Kolonihaver

Kolonihaver opstod som nyttehaver og fristeder for arbejderbefolkningen i de tætbefolkede byer. Der findes kolonihaveforeninger i hele landet, og de fleste lejer jorden af kommunen eller staten. Læs mere her.

Hvis kolonihaveområdet er etableret 1. november 2001 eller senere, må havelodderne højst være 400 kvadratmeter i gennemsnit.

Man skelner skarpt mellem selve kolonihaven og en eventuel bebyggelse - altså et kolonihavehus. Som regel lejer eller køber man nemlig kun retten til jorden og har inden for visse rammer lov til at bygge på grunden. Foto: Stuart McIntyre

Hvad er en kolonihave?

En kolonihave defineres i Kolonihaveloven som "en havelod i et kolonihaveområde", der består af mindst 5 havelodder, dvs. grunde.

De oprindelige kolonihavehuse var små lysthuse, men i 1930'erne begyndte man at bygge større huse, så man kunne bo i haven hele sommeren.

Siden 1960'erne er husene blevet endnu større, og mange ligner i dag sommerhuse med moderne faciliteter som el, varmt vand, køkken, toilet, bad, telefon, tv osv. I samme tidsrum har haverne ændret funktion fra nyttehaver til fritidshaver.

Hvornår opstod kolonihaverne?

1655: De første kolonihaver i Danmark anlægges uden for Fredericias fæstningsvolde.

1821: De ældste eksisterende haver anlægges ved Hjelm nær Aabenraa. Området er i dag fredet.

1884: Den første egentlige haveforening oprettes i Aalborg. Et jordstykke blev lejet af kommunen og udstykket i 85 haver, der blev udlejet for 14 kr. pr. have om året, hvilket svarede til en arbejders ugeløn.

1891: Københavns første haveforening, Arbejdernes Værn, oprettes. Kolonihaverne var fristeder med lys og luft for arbejderfamilier, men også nyttehaver, der kunne bidrage med grøntsager og frugt til den daglige husholdning. Året efter kom haveforeningen Vennelyst til lige uden for Christianshavns volde. Vennelyst er i dag et yndet udflugtsmål for turister.

1908: Kolonihaveforbundet stiftes. Forbundet repræsenterede lejerne i flere end 50 københavnske havekolonier, der ønskede ensartede lejemål og længere opsigelsesvarsel fra myndighedernes side.

Man skelner skarpt mellem selve kolonihaven og en eventuel bebyggelse - altså et kolonihavehus. Som regel lejer eller køber du nemlig kun retten til jorden og har inden for visse rammer lov til at bygge på grunden. På den måde adskiller kolonihaveområder sig fra sommerhusområder, som primært er beregnet til beboelse.

I langt de fleste kolonihaver er det tilladt at opholde sig døgnet rundt, men der findes også daghaver, hvor du ikke må overnatte.

Hvilke love og regler gælder for kolonihaver?

Kolonihaver er omfattet af kolonihaveloven og planloven. Dertil kommer kommunernes lokalplaner og de enkelte haveforeningers regler og vedtægter.

Kolonihaveloven blev vedtaget i 2001 og har til formål "at sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden".

Loven beskytter eksisterende havekolonier mod at blive sløjfet til fordel for fx udstykning af erhvervsgrunde. Samtidig præciserer Kolonihaveloven, at der skal være offentlig adgang til veje og stier i kolonihaveområderne i sommerhalvåret, så flest mulige kan nyde godt af de rekreative områder.

Hvis kolonihaveområdet er etableret 1. november 2001 eller senere, må havelodderne højst være 400 m2 i gennemsnit. Kommunen kan dog dispensere via en lokalplan. Området må ikke være en del af et friareal, som hører til en bebyggelse. Små nyttehaver i boligforeninger kan derfor ikke have status som kolonihaver.

Langt de fleste kolonihaveområder etableret før 1. november 2001 har status af varige kolonihaveområder, dvs. at de kun kan nedlægges, hvis "væsentlige samfundsmæssige hensyn" gør det nødvendigt. I så fald skal kommunen stille erstatningshaver til rådighed.

Ud over samfundets almindelige love og regler (fx bygningsreglementet) har især den enkelte kommunes lokalplaner betydning for dig som kolonihaveejer. En lokalplan vil typisk forbyde overnatning i vinterhalvåret. Kommunen fastlægger også regler for byggeri i kolonihaver og kan stille betingelser for, hvem der kan leje en kolonihave.

Have luger ud i nyttehave i kolonihave.

