesammensætningen og deres høje kvalitet, fortæller Jesper Korf, der er partner i arkitektfirmaet N+P Arkitektur.

Beliggenhed i skoven trak mest

Efter flere år i udlandet lykkedes det endelig familien i 2009 at købe et hus tæt på natur, by og bedsteforældre. De havde fået et tip, smidt en seddel ind ad døren, og nu var huset deres. 

Det var dog ikke huset, men grunden og dens placering, Kristian og Lonni Nielsen var vilde med. De er naturmennesker og holder både af at gå på jagt og gå lange ture i skoven.

Stråtag eller kobberhus?

Huset, der er opført i midten af 1960’erne, var dog noget utidssvarende. Der var derfor ingen tvivl om, at der var brug for en gennemgribende ombygning. Familien kontaktede to arkitekter, inden de besluttede, hvem af dem de ville give opgaven.

Den ene arkitekt talte Kristian Nielsen efter munden i hans drøm om et Morten Korch-hus. Sådan et med kig til bindingsværk og strå på taget. 

Den anden – Jesper Korf – fandt på nye idéer og løsninger på familiens ønsker.

– Jesper Korf formåede at sætte sig op i en helikopter og se det hele oppefra. Han så, hvordan naturens råhed kunne bruges i huset. Og selv et barn kan i dag se, at det er lavet af naturmaterialer, siger Kristian Nielsen.

Kort om kobber som byggemateriale

  • Bæredygtighed: Kobber kan ikke betegnes som et bæredygtigt materiale, når det anvendes i byggeri. Omvendt holder kobber i mange år og ældes med ynde. Kigger man derfor udelukkende på æstetik og holdbarhed, kan man godt kalde det bæredygtigt.
  • Vedligeholdelse: Kobber skal ikke vedligeholdes. 
  • Pris: Kobber er et dyrt materiale. 
  • Livscyklus: Kobber ændrer udseende. I starten er det blankt og skinner, men det bliver hurtigt mat og mørkebrunt. Efter 15-30 år vil det begynde at irre og blive grønt, som det fx ses på mange tage i København.
  • Sundhed: Når det regner på fx et kobbertag eller -facade eller ned i nedløbsrør af kobber, vil en række kobberioner nedvaskes, og det kan være skadeligt for vandmiljøet. Kobber bruges ofte til at imprægnere træ og til at sprøjte på stråtage.
  • Arkitektur: Kobber er et godt materiale til lette konstruktioner, eller hvis konstruktionen skal ’svæve’, fx i et stort udhæng eller ved store spænd.

Kilder: Bolius.dk og arkitekt Jesper Korf

Skifer, egetræ, sort puds og kobber som byggematerialer

Huset består grundlæggende af fire materialer: skifer, egetræ, sort puds og kobber.

Ifølge Jesper Korf skinnede kobberet meget i starten, men er hurtigt blevet mere mat. 

– Det ældes med skønhed, kan holde i virkelig mange år og passer fint ind i omgivelserne, fortæller arkitekten om sit anderledes materialevalg.

LÆS OGSÅ: Tag med naturskifer

Kobber påvirker alt

Kobberet nøjes dog ikke med blot at matche omgivelserne.

– Det påvirker alt andet omkring. Vores porte til garagen var oprindeligt ensfarvet grå. Nu changerer de i forskellige nuancer. Og på vores fliser er der grønne, nærmest fluorescerende pletter, fordi kobberet på taget har dryppet på dem, når det regner. Nogle synes, det er grimt, men vi kan egentlig meget godt lide, at det er levende og sætter nogle mærker, fortæller Kristian Nielsen.

Men det er ikke kun huset selv, kobberet sætter sine spor på. I lokalområdet er familiens hjem kendt under navnet Kobberhuset.

– Alle har en holdning til vores hus. Folk, der går en tur forbi i skoven, kommer endda ind og fortæller, hvad de synes om det. Også hvis de synes, det er grimt. Huset provokerer, fortæller Kristian Nielsen.

Skorsten som omdrejningspunkt

Trods de nye materialer er formen på huset ellers nogenlunde den samme som før.

– Det gamle hus var ikke et vidunder, men det havde en geometrisk interessant form og stod skarpt og simpelt, fortæller Jesper Korf.

Princippet i formen samt den tværgående skorsten er derfor bibeholdt, hvilket også kunne opfylde Kristian Nielsens ønske om en stor skorsten af sten.

– Skorstenen er omdrejningspunkt for husets rygrad. Vi har holdt fast i dens placering og ladet den gå igen indvendigt med skifer på. Det giver genkendelighed og binder ude- og inderum sammen, fortæller Jesper Korf.

Øget loftshøjde gav mere plads

Han har dog løftet lidt i taget for at øge loftshøjden på 1.-salen og udnytte pladsen her bedre. På den måde kunne Kristian og Lonni Nielsen samt deres tre børns behov for mere plads, lys og luft nemlig opfyldes. 

At øge loftshøjden i stedet for at udvide huset med flere kvadratmeter gjorde også ventetiden på en byggetilladelse markant kortere. Huset ligger nemlig i landzone, og var antallet af kvadratmeter vokset, skulle de igennem diverse fredningsmyndigheder, og det kan tage lang tid.

– Selvom det udefra er et stort hus, har det en god intimitet, og man føler aldrig, at man er langt væk fra hinanden, eller at man skal gå en omvej, siger Kristian Nielsen.

Arkitekt Jesper Korf har tænkt dagligdagens bevægelsesmønstre ind i rummene og deres placering. Når man træder ind, ligger fællesrum med køkken-­alrum, stue og kontor til den ene side og til den anden side bryggers og garage. Øverst er der voksenafdeling i den ene side og børneafdeling i den anden. 

– Man bevæger sig i løbet af dagen gennem huset i tre trin. Først i fællesrummene med køkken-alrummet, så i stuen og i det fælles kontor og senere ovenpå til værelserne, fortæller Jesper Korf.

Ombygning: Fra parcelhus til kobberhus

  • Familien fik: En totalombygning af et hus fra midten af 1960’erne med udnyttelse af 1. sal. 1.-salen er nogle steder skippet til fordel for mere luft og højt til loftet i stueetagen. Antallet af kvadratmeter er derfor 250 m2 mod de oprindelige 275 m2. Familien har i det nye hus desuden fået mere dagslys og bedre kontakt til haven.
  • Proces: Familien købte huset i marts 2009 og boede i udlandet under ombygningen. Arkitekt Jesper Korf stod for idé, tegninger og myndighedsprojekt og var under ombygningen designansvarlig for huset. Familien valgte ikke en totalentreprenør, men fandt håndværkere fra opgave til opgave. Lonni Nielsens far ryddede grunden og var opsynsmand på projektet. Familien flyttede ind i maj 2010 og tog selv fat på resterende opgaver som at bygge terrasse, vindueskarme og det lille hus i haven.
  • Materialer udvendigt: Naturskifer på tag og skorsten, pladekobber, oliebehandlede egetræsvinduer, sort puds og stålporte til garagen.
  • Materialer indvendigt: Naturklinker, skifer, egetræsgulve og oliebehandlede egetræsvinduer.
  • Byggepris: Et lignende projekt vil i 2018 koste omkring 6 millioner kr. Arkitekthonoraret lå på 175.000 kr.

Danske BoligArkitekter

En arkitekt kan se muligheder i dit hus, du måske ikke selv ser. Danske BoligArkitekter.dk er en sammenslutning af arkitekter, der har specialiseret sig i om- og tilbygninger – find inspiration blandt hundredevis af om- og tilbygninger, og find netop den arkitekt, der passer til dit byggeprojekt.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab