Hvorfor inddrage loftet til beboelse?

Ønsket om at inddrage loftrummet udspringer ofte af et konkret behov for ekstra plads eller flere værelser. I den forbindelse er det en god idé at se på, om rummene umiddelbart kan indrettes i loftrummet, eller om du skal ud i en større omrokering. Indretningen af et loftrum giver nogle andre udfordringer end husets øvrige etager. Der er skrå vægge, og pladsen er lidt trang, men måske er der nogle gode kig, der kan udnyttes.

Du kan også se på, hvilke muligheder det giver din bolig, at du øger kvadratmeterne ved at etablere en ny etage. Måske kan det give huset et mere moderne og tidssvarende udtryk, at du inddrager loftrummet. Eller det kan give fleksibilitet i indretningen, så boligen kan anvendes på flere måder over tid, hvis der f.eks. kommer flere børn til, eller når børnene bliver større eller flytter hjemmefra.

Hvordan forløber et typisk byggeprojekt?

Projekter tager tid, og det gør planlægningen inden den praktiske del af byggeriet også. Planlægningsfasen er vigtig for at forberede og planlægge så meget af projektet som muligt og tage så mange problemer som muligt i opløbet.

At indrette loftrummet kan umiddelbart virke som et meget overkommeligt projekt, og det er i mange henseender også mere enkelt end at bygge en helt ny 1. sal. Men der er nogle byggetekniske sider af projektet, der kan give nogle udfordringer og omkostninger, der ved første øjekast ikke lader sig afsløre.

Derfor er det en god idé at få hjælp af en byggerådgiver, arkitekt eller ingeniør.

Planlægningsfasen består af en næsten endeløs række af beslutninger, som du skal træffe - både store og små. Lige fra indretning over dørgreb til valg af håndværkere.

Faserne i byggeprojektet afhænger naturligvis af, hvor stort projektet er. Men i hovedtræk kan de beskrives således:

  • Tegne skitseforslag
  • Lægge budget
  • Søge byggetilladelse
  • Vælge materialer m.m.
  • Få tilbud og indgå aftaler med håndværkere
  • Tegne forsikring
  • Den praktiske udførelse
  • Afleveringsforretning

LÆS OGSÅ: Loft til kip

Tegne skitseforslag

Det er typisk i denne fase, at du gør dig meget konkrete tanker om, hvad du har plads til, og indsamler inspiration. Du kan lade dig inspirere af andres ombygninger, magasiner og internettet.

I denne fase kan det være en god hjælp at drøfte projektet med en arkitekt eller med det byggefirma, som du har tænkt dig skal stå for byggeriet. Det kan give dig en god fornemmelse af både muligheder og byggeriets størrelse og pris.

Når ideerne er kommet frem, er det en god idé at få dem ned på papir. Måske er projektet rimelig simpelt, og du har en klar forestilling om, hvordan loftrummet skal indrettes. Men hvis du savner nye ideer eller ønsker at se, hvad projektet kan drives til, er det en god idé at tage en snak med en arkitekt. 
En arkitekt vil kunne tegne et skitseprojekt, som danner grundlag for det videre arbejde i processen.

Lægge budget

Med et skitseforslag på bordet og et møde med en rådgiver, der har gennemgået projektet og huset, kan du få et overblik over, hvad byggeprojektet vil koste. Rådgiveren kan være arkitekt, ingeniør eller håndværker.

For at få et overblik over, hvad det vil koste at inddrage loftrummet til beboelse, må du lave et byggebudget, hvor du stiller alle udgifter op. I starten er du nødt til at arbejde med overslagspriser, men efterhånden som detaljerne i projektet falder på plads, kan du sætte de mere præcise beløb ind i budgettet, så du hele tiden har styr på økonomien.

For at kunne styre økonomien bedst muligt, skal du sørge for at få et fast tilbud fra håndværkerne, så der er klare aftaler om, hvad arbejdet koster. Hvis arbejdet bliver udført på timebasis, er det meget svært at have kontrol med og overblik over økonomien.

Byggeprojekter bliver næsten altid dyrere end planlagt. Derfor er det også vigtigt, at du sørger for, at der er lidt luft i budgettet. Som tommelfingerregel er det en god idé at sætte et beløb af til uforudsete udgifter, der svarer til 10-15 procent af projektets samlede pris.

En del af de ekstraudgifter, som dukker op, skyldes, at byggeprojekter har en tendens til at gribe om sig. Når nu du alligevel er i gang, er det oplagt lige at få ordnet et par ting mere. Prøv så vidt muligt at forudse nogle af disse ønsker, så du kan få dem med i dit budget. Husk også momsen. I byggebranchen er det normalt at opgive priser uden moms. Du skal også huske at sætte penge af til rådgivere, forsikringer og låneomkostninger.

Søge byggetilladelse

Inden du kan søge en byggetilladelse hos kommunen, skal du have en del materiale klar. Det giver kommunen en chance for at gennemskue, hvad dit projekt går ud på, og om det kan gennemføres uden at komme i konflikt med byggeregler og lokalplan.

Selvom du allerede har fået tegnet et skitseforslag til dit projekt, skal du have tegnet en del flere og mere detaljerede tegninger, som kommunen skal bruge i sin sagsbehandling. Du kan få nærmere information om, hvilke tegninger og andre oplysninger, der er nødvendige, hos teknisk forvaltning i din kommune, som også skal have ansøgningen, eller på kommunens hjemmeside. Her kan du ofte også finde ansøgningsskemaet til byggetilladelsen.

Det kan være en god idé at drøfte byggeprojektet med kommunen, inden du sender ansøgningen. Så kan du måske få ryddet de værste sten af vejen på forhånd, så ansøgningen går glat igennem. Du skal dog være forberedt på, at det kan tage lang tid at få en byggetilladelse, især i perioder med stor byggeaktivitet. De fleste kommuner tager et gebyr på mellem 1.000 og 1.500 kr. for at behandle en byggesag.

Vælge materialer m.m.

Det er en stor opgave at vælge materialer. Det gælder både til beklædning, gulve, vægge og lofter, vinduer, trappe og alle "småtingene", som f.eks. dørgreb, vindueskarme og paneler.

Materialerne har en vis betydning for projektets samlede pris, så det gælder om hurtigst muligt at få styr på materialerne. Det er også svært for håndværkerne at give dig et tilbud på de forskellige opgaver, hvis du ikke ved, hvilke materialer du ønsker.

Hvis det lyder helt uoverskueligt at skulle vælge materialer, er det måske en god idé at få en arkitekt til at hjælpe dig.

Få tilbud og indgå aftaler med håndværkere

Jo flere oplysninger du kan give om projektet, jo mere præcist tilbud kan håndværkerne give dig. Hvis projektet er for løst, får du priser, som du ikke kan regne med holder.

Indhent gerne flere tilbud på arbejdet. På den måde får du en fornemmelse af, om prisen hos den foretrukne håndværker er rimelig. Når du sammenligner prisen, skal du sikre dig, at de forskellige tilbud er ens, og at de indeholder de samme arbejdsopgaver. Du skal også sikre dig, at håndværkeren/byggefirmaet ikke har taget forbehold for dele af opgaven. Du kan have glæde af at have en rådgiver til at se tilbuddene igennem sammen med dig.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Håndværkeraftaler.

Når du har valgt håndværkere, skal du sørge for, at alle aftaler og kontrakter er på skrift, og at de er udarbejdet på grundlag af AB 92. Det er en beskrivelse af de almindelige betingelser for arbejder og leverancer ved bygge- og anlægsarbejde. AB 92 er ikke en lov, men med AB 92 står du som bygherre meget stærkere, hvis der skulle opstå konflikter om priser, tidsfrister m.m.

Du kan læse mere om AB 92 på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.

Derudover er det en god idé at underrette dit forsikringsselskab om projektet, og hvad det omfatter. I den forbindelse kan du høre, om der er nogle særlige forsikringer, du bør tegne i forbindelse med projektet.

Den praktiske udførelse

For at give dig en fornemmelse af, hvordan den praktiske udførelse foregår, når du indretter loftet til beboelse, kan du her se de væsentligste hovedpunkter i arbejdsprocessen:

  • Den gamle tagkonstruktion gennemgås, og der tages stilling til, om gamle tegl skal understryges, inden der efterisoleres.
  • Ny skunkvæg etableres.
  • Skråvægge og skunk isoleres - husk at sørge for fortsat ventilering af det eksisterende tag.
  • Dampspærre sættes op.
  • Nyt gulv lægges.
  • Skillevægge sættes op.
  • Vinduer sættes i.
  • Elinstallationer etableres.
  • Radiatorer eller anden opvarmning sættes op.
  • Eksisterende varmerør og udsugningsrør fra emhætte m.m. omlægges.
  • Indvendig beklædning på vægge og lofter sættes op.
  • Den nye indvendige trappe etableres.

Afleveringsforretning

Når byggeprojektet er færdigt, er det en god idé at gennemføre en afleveringsforretning, hvor du gennemgår byggeriet for fejl og mangler og aftaler, hvornår de skal være udbedret. Hvis en af håndværkerne, f.eks. tømreren, har haft hovedansvaret for byggeriet, laver du afleveringsforretningen med ham. Ellers må du gennemføre den med hver enkelt håndværksmester. Du kan have god glæde af at have en rådgiver med, når I gennemgår huset.

Læs mere om afleveringsforretning, fejl og mangler samt 1-års- og 5-års-gennemgang i BOLIUS Fakta: Når håndværkeren er færdig.