Mange dyrker grøntsager i kolonihaven. Havelodder etableret efter 1. november 2001 må som udgangspunkt højst være 400 m2 i gennemsnit. Foto: Bigstockphoto.com

Togvogn som kolonihavehus

Bebyggelsen på en kolonihavegrund kan have mange forskellige udformninger. Her bruges en gammel togvogn til beboelse. Et kolonihavehus skal naturligvis følge reglerne i fx bygningsreglement, lokalplan og foreningens vedtægter. Foto: Stuart McIntyre

De fleste kolonihaveforeninger ejer ikke jorden, men lejer den af kommunen eller staten på langfristede aftaler. Indehaveren af en kolonihave lejer derfor sin grund af eller gennem foreningen. I mange kommuner er det en betingelse, at du bor i kommunen, hvis du ønsker at leje en kolonihave.

Den nemmeste måde at finde frem til en kolonihave, vil ofte være at få udpeget den eller de foreninger, du gerne vil ind i, og derefter tage kontakt og høre, om der er ledige haver, eller om der evt. er en venteliste, hvor du kan skrive dig op.

Er der bygget et kolonihavehus på grunden, vil det være den tidligere lejer, som står for salget af det. Du kan derfor også søge på sider som Den Blå Avis eller kolonihaveportal.dk efter kolonihavehuse, der er til salg.

Hvilke ordensregler gælder i kolonihaver?

Kolonihaveforeningen kan have meget detaljerede regler for at sikre, at området er et rart sted at være. Ofte vil der være krav om, at hækken skal være klippet, og haven holdt pæn. Der kan også være ganske detaljerede regler for bebyggelse, dens udseende, højde osv. Derudover kan der være regler om deltagelse i fællesarbejde, om dyr eller om nattero efter et bestemt klokkeslæt.

Overtræder du reglerne, kan du i yderste konsekvens miste retten til kolonihaven. Du vil dog stadig være ejer af et eventuelt kolonihavehus på grunden, men den nye lejer vil ikke være forpligtet til at overtage bebyggelsen.

Igennem nogle år har der været tvivl om fastsættelse af den lovlige pris for en kolonihave underlagt Kolonihaveforbundets regler, men en Højesteretsdom fra september 2013 har endelig afgjort, at sælger højst må forlange vurderingsprisen for sin have.

Er haveforeningen ikke medlem af Kolonihaveforbundet og er der ikke fastlagt nogle regler i vedtægterne for beregning af prisen, er det alene udbud og efterspørgsel, som regulerer prisen.

Hvilke regler gælder for installationer i kolonihaven?

El-, vand-, varme- og spildevandsinstallationer skal opfylde kravene i bygningsreglementet og være både i lovlig og en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Afslapning i hængekøje i kolonihave.

Hovedparten af landets kolonihaver ligger i og omkring de store byer. Her giver kolonihaver folk i lejlighed en mulighed for at få egen have og et grønt åndehul til afslapning. Foto: Kati Molin

Derudover kan der være lokale krav, fx krav om tilslutning til det offentlige kloaknet frem for etablering af sivebrønde eller septiktank. Kolonihaveforeningen eller kommunen kan oplyse dig om reglerne.

Hvornår på året må du bo i kolonihaven?

Det fremgår af Kolonihaveloven, at du ikke må bo i kolonihaven året rundt. Forbuddet er dog ikke præciseret nærmere. Som regel forbyder kommunen helårsbeboelse via en lokalplan. En typisk regel er, at du må bo i kolonihavehuset i sommerhalvåret, men i vinterhalvåret (fra 1. oktober til 31. marts) må du kun undtagelsesvis overnatte, fx i forbindelse med ferie eller weekendophold.

Kolonihavehuse er sjældent velisolerede. Det betyder, at det simpelthen er for koldt at bo der om vinteren. Flere haveforeninger lukker desuden for vandet i vinterhalvåret, hvilket gør det besværligt at bo i huset.

Det kan være meget vanskeligt for kolonihaveforeninger og kommuner at håndhæve reglerne, og det er da også forskelligt, hvor stor indsatsen på området er.

Hvordan leveres post i kolonihaven?

Post Danmark kan kræve, at kolonihaveforeningen sætter et centralt postkasseanlæg op, så postbuddet ikke skal trave hele området rundt. Spørg i kolonihaveforeningen eller på posthuset, hvis du er i tvivl.

Test dig selv: Er du egnet til at bo i kolonihavehus?

I nogle haveforeninger er der specifikke krav til hækhøjde, græsslåning og generel vedligehold, mens der andre steder er en mere afslappet tilgang. Tjek derfor altid haveforeningens love og eventuel husorden. Uanset hvad, skal du helst kunne svare ja til følgende spørgsmål, hvis du skal få noget ud af at have en kolonihave:

  • Kan du lide at være ude i naturen og få jord under neglene?
  • Kan du lide at dyrke dine egne grøntsager, bær, urter, blomster eller træer?
  • Kan du lide at være en del af et fællesskab?
  • Kan du finde ud af at indordne dig under fælles regler for vedligehold, støj eller brug af haven?
  • Kan du lide at tale med naboen?

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab