Køkkenhaven kan forsyne dig med hjemmedyrkede grøntsager og urter året rundt. Men den kræver pleje og pasning af både jord og planter samt planlægning og klargøring, så du kan få succes med køkkenhaven. 

Der er noget at lave i køkkenhaven hver måned. 

Januar: Inspiration og planlægning af køkkenhaven

I vintermånederne sker der ikke så meget i køkkenhaven. Brug eventuelt månederne til at planlægge, hvad der skal stå af grøntsager og urter i køkkenhaven over sommeren.

Søg inspiration i sæsonens frøkataloger og find ud af, hvad der skal bestilles hjem af frø, knolde og løg.

Det er en god idé at lave en plan over køkkenhaven og som minimum inddele den i fire felter. Ligesom landmænd skifter afgrøder på markerne, er sædskifte også nødvendigt i køkkenhaven. Du kan dele dine afgrøder ind på mange måder, men en nem og overskuelig metode er at sætte de forskellige planteslægter sammen, fordi deres vækstkrav i forhold til gødning og pleje er nogenlunde ens.

Grøntsager må ikke dyrkes samme sted år efter år, da jorden på den måde bliver træt og udpint. Desuden forøges risikoen for plantesygdomme, hvis samme grøntsag dyrkes samme sted mange år i træk.

Noter hvor dine grøntsager voksede i indeværende år, så du kan justere din køkkenhaveplan for den kommende sæson. Deler du din køkkenhave op i fire grupper af planter, kan du gøre det på følgende måde:

  • Bladplanter: Grønkål, spidskål, rosenkål, klatrebønner, buskbønne, ærter, porre
  • Frugter: Majs, squash og græskar kan blandes med salat, spinat og kørvel
  • Rodfrugter: Rødbeder, gulerødder, løg, hvidløg, forårsløg, knoldselleri, bladselleri, persille, persillerod, jordskokker, radise
  • Kartofler: Kan efterfølges af salat, radise og spinat som efterafgrøder i takt med opgravning.

Du kan også planlægge at så sommerblomster som morgenfrue eller tagetes (der renser jorden) i køkkenhaven og dermed give den en større prydværdi.

På den måde laver du fire grundbede, som du kan cirkulere imellem og tage udgangspunkt i. Det gør du ved at gruppe 1 får pladsen, hvor gruppe 2 stod sidst, gruppe 2 får gruppe 3’s plads og så videre.

Høst: Jordskokker, rosenkål, vinterporrer, bladbeder.

Februar: Prøver af egen frøavl sås ud

Hjemmehøstede frø fra egen have skal kontrolleres. Det er vigtigt i god tid at tjekke, om frøene er levedygtige, eller om der skal bestilles nye hjem.

Sådan tjekkes frøene: Så et par stykker ud på et fugtigt stykke køkkenrulle. Læg det i en plastikbeholder. Træk gennemsigtig plastik med åndehuller i over beholderen og stil den et lunt sted. Hold spirerne fugtige.

Kål, ærter, majs og squash vil spire inden for en uge, mens eksempelvis persille og gulerod tager lidt længere tid.

Spiring af kartofler: I havecentre kan du købe certificerede kartoffelsorter til ethvert formål. Læg kartoflerne fladt ud i kasser eller æggebakker med siden med de fleste spirer opad.

Forspiring med vækstlys giver kraftigere småplanter, som også er robuste og tætte i deres vækstform. Dagene er stadig korte i denne måned, og derfor er tilskudslys i form af vækstlys en rigtig god idé.

Marts: Den første klargøring af køkkenhaven

Hvornår nattefrosten forsvinder, og temperaturerne stiger, varierier med op til et par uger fra sæson til sæson. Kommer foråret sent, er tålmodighed en dyd. Det betaler sig ikke at gå for tidligt i gang med såningen – i værste fald bliver de tidlige spirer ødelagt af en omgang nattefrost.

For tidlig udplantning eller såning kan betyde, at en del køkkenurter - fx porrer, selleri og løg - går direkte i stok. Kulden får planterne til at tro, at de allerede er på deres andet år og derfor er klar til at gå i blomst.

Andre grøntsager kan gå i stok på grund af den korte dagslængde. Det er salat, dild, spinat og kinesiske kålarter. De kan komme til at tro, at det allerede har været vinter, og at anden sæson står for døren. På den måde narres de til en alt for tidlig blomstring.

Klargøring: Tildæk det stykke af køkkenhaven med gennemsigtigt plastik, hvor de tidlige kartofler skal gro. Når ukrudtet begynder at spire, er det tid til at lægge de tidlige kartofler.

Vend jorden med en spade eller fræs de steder, hvor der har stået grøntgødningsplanter over vinteren.

Planter til senere udplantning kan sås i potter, fx artiskokker, selleri, porrer og grønkål.

April: Jordforbedring og klargøring af køkkenhaven

Når jorden er tjenlig - hvilket vil sige, at jorden ikke er for våd - er det på tide at jordbehandle. Ikke før.

Fjern al spiret ukrudt.

Jordforbedring: Tilfør jorden kompost. Læg kun kompost ud i et lag af få cm. Vend eller kultiver komposten ned i det øverste jordlag (10-15 cm).

Anvender du anden organisk gødning eller kunstgødning, skal du ligeledes gøde inden såning eller udplantning. Mængden af gødning, du skal anvende, kan variere fra produkt til produkt og vil fremgå af emballagen. 

Jorden løsnes med en greb, umiddelbart inden der sås og plantes i den. Større klumper jord slås i stykker og fordeles jævnt.

Følgende grøntsager er velegnet til at så ud direkte på friland: Radiser, majroer, persillerod, skorzonerod, rødbede, gulerod, løg, spinat, ærter og dild. Varmeelskende køkkenurter som fx bønner og ærter må ikke sås eller udplantes for tidligt, da kold jord kan slå dem ihjel.

Jorden skal være minimum 8 grader varm, når du sår de første afgrøder ud. De mere varmeelskende grøntsager – fx bønner, ærter og majs, der alle stammer fra lunere himmelstrøg - udplantes eller sås først ud, når jordtemperaturen er på 12-13 grader. Du kan forvarme jorden ved at dække den med sort plastik nogle uger i forvejen.

Forspir krydderurter indendørs, så de er klar til at sætte ud i potter eller direkte i jorden, når det er blevet varmt. Det samme kan gøres med tomat- og agurkeplanter samt bønner, der alle er varmeelskende planter.

Læg kartofler. Lægger du dine kartofler med ugers mellemrum, vil du få nye kartofler hen over sommeren i længere tid.

Maj: Tid til den store udplantning i køkkenhaven

Varmekrævende grøntsager som kål, bønner, ærter, artiskok og squash kan udplantes på varme og helst overskyede dage. Salat og radisser kan med stor fordel sås under plastikbuer (minidrivhus) eller i misbænke.

Du øger bønner og ærters spiringsevne, hvis du lægger dem i blød i en skål vand en times tid før såning.

Er kartoflerne endnu ikke kommet i jorden, er det nu, det skal gøres.

Vent med at så bønner til varmen har bidt sig fast. Temperaturen skal være mindst 8-10 grader døgnet rundt, hvis du skal have mest muligt ud af din høst.

Udtynding i rækkerne: Rækkerne med gulerødder, rødbeder og salat udtyndes, når de første egentlige blade er synlige.

Høst: Radisser, rabarber, spinat og asparges.

Juni: Du kan stadig nå at starte køkkenhaven

Det er ikke for sent at starte køkkenhaven nu. Men vækstsæsonen bliver noget kortere med tilsvarende mindre høst. Gå efter sommersorter som fx sommerkål, sommerporrer og tidlige kartofler.

En sen anlagt køkkenhave kræver mere vanding og større forberedelse. Jorden skal være godt gravet igennem og luget fri for ukrudt, hvis de nye afgrøder skal have en chance for ikke at blive udkonkurreret af både fler- og etårigt ukrudt.

Udplantning foretages bedst på kølige gråvejrsdage, allerhelst med udsigt til regn.

Gødskning: Giv jorden endnu en omgang gødning, og gerne en med et højt indhold af kvælstof.

Dæk eventuelt kål, gulerødder og porrer med fiberdug. Det minimerer risikoen for, at skadedyr ødelægger høsten.

Juli: Husk vand og gødning i køkkenhaven

Gødskning: En del af vintergrøntsagerne kræver meget næringsrig jord, for at de kan udvikle en ordentlig størrelse – fx kål, selleri og porrer. Følges grundgødningen op med langtidsvirkende gødning nu, kommer grøntsagerne med garanti ikke til at mangle næring. Vær påpasselig med at overgøde. Især i ældre haver er jorden næringsrig, og du kan risikere, at overgødningen giver skadelige virkninger på dine afgrøder.

Vanding: De fleste somre vil det være nødvendigt at vande. Det er bedre at gennemvæde jorden ind imellem end at sjatvande tit og ofte.

Høst: Spiseløg.

Såning: Så et par rækker gulerødder i slutningen af måneden. Det giver små, spæde og friske gulerødder i midten af november. Salat, spinat, kørvel og rødbeder kan også stadig sås.

Kartofler: Hold øje med kartoffelskimmel. Det opstår på fugtige og vindstille dage, og kan sprede sig hurtigt. Første symptomer er brunlige pletter på blade. Pletterne bliver hurtigt sorte og breder sig til hele bladsæt, der bliver slappe. Til sidst breder skimlen sig til plantens stængler. Hvis du opdager kartoffelskimmel, skal du klippe hele planten af ved jordoverfladen og fjerne den helt. Lad være med at smide planten på kompostbunken, da svampespore godt kan leve videre her.

August: Plant jordbærrene ud på rækker i køkkenhaven

Høst: I denne måned kan du høste løbende, hvilket kan føre til huller med bar jord i køkkenhavens bede. Jorden har bedst af at blive tilsået igen. Så eventuelt køkkenurter på de bare pletter.

Såning: Salat, rucola, radiser, spinat og kørvel kan stadig sås til efterårshøstning.

Vårsalat og spinat kan sås sidst i måneden og kan høstes næste forår.

For-kultiverede jordbærplanter plantes ud på blivestedet så tidligt på måneden som muligt.

Stiklinger til næste sæson: Klip de øverste afblomstrede dele af krydderurterne, og tag stiklinger af de mangeårige urter.

September: Den store høstmåned

Høst: Nu bugner haven af selleri, porrer, bønner, majs, græskar, hvidkål, rødkål, grønkål m.m.

Såning: Vårsalat og spinat kan stadig sås sidst i september til høst næste forår. Så grøntgødning i takt med at der høstes.

Sæt hvidløg i jorden til næste års hvidløgshøst.

Oktober: Risiko for pludselig nattefrost

Nattefrosten kan komme pludseligt og som en overraskelse. Det går ud over de grøntsager, der stadig står i køkkenhaven. Dæk dem til med blade, gran eller andet organisk materiale.

Generelt gælder det, at grøntsagerne har bedst ved at blive stående og tø op på voksepladsen. Høstes de alligevel, er det afgørende for kvaliteten, at de får lov til at tø langsomt.

Efterårsgravning

Nogle vælger at efterårsgrave køkkenhaven og overlader derved sprængning af større jordklumper til frosten. Efterårsgravning er især anbefalelsesværdig, hvis jorden er meget leret. Dog går gravningen hårdt ud over jordens mikroliv.

Efterårsgravning kan også vælges, hvis der er mange rødder i overfladen, eller hvis jorden skal have tilført kompost/kogødning. Det gør det nemmere at kultivere haven.

Hvis jorden hverken er leret eller skal tilføres kompost, dækkes jorden til med grøngødning, eksempelvis ærteblomster, blade eller lignende, og graves først igennem til foråret. Komposten fordeles på jordens overflade. Sorter komposten og smid større plantedele, der ikke er omsat, tilbage i beholderen. Vend eventuelt halvdelen af komposten ud nu og gem lidt til foråret før udplantning. En del af næringsstofferne vil blive udvasket i løbet af vinteren, fordi der kommer meget regn.

November: Erfaringshøst

Notér i haveplanen, hvor de forskellige grøntsager har groet i køkkenhaven. Skriv ned, hvis der har været alvorlige angreb af skadedyr, og hvis nogle bede er blevet tilført gødning mens andre ikke er.

Det er bedst, hvis de forskellige grøntsagers placering skifter, så der går 4-5 år mellem, at afgrøden står samme sted i jorden. Det har jorden bedst af, og det minimerer risikoen for angreb af skadedyr og plantesygdomme. Især er det vigtigt at flytte kartoffelbedet, da kartofler kan angribes af kartoffelcystenematoder, som er nogle små dyr, også kaldet kartoffelål, hvis de står det samme sted år efter år.

Har der været store problemer i kålrækkerne, kan man med fordel plante kål og bønner sammen, så de står skiftevis på rækkerne.

December: Vinterens grønt i køkkenhaven

Høst: Vintergrøntsager som porrer, grønkål, rosenkål, jordskokker, persille, peberrod og timian kan stadig høstes.

Hvordan opbevarer du din høst?

De fleste grøntsager har bedst af at blive opbevaret mørkt, køligt og ikke for tørt, især kartofler. Undtagen løg. De skal opbevares tørt og køligt. Høstede løg kan godt tåle frost, men bør tø langsomt op inden tilberedning. Sørg for at tørre løgene, før de lægges til langtidsopbevaring. Tørring foregår bedst ved at lægge løgene i rene polystyrenkasser og stille dem et tørt og solrigt sted. Tørringen skal helst foregå så hurtigt som muligt, og løgene må gerne nå en temperatur helt op på 40 grader. Når de er tørre, skal de opbevares køligt, frostfrit og tørt, men så kan de til gengæld holde sig helt til foråret.

De grøntsager, der opbevares vinteren over frostfrit og i mørke, skal tilses for gnavere, råd og svamp med jævne mellemrum.

Inspiration til planlægning af køkkenhaven

Podcast: Mig og min have

Episode 4: Plantning

Rigtig mange haveejere oplever, at de smider penge ud af vinduet når de planter i haven. Dels opnår de ikke det ønskede resultat og dels har formentligt truffet nogle forkerte plantevalg. I denne episode hjælper vi haveejeren på vej til en lidt større planteglæde.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit

Podcast: Mig og min have

Episode 7: Køkkenhaven

Jesper besøger Andreas' altan for at tale om urban gardening, køkkenhave og prydhave. Projektet går på at få plads til planteglæden på altanen, uanset om man søger prydplanter og sommerblomster eller nytteværdien fra afgrøder. Jesper guider Andreas i gang og udnytter alle kvadratmeter der står til rådighed. Inden de to værter når så langt, er Andreas på forarbejde. Han besøger byhaven Østergro, som er en køkkenhave på tagterrassen af en gammel bilfabrik på Østerbro. Her fortæller Olivia om, hvordan de siden 2014 har høstet afgrøder lige fra spiselige blomster til jordbær og radisser. De besøger også dyrelivet på tagterrassen, som blandt andet inkluderer høns og bier.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit